Jeg lærer sgu nok aldrig...

Skal vi være venner?

Jeg skrev dette for en måneds tid siden, men fik aldrig udgivet indlægget. Bedre sent end aldrig ikke? 🙂

Håber du har lyst til at læse med.


Vi har lige vinket farvel til en fantastisk familie, som vi har haft fornøjelsen af i et døgn. En familie, som vi mødte da vi boede i Abu Dhabi. En familie, som vi nok ALDRIG havde stødt på og kommet ind på livet af, hvis vi ikke havde mødt dem på vores udenlandseventyr. En familie,  som snart rejser “hjem” til Abu Dhabi, mens vi bliver i Danmark.

Det gør mig sgu lidt ked af det, samtidlig med at jeg føler mig så glad og taknemmelig over, at vi overhovedet mødte dem i første omgang. Det lå nemlig slet ikke i kortene. Det lå i det hele taget slet ikke i kortene, at vi skulle flytte til Abu Dhabi, men hvor er jeg glad for at vi tog dette uventede spring, og brød ud af vores danske trivielle småkedelige trygge hverdag. Det kommer jeg aldrig til at fortryde!

Nå, men denne her før omtalte familie, vi mødtes altså kort tid efter vi var flyttet ind på 48. etage i Abu Dhabis højeste bygning.

Vi kom til Abu Dhabi på nogenlunde samme tid, og første gang jeg mødte Mette (“hun var nede Mette…” Agrr… er jeg den eneste der ikke kan sige Mette uden, at jeg får den sang på hjernen? Fuck), vidste jeg bare at vi ville blive veninder. Sådan er det bare med nogle mennesker.

Vi inviterede dem ret hurtigt på middag. Det er jo ikke sådan noget man normalt gør med mennesker man kun har mødt en enkelt gang. Forestil jer at man møder en pige til et arrangement. En pige man ALDRIG har mødt før. Et par dage efter inviterer man denne pige og hendes mand og børn til middag. Lidt weird ikke? Det var nok aldrig sket i Danmark. 🙂 Eller, det havde jeg nok aldrig gjort i Danmark. Det er jo nærmest en desperat handling. Som at være 5 år igen og spørge “skal vi være venner?” Men sådan er det altså lidt at være expat. Man er jo væk fra ens trygge netværk af venner og familie, og man må ret hurtigt skabe sig et nyt for ikke at blive ensom. Det er ens for alle, og derfor gør alle noget for at finde nye bekendtskaber. Nogle vil mene, at det er en enorm overfladisk verden, og jeg kan godt være tilbøjelig til at være enig. Udefra virker det overfladisk, men det var altså ikke mit indtryk da vi boede i Abu Dhabi. Slet ikke.

Er der nogle expats på linien der kan give mig ret i det?

At man lynhurtigt får en masse bekendtskaber, som ikke holder ved er helt rigtigt. Det kan vel på en måde sammenlignes med et højskoleophold, hvor man hurtigt bliver tætte med en masse fremmede mennesker, som man glider fra i det øjeblik højskoleopholdet slutter. Måske holder man fast i en lille gruppe mennesker, og måske er man heldig, at man forbliver venner resten af ens liv.

Nå, men vi inviterede altså denne her familie på middag, og de syntes hverken at det var mærkeligt eller desperat. Eller… det ved jeg faktisk ikke om de gjorde. 🙂 Det kan faktisk godt være at de har tænkt “det her er sgu lidt mærkeligt, men wtf, det er et free meal” Hahahaha… Det må jeg lige spørge dem om.

Vores mænd og unger faldt fantastisk godt i spænd. Heldigvis. Alt var godt. Slet ikke akavet og unaturligt. Vi havde selvfølgelig meget til fælles i og med, at vi havde jævnaldrende børn, var fra Danmark, og havde taget springet og var flyttet til Ørkenen, men ud over det, var der ikke så mange fællesnævnere.

Inden de flyttede til Abu Dhabi boede de i et hus i en lille by uden for Århus. Vi boede i en lejlighed på Østerbro i Kbh., og havde på det tidspunkt ikke været i nærheden af Jylland i mange mange år. Det har vi nu 🙂

Vi havde med garanti aldrig mødt dem, hvis vi ikke var mødtes i Abu Dhabi. Det er jeg næsten 100% sikker på.

Oh well, der er jo virkelig mange mennesker man aldrig kommer til at møde og blive venner med, bevares, men jeg er nu virkelig glad og taknemmelig over, at vi mødte netop denne søde familie, og at vi stadig har kontakt.

Vi har for første gang haft glæde af dem på dansk jord, og jeg ved bare, at vi kommer til at se dem igen og igen og resten af livet. Det håber jeg i hvert fald af hele mit hjerte ❤️

Og denne familie, var langt fra den eneste familie vi mødte i udlandet og vil komme til at holde kontakt med.  I ved hvem I er 🙂

Har I mødt nogle helt særlige mennesker på jeres vej, som I nok ikke havde mødt, hvis I ikke havde foretaget et uventet sving i livet?

Klem fra mig❤️

C8DA3562-02F4-4195-9E6F-DC8ADFE4922B.medium

 

Hvis du har lyst til at læse lidt andre Abu Dhabi relaterede indlæg, kan I f.eks. læse de her:

Slavehandel… Bagsiden af det søde expatliv i mellemøsten.

Historien om Mari…

5 spørgsmål til en expat hausfrau…

Dengang min mor forsøgte at smugle en penis ind i Abu Dhabi…

Den om receptionisten, træpenissen og de forbudte filer…


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

8 Mega lækre kommentarer

  • Det er det smukke ved x-pat livet! Nye venner som man aldrig ellers ville have matchet up med og så spontaniteten! Åh gud hvor jeg savner det spontane sociale liv, hvor man ikke skal bookes ind i en kalender 6 uger frem i tiden… Vores 4 år i Hong Kong ligger nu 10 år tilbage.. men jeg tager et smut derned med en veninde i denne måned og vælter byen! Og de få venner der er tilbage derude:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Heidi 🙂 NEMLIG! Jeg savner også det spontane liv. Jeg er nemlig slet ikke god til at planlægge mere end et par uger frem, så for mig var Expat livet THE SHIT! Glæder mig til at høre om din Hong Kong tur når vi ses næste gang 🙂 Og hey, tak for sidst 🙂 Hvordan har du det i dag? Møs

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten W

    Som meget meget garvet expat der har boet i rigtig mange lande, kan jeg kun give dig ret. Ja, man knviterer helt ukendte mennesker hjem til middag uden at der er noget mærkeligt i det. Og kommer til mystiske arrangementer og går derfra beriget med nye bekendtskaber. Og det smukke er jo lige netop at man får venner af den slags man ellers ikke havde fået – fordi man er åben og bare indstillet på at få venner. Ofte mennesker man absolut ikke tror man har noget tilfælles med, og så fordi man er fordomsfri finder man fællesnævnere der ellers ikke ville være kommet frem. Hvis du forstår hvad jeg mener…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kirsten. Jeg forstår dig så godt. Man bliver “tvunget” ud af sine vante omgivelse og jeg tror det er så sundt at prøve. Det er nemlig smukt på så mange fronter. Bor I fortsat i udlandet eller er I kommet hjem? Tak fordi du satte lidt flere ord på livet som expat. Kh. Nana <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg kan helt sikkert følge dig… Vi ee også sprunget ud på det dybe vand og er flyttet tili USA for en tre fire årig periode.. I Danmark oplevede jeg egentlig ikke mig selv som en der var super god til at netværke eller som havde en kæmpe omgangskreds…
    Men når man rykker teltpælene op er man bare pine død nødt til at komme ud af comfortzonen og skabe en ny omgangskreds…
    Og nogen af dem ved jeg holder ved og andre venskaber vil glide ud i sandet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Birgitte. Hvor er det sejt at I er sprunget ud i det. Du har helt ret i at man er ude af sin comfortzone. På godt og ondt. Jeg tror det er så sundt at prøve. Jeg ville til hver en tid flytte til udlandet igen. Det er det bedste vi nogensinde har gjort 🙂 Tak for din kommentar og rigtig dejlig weekend. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja! Jeg havde nok aldrig mødt dig, hvis ikke det skyldtes bloggen. Og det er jeg sgu alligevel ret glad for. Jeg synes du er noget ganske særligt. Jeg vil sgu gerne være din veninde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej dejligste Tina. Jeg er SÅ glad for at have mødt dig. Tænk at denne lille pis-blog kunne føre noget så skønt med sig 🙂 Tak for dig <3 Og tak for i går og kæmpe møs

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg lærer sgu nok aldrig...