Hvad er det lige jeg gør galt? Det er et spørgsmål der popper op i mit hoved ret ofte i øjeblikket. Min søn på 8 år driver mig simpelhen til vanvid pænt ofte. Han er totalt verdensfjern, doven og pisseligeglad. Sådan helt teenage-agtig. Og så er han selvfølgelig også den dejligste lille dreng, som gerne vil gerne nusses på ryggen inden han skal sove, lave hule af alle vores tæpper i stuen og have plaster på verdens mindste rift. Måske er det bare alderen? Han prøver at løsrive sig fra os samtidig med, at han bare er et lille pus. Det må også være svært. Jeg forsøger virkelig at sætte mig ind i hans liv og imødekomme hans interesser, og jeg...

Er der en summen af liv. Lyden af små fødder, der hopper i vand. Lyden af børn der hviner. Lyden af et sjippetov der rammer græsset. Lyden af hundredevis af samtaler der kører på samme tid, og lægger sig som et tæppe over mig. Lyde der tilsammen danner en summen af liv. Og her sidder jeg. På et blåt og hvidstribet vatteret tæppe, som jeg fik af min mor for mange år siden. Et tæppe, som jeg lagde på min maids seng i Abu Dhabi, men som hun ret hurtigt skiftede ud med et storblomstret syntetisk fleecetæppe. Og nu sidder jeg på det her på vandlegepladsen i Fælledparken på den sidste lørdag i maj, mens jeg spiser riskiks og gulerødder....

Kl. var to i går nat, da min mand sprang ud af sengen og ud ad bagtrappedøren. Ca. 30 sekunder tidligere havde vores 5-årige søn Herman forladt vores seng og taget den korte tur fra vores soveværelse til køkkenet, låst bagtrappedøren op, og gået ned ad den stejle bagtrappe. Da min mand indhenter ham, er han på etagen under os og på vej videre ned. Kun i ført underbukser. Min mand får ham tilbage i vores seng, og det virker som om Herman har sovet igennem hele seancen. Det hele går ret hurtigt, og jeg når ikke rigtig at registrere, hvad der er sket, før de er tilbage i sengen. Og så er jeg lysvågen. Mit hjerte hamrer afsted, mens...

Vi har dem alle. De der minder. En i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling, der engang har gjort et stort indtryk på én. Ikke kun gode minder, men de minder som har indprintet sig i vores hjerner. De minder som vi for evigt vil huske. Jeg vil gerne dele mine minder med jer. Store som små, alvorlige som sjove, korte som lange. Og ikke på nogen måder i kronologisk rækkefølge, men bare som det falder mig ind. Jeg kalder min lille følgeton af minder for MINDER JEG ALDRIG GLEMMER. Her er min 6. fortælling: Vi skal 24 år tilbage. Året er 1992, og jeg går i 6 klasse på Toftevangsskolen i...