Opskrift på koldskål uden æg. Cremet, lækker og meget nem at lave.

Jaiiiiii, så er koldskål-sæsonen endelig skudt i gang. Eller… i følge mig er det faktisk ALTID sæson for kærnemælkskoldskål. 🙂
Denne her opskrift har jeg brugt så længe, jeg kan huske tilbage, og jeg vil våge at påstå, at det er den bedste koldskål EVER. Den er cremet og lækker og smager sødt og syrligt på samme tid. Og så smager den som den gammeldags slags med æg, selvom der ikke er skyggen af æg i denne version.
Hvis man ikke er til den traditionelle version med kammerjunker, smager den fantastisk med friske jordbær og ristede mandler. Mums.
OPSKRIFT PÅ DEN LÆKRESTE KÆRNEMÆLKSKOLDSKÅL UDEN ÆG.
-1 liter kernemælk
-1/2 liter tykmælk
-1 tsk. vaniljepulver (eller vanilje fra 1/2 vaniljestang)
-1,5 dl. rørsukker
-Citronsaft fra 1/2 til en hel citron, alt efter hvor syrlig du ønsker den. Prøv dig lidt frem.
4 forslag til topping:
Den klassiske: Kammerjunker.
Den friske: Friske jordbær og ristede mandler.
Den frække: Flødeskum, friske bær og hakket chokolade.
Den morgenvenlige: Havregryn og rugbrødsknas.
Sådan gør du:
-Rør alle ingredienser sammen og lad det stå på køl i en time. Jeg plejer at hælde det på glasflasker.
-Omryst eller rør det godt igennem inden servering.
BUM! Nemt ikke?
Måske har du også lyst til at prøve min opskrift på den lækreste rabarber-is? Kom an sommer. ❤️
OG HUSK NU…
At I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️
Hej Venterpaavin. Det vil jeg helt klart prøve næste gang 🙂 Mums