Minder jeg aldrig glemmer #2 Min lillebror ❤️

Vi har dem alle. De der minder. En i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling, der engang har gjort et stort indtryk på én. Ikke kun gode minder, men de minder som har indprintet sig i vores hjerner. De minder som vi for evigt vil huske. Jeg vil gerne dele mine minder med jer. Store som små, alvorlige som sjove, korte som lange. Og ikke på nogen måder i kronologisk rækkefølge, men bare som det falder mig ind. Jeg kalder min lille følgeton af minder for MINDER JEG ALDRIG GLEMMER. Her er min anden fortælling: Vi skal 24 år tilbage. Min far, min halvmor Mette og jeg er rejst til Sri...

Uge-rapporten #7 Om high carb ferie, sjove tøser, Rom-diller og hygiejnebind.

Sidste uge var god. Rom gjorde det godt. Måske lige bortset fra et meget sløjt internet, hvilket dog er lidt svært at klage over, når solen skinner fra en skyfri himmel mens man bliver velsignet af Paven. Så altså… lettere forsinket, kommer her et bette uddrag af min 7. uge i 2017. Here goes. Jeg har: -drukket den lækreste sukkerfri soya chai latte med hende der Iben Erica, som I måske allerede kender til. Det er hende der hækler et tæppe om ugen, og har den sjoveste lille hund ved navn Yrsa. Vi mødtes blandt andet fordi jeg skulle aflevere hendes julemandskostume tilbage. Hun er fandme en skøn pige. Hvis I er glade for at hækle, og har brug for...

Her hvor jeg sidder…

Hersker der en frygtelig uro, men hvis jeg lukker alle lyde ude, kan jeg kun mærke solen i mit ansigt og de små dråber vand fra springvandet der rammer mig i nakken som små kolde kys. Når jeg kigger op, kan jeg se mennesker så langt øjet rækker. Mennesker fra hele verden der er samlet på denne store plads. De fleste er turister ligesom os, men der er også en del lokale. Måske kommer de hver søndag for at høre ham. Få hans velsignelse. Når jeg kigger ud over menneskemængden fra min plads ved springvandet, ser jeg en million dunjakker og selfiestænger. Jeg har selv købt én for 5 euro. Sælgeren startede på 10, men jeg fik heldigvis pruttet stangen...

Mit domæne har fødselsdag, og det har det jo, og det er i dag…

WTF. Det er lige gået op for mig, at det er et år siden at jeg udgav mit første indlæg på dette domæne. For et år siden boede vi i Abu Dhabi. Jeg husker, at jeg sad i min stue på 48. etage og kiggede ned på byen og havet, mens jeg med bankende hjerte udgav mit første skriv. Det var pisse spændende og SÅ grænseoverskridende at smide sig selv ud i æteren. “Jeg aner ikke, hvor det kommer til at føre mig og jer hen, men jeg håber, det bliver en sjov rejse.” skrev jeg blandt andet i mit første indlæg. At jeg ville komme til at elske det SÅ meget, og at bloggen ville føre så meget med...

Jeg kender en pige…

Som giver mig et kæmpe smil på læben hver gang jeg ser hende. Sådan én som udstråler så meget nærvær og god energi, at man ikke kan lade være med at hapse lidt af den. Kender I typen? Jeg mødte hende første gang for et år siden. Den aften tog hun prisen for at være den mest berusede gæst, og jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvor meget hun kan huske af de samtaler vi havde. Men vi havde dem, og jeg vidste allerede efter 2 min. at hun var sådan én, jeg havde lyst til at lukke ind i mit liv. Vi har set hinanden (og snakket i telefon) ret meget det sidste halve år, og hun er...