Forældrefesten. En pisse god investering.

Jeg har haft lyst til at skrive dette indlæg, siden vi i sommers var til vores første fest med forældrene fra vores søns klasse. Hvorfor jeg ikke har fået skrevet det før, ved jeg ikke, men nu har vi altså været til endnu en forældrefest for et par uger siden, og nu MÅ det skrives. Det er nemlig så skide vigtigt!
Here goes:
Vores søn kom sent ind i klassen, da han startede sin skolegang i Abu Dhabi. Han kom altså først ind i klassen i midten af 1. klasse, og lige så meget som han var den nye dreng, var vi de nye forældre, der lige skulle falde til.
Da vores søn havde gået i klassen et par måneder, blev vi inviteret til forældrefest, og jeg må indrømme at både min mand og jeg var noget lorne ved projektet. Det er nok meget naturligt, når man skal til fest med 20 mennesker man kun kender som Elliots far, Milles mor osv. Jeg kan på en måde godt forstå, at der er nogle der vælger det fra. Ikke orker. Vi hankede dog op i os selv, fik afleveret ungerne ved min mor og drønede til fest. Og så endte det med at blive en fantastisk dejlig aften med god mad, musikquiz, drinks og dans til den lyse morgen. Da vi cyklede hjem var vi høje på god energi og kunne slet ikke fatte, at vi havde overvejet ikke at tage med.
Det viste sig nemlig at være den bedste investering. Ikke bare for os selv, men også for vores søn.
Der sker nemlig noget magisk når de forældre man er vant til kun at krydse i forbifarten i skolen eller på fritten, pludselig viser sig at være de sygeste Nick og Jay fans, at kunne Britney Spears fødselsdato, eller kunne bælle shots som en 15-årig. At hende moderen man troede var pædagog i virkeligheden er den sygeste business kvinde forklædt i fjeldræv fra top til tå. At Katrines far, som man aldrig har set er pædagog og gift med fjeldræven. Og i øvrigt vildt sød, og bare altid henter unger forskudt af én selv, og man derfor aldrig har set ham.
Og så sidder man pludselig der med en flaske vin i den ene hånd og en grillbøf i den anden, mens den ene røverhistorie efter den anden kommer på bordet. Og før man ved af det, står man i et partytelt og øver sine bedste dansemoves imens ens mand får en mindre hjerneblødning og laver et væddemål med en virkelig veltrænet far om hvem der til næste forældrefest tør lave ormen. Jesus altså.
Og så sker der det magiske, at man dagen efter skal aflevere ens barn til en børnefødselsdag, og pludselig er på kram, og grin, og tak for sidst, og fuck hvor er jeg tung i hovedet i dag, og shit hvor var det en hyggelig aften i går, og hey, skal vi tage en tur på McDonalds mens ungerne er til fødselsdag, og hey, skal vores unger ikke ses til en legeaftale snart… Og ungerne kigger lidt forbløffet på en, for er vores forældre nu venner, bare sådan lige?
Pludselig kan jeg selv huske hvor dejligt jeg syntes det var, når mine venners forældre hyggede sig med mine forældre. Når de skulle hente én fra en fødselsdag, og lige blev hængende og sludrede. Det var så trygt og rart.
Og ja, nu har vi lige været til nummer to forældrefest, og det var endnu engang en fed aften, hvor jeg lærte helt nye sider af forældrene. En af mødrene havde jeg faktisk aldrig rigtig mødt før, da vores veje aldrig har været krydset. Der blev danset og sunget og spillet diller-bingo, og før jeg vidste af det, stod jeg og skrålede “Den knaldrøde gummibåd” ned i en knækpølse. Og min mand lavede ormen og scorede så mange point. De andre forældre har vel nærmest aldrig set manden i andet end jakkesæt og slips, og nu vil de for evig tid huske ham for hans orm (som man siger, Muhahahaha…). Det er så fantastisk befriende.
SÅ NEJ. Det er ikke bare en fest. Det er SÅ meget mere. Det er den vildeste investering i dit barns fremtid. Hvis der er er konflikter i klassen, er et sammenhold mellem forældrene SÅ meget værd. Et helt specielt sammenhold, der blandt andet er bygget på grin, drinks, dans og fortrolige snakke en alt for sen nat. Snakke om en hård skilsmisse, ny kærlighed, et dødsfald i familien eller andet. Snakke som er svære at tage når børnene er i nærheden. Snakke som er svære at tage hul på en tidlig tirsdag morgen. Snakke som måske kræver en flaske rødvin. Min pointe er bare, at hvis lokummet brænder i en familie, er det meget nemmere når man kan blive mødt af et kram i skolegården. Det er lettere at hjælpe. Lettere at blive hjulpet. Lettere at stå sammen hvis man er blevet rystet sammen i en fjollet dans og en sang i en knækpølse.
Det er sgu ikke bare en fest. Det er en kæmpe gave til ens barn, at man tager med til de forældrearrangementer der nu måtte være. Så jer, der ikke prioritere de der forældrearrangementer, hank nu op i jer selv, og gør jer selv og jeres børn den tjeneste at tage med næste gang. GØR DET NU BARE!
Og hvor bliver jeg glad, hvis I vil dele dette indlæg. Jeg synes det er SÅ vigtigt, at det kommer ud til en masse forældre. Måske kan lige netop dette skriv få dem med til det næste forældre-arrangement. Måske? Jeg håber 🙂
Peace, love and harmony fra mig.
Ciao amigos 💋 Og god weekend 🙂

Husk at:
-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.
-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.
Ses vi?
Hej Nana, jeg faldt lige over dit indlæg og bliver både glad og lidt vemodigt ved det. For ja det er fantastisk når en forældrefest arter sig som den du beskriver! Men også mega afhængig af hvem der er en del af det…
Nu ligger landet sådan her at vi havde vores pige i netop din søns klasse lige indtil I kom…og jeg har mødt mange nye dejlige mennesker i hendes nye klasse, men det blev aldrig på samme måde. Så jeg kan godt forstå din optur over netop din oplevelse med forældrefesten, jeg har de bedste minder om dengang vi kom med vores netto poser med alkohol i og gav den gas til den lyse morgen i daværende 0. klasse…