Drittsekk!

Hvis man forstår norsk, ved man selvfølgelig godt hvad DRITTSEKK betyder. Man ved også hvad det betyder, hvis man har set den norske TV-serie SKAM. Og det har jeg! Jeg så de første 3 afsnit med min mand for efterhånden længe siden, og vi synes måske begge, at den var lige lovlig ung til sådan et par gamle røvhuller som os. Vi lagde den derfor på hylden. Først i sidste uge genoptog jeg den efter utallige opfordringer. Og så skete det. JEG BLE HELT BETATT! HELT OPPSLUKT. HELT AVHENGIG! Jeg så hele sæson 2 i lørdags. Til kl. 2 om natten sad jeg bare helt pacefiseret i sofaen, og slugte alle 12 afsnit råt. Og hvad handler denne, åh så fantastiske,...

Kender I det…

-Når man kl. 17 opdager, at der sidder et chiafrø mellem ens fortænder som KUN kan stamme fra ens morgenmad? Som man i øvrigt spiste kl. 7. Lorte chiafrø, som sammen med alle former for væske, forvandler sig til små klæbrige banditter, agrr… -Når man hele dagen har spist PISSE sundt og ender dagen med at voldtage en pose P-tærter, som vist går under betegnelsen PISSE usundt? -Når man slår en ufrivillig skedeprut i køen til frokost buffeten på ens nye arbejde? Smukt. -Når man glemmer at ens barn har tabt en tand, og først kommer i tanke om det alt for sent til at gå ned og hæve en mønt, og man derfor lægger en 2 euro mønt under...

Skal vi ikke lige snakke lidt om offentlige toiletter?

Jeg har et seriøst problem med offentlige toiletter. Det har jeg altid haft. Jeg kan til nøds pisse i et, men når det kommer til at skide, lave nr. 2, lave puha, lægge en kæmpe neger afroamerikaner-arm… Ja, så kan jeg simpelthen ikke. Og det er lige meget, om jeg seriøst er ved at eksplodere. Mit røvhul snører sig simpelthen sammen og siger “udgang forbudt for selv den mindste pølse”. Det kan virkelig godt være et problem! Jeg ved jo godt at det er psykisk, og jeg HAR virkelig forsøgt at arbejde med det, men det går bare ikke. Jeg kan bare ikke. Jeg har lavet en top 10 liste over hvorfor jeg fucking hader at bruge offentlige toiletter! Here...

Og så blev man så selv den der pisseirriterende type…

Da Arthur var lille, (for 6 år siden! Crazy shit) og gik i vuggestue på en af de der mega populære institutioner på indre 2100 spelt (Østerbro, den lidt finere (læs:kedeligere, læs:der hvor der bor 99% børnefamilier og virkelig gamle mennesker, læs:Rollator/Christianiacykel helvede) del af København) var der en mor, som ret tit afleverede sit barn iført lækkert træningstøj. Altså moderen var i træningstøj 🙂 Og jeg tænkte bare SKRIIIIID! Skrid nu for helvede bare væk fra mit synsfelt altså! Jeg kendte hende ikke, men hun gav mig sygt dårlig samvittighed over, at jeg på ingen måder dyrkede motion, og at jeg ikke engang formåede at lunte 500 meter uden at være ved at kollapse. Og jeg tænkte straks, hold...

First like, motherfuckers…

I forlængelse af mit indlæg om min Chrizzer-craving, kommer lige en bette historie… Vi skal tilbage til d. 23 juli 2014. Vi er midt i sommerferien, som jeg tilbringer i vores sommerhus, Lummerly, med min mand og ungerne. Vejret er fantastisk denne sommer og alle er glade og forelskede. Alle poster du-danske-sommer-jeg-elsker-dig-billeder på de sociale medier. Der er hjemmelavet hyldeblomstsaft, hjemmebag og bare babynumser i strandkanten overalt. Alt er godt. Det er den sommer vi bliver tilbudt, at skulle flytte til Abu Dhabi og vi går rundt i en boble af spænding for vores kommende ørkeneventyr. Det er også denne sommer at Christopher-feberen raser og Chrizzer har rigtig rigtig travlt med at tage fra den ene danske by efter den...