Må på forhånd advare om ubehagelige billeder, der muligvis kommer til at opstå i dit hoved ved følgende læsning. I øjeblikket er der en fæl epidemi i omløb. En tyndskids-epidemi, som varer i virkelig mange dage. Det er noget lort, bogstaveligt talt, og jeg har virkelig frygtet at den skulle ramme mig. Og i lørdags skete det. Havde været til et møde i byen, og på vej hjem, måtte jeg simpelthen stoppe ved en cafe og låne deres toilet. Kunne umuligt ha’ holdt mig de sidste 10 min hjem. Tyndskid med 120 i timen. Fuck altså. Hvis jeg dog for helvede bare havde haft et barn med, som jeg kunne ha’ givet skylden for tiden jeg optog toilettet, og den ubehagelige...

– I sidder på et offentligt toilet, og til jeres store frygt opdager, at der ikke er mere toiletpapir? Råber efter hjælp? Finder et tilsyneladende rent toiletpapir på gulvet (føj, føj føj)? Tørrer jer med jeres underbukser? Eller hvad gør I? Og fortæl mig ikke, at det ikke er sket for jer. Det er sket for ALLE!   – I lige har set to sæsoner af en virkelig god serie, og opdager at den tredje sæson KUN ligger på fucking Viaplay? Køber Viaplay, eller venter på at tredje sæson kommer på Netflix?   – I pludselig skal skide i et supermarked? Det her? Nej vel? Muhahaha… Men meget snedigt alligevel.   – I lige har spist en ostemad, og finder...

Jeg var simpelthen til eksamen i morges. Hvis jeg fortæller, at jeg ikke har været til eksamen siden 12 tals skalaen trådte i kraft, giver det nok et meget godt billede af, at jeg ikke har siddet ved det grønne bord de sidste 100 år. Da jeg vågner, er jeg egentlig ikke det mindste nervøs. Jeg føler jeg har nogenlunde styr på pensum, så der er jo vitterligt ikke noget at være nervøs over. Alligevel får jeg tyndskid bare ved ordet EKSAMEN. Måske har det noget med denne oplevelse at gøre? Det er virkelig skørt, men min mave er åbentbart en sart lille størrelse, og da jeg bogstaveligt talt står med det ene ben ude ad døren, fortæller den mig,...

Ok, de sidste 5 døgn i mit liv har været lidt af en rutschebanetur. Prøv lige at høre her. Fredag nat møder jeg William. Og kan vi lige blive enige om, at det muligvis var den vildeste optur? Fredag nat, noget senere, brækker Herman sig ud over mig og i hele sengen. Nedtur. Lørdag tømmermænd og syg Herman. Nedtur. Søndag nat brækker Arthur sig 11 gange. 11! Nedtur. Mandag tager jeg på job, men har det ikke skide fedt. Kvalme. Nedtur. Og midt i min mandags-nedtur og åndedrætsøvelser bag min skærm, udbryder min kollega pludselig: “Nana, du er fandme i SE OG HØR.” What? Åh nej, hvad har jeg nu rodet mig ud i, tænker jeg som det første. Men de havde såmænd...

Der er to toiletter på mit arbejde. For det meste pæne og nydelige. Der er INGEN vinduer eller andet udluftning på dem. Jeg skider ikke, når jeg er på job. Det kan jeg simpelthen ikke. Jeg har skrevet det før, men mit røvhul lukker simpelthen i som en østers. Det gør mine kollegers røvhuller tilsyneladende ikke, og godt for det. Man skal jo ikke gå og holde på onsdagssneglen, bevares. Der bliver altså skidt i stor stil, og det er selvfølgelig helt ok. Specielt efter frokosten er der altid rimelig meget run på, men fred nu være med det. Jeg er ikke specielt sart, men jeg gider faktisk ikke lugte til andres lort. Jeg gider heller ikke rense andres lort, som...