Her hvor jeg sidder…

Hersker der en frygtelig uro, men hvis jeg lukker alle lyde ude, kan jeg kun mærke solen i mit ansigt og de små dråber vand fra springvandet der rammer mig i nakken som små kolde kys.
Når jeg kigger op, kan jeg se mennesker så langt øjet rækker. Mennesker fra hele verden der er samlet på denne store plads. De fleste er turister ligesom os, men der er også en del lokale. Måske kommer de hver søndag for at høre ham. Få hans velsignelse.
Når jeg kigger ud over menneskemængden fra min plads ved springvandet, ser jeg en million dunjakker og selfiestænger. Jeg har selv købt én for 5 euro. Sælgeren startede på 10, men jeg fik heldigvis pruttet stangen ned til det halve. Dagen efter så jeg den til 3 euro i en butik. Fjollet.
Det er første gang jeg er her. Her på denne plads. Peterspladsen i Vatikanstaten midt i Rom. Vi venter på Paven. Venter på hans velsignelse. Venter på, at vi kollektivt kan folde vores selvfiestænger ud.

Jeg bliver lige siddende lidt endnu, og mærker solen og kyssene i min nakke. Her hvor jeg sidder, kan jeg sagtens lukke uroen ude.

Alt er love ❤️Ciao fra dejlige Rom

img_1632


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

   

Mit domæne har fødselsdag, og det har det jo, og det er i dag…

WTF. Det er lige gået op for mig, at det er et år siden at jeg udgav mit første indlæg på dette domæne.


For et år siden boede vi i Abu Dhabi. Jeg husker, at jeg sad i min stue på 48. etage og kiggede ned på byen og havet, mens jeg med bankende hjerte udgav mit første skriv. Det var pisse spændende og SÅ grænseoverskridende at smide sig selv ud i æteren. “Jeg aner ikke, hvor det kommer til at føre mig og jer hen, men jeg håber, det bliver en sjov rejse.” skrev jeg blandt andet i mit første indlæg. At jeg ville komme til at elske det SÅ meget, og at bloggen ville føre så meget med sig, havde jeg ikke den fjerneste anelse om på daværende tidspunkt.

udsigtWTC

Jeg elsker at skrive, og jeg elsker at så mange har lyst til at læse med og kommentere på mine skriverier. Hvis ingen læste med, likede eller kommenterede, ville jeg sgu nok ikke blogge. Eller… det ville jeg måske nok, men det er bare pisse lækkert at få noget respons. Ellers kunne jeg jo i princippet bare sidde og fedte noget ned i en dagbog. Så kæmpe tak til alle jer der læser med. Både dem der dropper tilfældigt ind i ny og næ, og dem der læser ALT hvad jeg udgiver. Det gør min mand sgu ikke engang, and I don’t blame him.

Nogle af de indlæg jeg holder mest af, er ikke nødvendigvis dem der tiltrækker flest læsere, likes eller kommetarer, og nogle gange bliver jeg overrasket over at mine mindst gennemtænkte indlæg hitter. Det er så fint.

Det der betyder mest for mig, er hvis jeg kan inspirere jer på flest tænkelige måder. Få jer til at grine. Få jer til at tænke anderledes. Få jer til at hoppe ud i det. Få jer til at føle. Få jer til at råbe pik.

Min blog er ikke noget perfekt univers, og det bliver den heller aldrig, Jeg er nemlig langt fra perfekt. MEN… jeg forsøger hele tiden at blive en bedre udgave af mig selv. Bedre til at hjælpe andre, bedre til at grine, bedre til at være mor, bedre til at være kone, bedre til at være ked af det, bedre til at passe på mig selv.

Og hvad så med bloggens fremtid? Ja, jeg vil først og fremmest gerne blogge mere, for jeg har så meget jeg gerne vil dele med jer. Jeg har for eksempel aldrig vist jer mit hjem. Vores hjem 🙂 Eller vores sommerhus. Det må da snart være på tide, at jeg inviterer jer lidt indenfor. Nu har vi trods alt kendt hinanden i et helt år. 🙂 Jeg vil også gerne tage jer meget mere med i køkkenet og i mit tøjskab. Og så vil jeg virkelig gerne give andre folk taletid, så det ikke kun er mine fortællinger der kommer til at ligge her på domænet. Med meget mere. 🙂

Håber I har lyst til at følge med. ❤️

 

Jeg har i øvrigt samlet 10 af mine favorit-skriverier, som er én stor pærevælling af spas, alvor, kærlighed og lummerheder.

Måske har I læst dem alle. Måske er I først lige kommet til. Måske kommer I aldrig igen. Ingen tvang.

God læselyst og 1000 tak fordi I følger med i alle de skriverier og tosserier jeg hiver op af min turban.

Kæmpe TAK og de varmeste hilsner fra Rom❤️

“Du er en klog pige” siger han

Hvorfor græder du mor?

SÅ VILD ER JEG

Nu skal dusken sgu på disken… eller skal den?

Dengang min mor forsøgte at smugle en penis med ind i Abu Dhabi

Ufrivillig massage-prut…

Min nat med William fra SKAM

Jeg sætter en kæp i hamsterhjulet!

Julen set fra et skilsmissebarns øjne.

Sådan er børnehavebørn!

IMG_2930


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

 

 

Jeg kender en pige…

Som giver mig et kæmpe smil på læben hver gang jeg ser hende. Sådan én som udstråler så meget nærvær og god energi, at man ikke kan lade være med at hapse lidt af den. Kender I typen?

Jeg mødte hende første gang for et år siden. Den aften tog hun prisen for at være den mest berusede gæst, og jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvor meget hun kan huske af de samtaler vi havde. Men vi havde dem, og jeg vidste allerede efter 2 min. at hun var sådan én, jeg havde lyst til at lukke ind i mit liv.

Vi har set hinanden (og snakket i telefon) ret meget det sidste halve år, og hun er lige nærværende hver gang. Hun er den vildeste historiefortæller, eventyrer og energibombe, hvilket hendes blog (Karmamilli.dk) bærer stort præg af. Hvis I ikke allerede følger hende, så kan jeg varmt anbefale jer at begynde nu. 🙂

I øvrigt har hun et sygt forhold til træstammer fra Lagkagehuset, og har pt. boner liggende for 3000 kr. Det er altså mange træstammer. Og nu bliver hun muligvis sur over, at jeg nævner hendes last, men jeg synes sgu det er ret imponerende. Og faktisk endnu mere imponerende at hun efter 3000 kr. træstammer stadig har en flad mave og en stram røv. Pisse irriterende type.

Nå, men da hun spurgte om jeg ville være med i hendes lille “Mig og min Kiddo” følgeton, sagde jeg selvfølgelig KÆMPE ja.

Så folkens, hvis I har lyst til, at læse hvad mine unger siger om mig, så klik lige HER. Jeg er i sær vild med hvad mine drenge svarer på spørgsmålet “Hvor høj er jeg?” Møgunger. Og når I nu alligevel er inde på Christinas blog, så bliv hængende lidt længere. Der er nemlig så meget kærlighed, inspiration og god energi på den blog. Jeg elsker at følge med, og det er jeg sikker på, at I også vil komme til.

christina-karmamilli

Tak for dig Christina❤️

 


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

 

   

Uge-rapporten #6 Om dillerdates, sne, nougatmus og helium-party. Med mere…

Jeg plejer som regel at skrive dette uge-indlæg søndag aften. Det er en fin måde at runde ugen af på synes jeg. I søndags måtte jeg dog gå i seng med frygtelige tømmermænd grundet en noget våd lørdag aften. Den var dog alle tømmermændende værd.

Nå, men bedre sent end aldrig 🙂

I 6. uge af 2017 har jeg:

-Været på dillerdate med en fantastisk pige ved navn Tina. Jeg kalder hende bare Vestegn, men måske kender I hende under navnet Lillemor. Jeg har kun kendt Vestegn i et lille års tid, men hun er klart en keeper. Hun er med i dillerbanden (deraf dillerdate), som blev stiftet for et lille år siden til et brag af en påskefrokost. Hvis I ikke allerede følger Tinas blog, så GØR det! Men forbered jer på latterkramper og måske en lille smule tis i trussen (Sagde hende der havde født to børn). Vi spiste i øvrigt på fars dreng, som altid er et sikkert hit, hvis man har brug for hygge og lidt let mad i midtbyen. Elsker det sted!

img_1205

 

-dyrket yoga for første gang i en million år. Jeg var nemlig blevet inviteret til lækkert tarm-event med morgenmad og yoga af Valio, og det var super interessant. Jeg skylder jer forresten et skriv om det. Det skal nok komme på et tidspunkt 🙂

fullsizerender-18

 

-Været på endnu en dillerdate. Spiste nemlig frokost hos smukke Heidi Meyermor i hendes nye lejlighed på Islands Brygge, og kan mærke at jeg kommer til at hænge meget mere ud på Bryggen fremover 🙂 Heidi er i øvrigt også med-lem af den berygtede og højt elskede dillerbande.

 

-Kastet en del snebolde. Blandt andet én lige i sylten på min 5 årige søn, lige foran alle pædagogerne. Ikke mit mest stolte øjeblik. 🙂 Jeg har sgu ikke det bedste (sne)boldøje, men heldigvis grinede pædagogerne og Herman kvitterede med at placere en snebold lige mellem mine øjne. Det var vel egentlig fair nok. Trods alt.

fullsizerender-17

 

-Haft besøg af Mikkel og Valentina, som skulle bruge vores lejlighed som kulisse til et photoshoot. Virkelig hyggelig dag. Det er i øvrigt den super talentfulde madblogger My New Roots, der har startet et nyt projekt med de fineste madplakater. Det lyder lidt 90’er, men de er super smukke. Nå, men det var altså de plakater der skulle tages billeder af. 🙂

fullsizerender-12

 

-Været på date med min hemmelige mand. ❤️

fullsizerender-15

 

-Kommet ret langt i mit broderi-projekt. Snart halvvejs, jaiiiiii motherfuckers! Endnu engang tak til alle jer der hepper på mig på snappen, det er virkelig fedt 🙂 Og nåhh ja, spist nougat-mus. Hvor gammel er du Nana? 80 år?

fullsizerender-14

 

-Været til fest. Og nej, jeg er ikke 80 år! Jeg er åbenbart 25. I hvert fald var det den alder folk skød mig til at at være på Chateau Motel lørdag nat. Og indrømmet, måske var det fordi gennemsnitsalderen var et sted mellem 18-20 år, og at de nok ikke, i deres vildeste fantasi, kunne forestille sig, at en på 36 år, mor til to børn og gift på 8. år ville kunne finde på at iføre sig sølvnederdel og hvide sneaks og bælle drinks og inhalere helium. Men det kunne jeg, og heldigvis var vi en del lidt ældre blogger-damer under samme tag den aften. Fri bar og helium er en farlig kombi, men det var fandme en sjov aften. Denne sms korrespondance mellem Cecilie og undertegnede siger næsten alt 🙂 Vi nåede i øvrigt aldrig på Costa-Cody-Cody-Cody-Cosy bøssebar. Det må blive en anden gang 🙂

fullsizerender-20

 

 

 

Alt for nu. Håber I har haft en skøn sidste uge. Den nye uge er jo allerede godt i gang, og den glæder jeg mig til at fortælle jer om. Det er nemlig en af de helt gode uger jeg er i gang med. Halleluja.

Ciao og 1000 tak fordi I følger med ❤️

 


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

 

 

Indkøbskurve, klæbeklæbe-mænd, kefir og meget mere.

Jeg…

-Undrer mig over hvorfor den der lille afsats til varekurvene i Fakta ikke passer til den kurv med hjul. Jeg er med på at afsatsen nok blev designet før rullekurven kom på markedet, but still. Det er noget rod.

faktakurv

 

-Syntes det første afsnit af “gift ved første blik” var VILDT godt. Jeg tror virkelig på Københavner-parret. Er bare lidt bange for at Københaverfyren bliver lidt klæbeklæbe, hvis I forstår. Det er lidt ærgerligt med de mænd, som er pissesøde, men på en eller anden måde kommer lidt for tæt på hele tiden og overtræder ens intimsfære, og hvor man lige skal træde et skridt baglæns hvert andet sekund. Kender I det?

-Fatter ikke at man har designet en dåse til en pakke digistive, som faktisk er for kort til en pakke digistive. Det tvinger faktisk én til at vold-æde mindst 5 stk. før der er plads i dåsen. I just don’t get it!

digistive

 

-Sidder lige lige nu i et af mine yndlingshjørner i vores lejlighed. Jeg har flere yndlingshjørner, men her hvor jeg sidder nu, kan jeg kigge ned på Østerbrogade og på folk der skøjter rundt i sneen. I min vindueskarm står der en skål med mandler og rosiner, en kaktus jeg købte for 25 kr. i Irma i går, og aben jeg fik af min gode veninde til min 25 års fødselsdag. Elsker at sidde og skrive her 🙂

vindue

 

-Overvejer at tage et digital markedsførings-kursus. Det lyder pisse spændende og noget jeg helt sikkert trænger til at få på mit CV.

-Fatter ikke at jeg først fik en mobiltelefon i en alder af 20 år. 20 år! Det er jo fuldstændig ufatteligt at forstå, at jeg nogensinde har kunnet leve uden. Det var i øvrigt en Nokia3210.

-Er fra den ene dag til den anden blevet afhængig af kefir fra Valio. Det er jo så pisse lækkert, og mine unger er også vilde med det.

kefir

 

-Har faktisk besluttet mig for at forsøge at lave min egen Kefir, og har allerede kontakt med en dame fra Nørrebro der ligger inde med nogle mælkekefir-gryn, som jeg må få. Optur.

-Er blevet inviteret til Valentines fest på Chateau Motel af Jane Kønig og Bloggers Delight i aften. Sådan en invitation siger jeg sgu ikke nej til. Det stikker helt sikkert muligvis af.

 

Ok, alt for nu. Jeg må ud af min sweater og ind i noget stramt blonde. Rigtig dejlig lørdag aften folkens. Og man skal selvfølgelig være velkommen til at følge min aften på Chateau Motel på snappen 🙂 Men kun hvis man er over 18!

Ciao 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

 

Minder jeg aldrig glemmer #1 Glimmer-røven.

Vi har dem alle. De der minder. En i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling, der engang har gjort et stort indtryk på én. Ikke kun gode minder, men de minder som har indprintet sig i vores hjerner. De minder som vi for evigt vil huske.

Jeg vil gerne dele mine minder med jer. Store som små, alvorlige som sjove, korte som lange. Og ikke på nogen måder i kronologisk rækkefølge, men bare som det falder mig ind.

Jeg vil kalde min lille følgeton af minder for MINDER JEG ALDRIG GLEMMER.

Vi starter i den lettere afdeling.

Her er min første fortælling:

Vi skal næsten 6 år tilbage til en forårsdag i 2011. Jeg har på denne dag iført mig stramme grå bukser med glimmer. Vi er ikke i nærheden af en disco-buks, men de er ikke kedelige. Jeg har i øvrigt ikke haft dem på siden denne dag, for kort tid efter denne dag blev jeg gravid for anden gang, og siden da har jeg simpelthen ikke kunne klemme det nederste af mit korpus ned i dem.

Nå, men på denne forårsdag har jeg netop hentet min, på det tidspunkt, 2 årige søn fra vuggestuen, og har sat ham bag på cyklen.

På vores tur hjem kommer vi forbi en stor flok forældre, der står og venter på at deres udflytter-børnehavebørn skal komme hjem med bussen. De står ALTID der, og venter på samme tid hver dag, og vi cykler ALTID forbi dem på dette tidspunkt.

Men denne dag skal blive lidt anderledes. På denne forårsdag udbryder min søn nemlig pludseligt MEGET højt: Mor, du har en stor flot numse på i dag! Ja, han nærmest råber det, i netop det øjeblik vi passerer 20 forældre, som bryder højlydt ud i latter over min søns rosende ord om min numse.

Hvad de nok ikke nåede at se var, at jeg havde glimmerbukser på, og at det med garanti var dem min søn hentydede til. 🙂

Det glemmer jeg aldrig ❤️

Ps: Hvorfor han valgte at sige STOR flot numse, ved jeg simpelthen ikke, for så stor var den altså ikke. 🙂 VAR.

.glimmer


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

   

Tanker fra lokummet. Live.

lokum

Klokken nærmer sig midnat og jeg sidder her på lokummet, og er for længst færdig med at lægge en lort.
Der er helt stille. Hvis jeg lytter godt efter, kan jeg høre min ældste drengs tunge åndedræt. Han ligger i min seng sammen med sin lillebror. De har fået lov til at falde søvn derinde, og i nat får de lov til at blive derinde hele natten.
Min mand er taget til Stockholm, så jeg er alene med drengene. Hele ugen. Og det er helt ok.
Foran mig ligger der en to dykkerstave, som vi købte i Abu Dhabi. De ligner ved første øjekast sexlegetøj.
Det får mig til at tænke på, hvor strikse de er med sexlegetøj i Abu Dhabi. Da vi skulle flytte, fik vi at vide, at man blev straffet hårdt hvis der lå sexlegetøj i containeren. Sexlegetøj og våben. Næsten samme straf. Vi lod alt blive hjemme.
Jeg tænker på den snak jeg lige har haft med en af min mands venner Mikkel. I har sildeparket ikke? Spurgte han. Jep, mindst 100 kvm. sild. Må vi låne jeres lejlighed til at skyde billeder. Selvfølgelig. Jeg tænker på, at det er virkelig lang tid siden, jeg har set hans kone. Hun er en af de sejeste bloggere jeg følger. Madblogger, kogebogsforfatter, foredragsholder. Så vild! Mikkel gik ind i hendes foretagende for et par år siden, og det er nu et fælles projekt. Jeg synes de er modige og seje. Jeg får lyst til at være ligeså modig.
Jeg skal huske at min søn skal have gymnastiktøj med i morgen. Og madpakke. Tror ikke vi har mere rugbrød.
Der ligger hår i risten. Mit lange hår, som jeg altid glemmer at fjerne. Min mand er pissetræt af det. Når afløbet stopper, er det ham der fikser det. Altid ham. Han er en god mand. Jeg har fandeme været heldig med ham.
Jeg kommer pludselig til at tænke på en snak Tina og jeg havde i morges. Om hendes gode veninde, der mistede sin et måneders gamle baby for to år siden. Hjerneblødning. Ikke til at redde. Frygtelig historie, som har gjort stort indtryk på mig. Hun skal føde igen i morgen. Jeg håber alt går godt. Det skal det. Det gør det.
Mine ben sover.
Tid til at gå i seng.
Tid til at lægge mig ind til mine drenge. Dufte til dem.
Hvor er jeg heldig ❤️


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

Uge-rapporten #5 Om hår i næsen, messe… Ikke messi. Og heller ikke Szhirley :-)

I denne 5. uge af 2017 har jeg:

-Haft det mest irriterende hår i næsen som har kildet mig helt ustyrligt meget. Har desværre ikke været i stand til at lokalisere det, men det har været en kæmpe pain in the ass, og har gjort at jeg har nyst en million gange i ugens løb. Mindst. Og hvor usexet er det i øvrigt lige at have et langt hår i næsen?

-Haft min sidste dag på jobbet. Det var nu alligevel en lidt mærkelig følelse, men er stadig ikke i tvivl om, at det er den helt rigtige beslutning.

-Været på CIFF børne-messe på den første dag i mit arbejdsløse liv. Det er første gang, jeg er der uden at skulle arbejde. Normalt står jeg på en stand, men denne gang kunne jeg gå rundt som jeg ville og nyde godt af VIP områdets croissanter. Slet ikke dårligt!

-I den forbindelse haft følgende samtale med min 8-årige dreng:

Arthur: Mor, hvad skal du lave i dag?

Mig: Jeg skal på messe.

Arthur (helt glad): Skal du møde Messi?

Mig: Hahaha, nej, messe. Børne-messe, hvor jeg skal kigge på børnetøj og sko og andre børneting.

Arthur (noget skuffet): Ok, det lyder lidt kedeligt.

Arthur (helt glad igen): Men kommer der andre fodboldspillere? 

Mig: Hahahaha, det tror jeg ikke.

Arthur: Hr. Skæg?

Mig: Nej.

Arthur: Szhirley så?

 

Hahahahaha, gotta love them kids! Messi, nej, Hr. Skæg, nej, Szhirkey? 🙂 But why?

croissant

-På selv samme messe set en masse inspirerende AW17 nyheder fra blandt andet MarMar Cph, hvor jeg har arbejdet en del år inden vi flyttede til Abu Dhabi. Fantastisk ny kollektion, som I skal glæde jeg til at se til efteråret. Og så har MarMar udvidet deres kollektion til kvinder ret meget, og det er jeg helt tosset med. Kæmpe ros fra mig. Jeg tænker i øvrigt, at jeg inden længe vil skrive et indlæg om nogle at de andre mærker, der skilte sig ud på messen, og som jeg elsker.

-Været på date med tre virkelig fantastiske tøser (Kamilla, Christina og Miriam), som jeg nok aldrig ville ha’ mødt hvis jeg ikke var begyndt at blogge. Damn, hvor er jeg taknemmelig over de venskaber denne blog fører med sig. Der er så meget god energi i blogland 🙂

-Fejret min søns 5-års fødselsdag. Og min bette Herman var så stolt og glad, at mit moderhjerte var ved at kollapse af lykke.

herman-puster

 

-I forbindelse med ovenstående bagt en million muffins til Hermans børnehave OG en million boller samt to store lagkager til familien. Har nok stået i mit køkken i sammenlagt 10 timer i denne uge, men elsker det. Måske jeg skulle overveje at smide lidt flere opskrifter på bloggen.

muffins-med-parapy

 

-Skrevet dette indlæg, som jeg har fået så meget god respons på. Jeg bliver sgu en happy little camper når mine indlæg bliver delt og kommenteret. Bloggerorgasme er vel et passende ord at bruge her. 🙂

-Været i Dyrehaven med min mand og unger, og fået min mand til at tage et billede af mig og drengene. Det gik som det plejer. Ikke super godt.

dyrehaven

 

-Spist for meget fredagsslik (igen, igen, igen)

-Set X factor. Hmmm…  jeg er mega X factor fan, men jeg synes det er ret kedeligt i år. Er det bare mig, der har det sådan?

Og nu vil jeg nyde de sidste par timer af denne uge på sofaen og glæde mig til næste uge, som bliver MEGA god. Og I skal som altid være velkomne til at følge med på snappen under navnet Nanavoxtrup. Denne uge-rapport er jo kun et lille udsnit af hvad jeg har gang i 🙂

Tak fordi I læser med 🙂 🙂

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

 

Forældrefesten. En pisse god investering.

Jeg har haft lyst til at skrive dette indlæg, siden vi i sommers var til vores første fest med forældrene fra vores søns klasse. Hvorfor jeg ikke har fået skrevet det før, ved jeg ikke, men nu har vi altså været til endnu en forældrefest for et par uger siden, og nu MÅ det skrives. Det er nemlig så skide vigtigt!

Here goes:

Vores søn kom sent ind i klassen, da han startede sin skolegang i Abu Dhabi. Han kom altså først ind i klassen i midten af 1. klasse, og lige så meget som han var den nye dreng, var vi de nye forældre, der lige skulle falde til.

Da vores søn havde gået i klassen et par måneder, blev vi inviteret til forældrefest, og jeg må indrømme at både min mand og jeg var noget lorne ved projektet. Det er nok meget naturligt, når man skal til fest med 20 mennesker man kun kender som Elliots far, Milles mor osv. Jeg kan på en måde godt forstå, at der er nogle der vælger det fra. Ikke orker. Vi hankede dog op i os selv, fik afleveret ungerne ved min mor og drønede til fest. Og så endte det med at blive en fantastisk dejlig aften med god mad, musikquiz, drinks og dans til den lyse morgen. Da vi cyklede hjem var vi høje på god energi og kunne slet ikke fatte, at vi havde overvejet ikke at tage med.

Det viste sig nemlig at være den bedste investering. Ikke bare for os selv, men også for vores søn.

Der sker nemlig noget magisk når de forældre man er vant til kun at krydse i forbifarten i skolen eller på fritten, pludselig viser sig at være de sygeste Nick og Jay fans, at kunne Britney Spears fødselsdag på datoen, eller kunne bælle shots som en 15-årig. At hende man troede var pædagog i virkeligheden er den sygeste business kvinde forklædt i fjeldræv fra top til tå. At den far man aldrig havde set var pædagog og gift med fjeldræven. Og i øvrigt vildt sød, og bare altid hentede unger forskudt af én selv, og man derfor aldrig havde set ham.

Og så sidder man pludselig der med en flaske vin i den ene hånd og en grillbøf i den anden, mens den ene røverhistorie efter den anden kommer på bordet. Og før man ved af det, står man i et partytelt og øver sine bedste dansemoves mens ens mand, i en hjerneblødning, laver et væddemål med en virkelig veltrænet far om hvem der til næste forældrefest tør lave ormen. Jesus altså.

Og så sker der det magiske, at man dagen efter skal aflevere ens barn til en børnefødselsdag, og pludselig er på kram, og grin, og tak for sidst, og fuck hvor er jeg tung i hovedet i dag, og shit hvor var det en hyggelig aften i går, og hey, skal vi tage en tur på McDonalds mens ungerne er til fødselsdag, og hey, skal vores unger ikke ses til en legeaftale snart… Og ungerne kigger lidt forbløffet på en, for er vores forældre nu venner, bare sådan lige?

Pudselig kan jeg selv huske hvor dejligt jeg syntes det var, når mine venners forældre hyggede sig med mine forældre. Når de skulle hente én fra en fødselsdag, og lige blev hængende og sludrede. Det var så trygt og rart.

Og ja, nu har vi lige været til nummer to forældrefest, og det var endnu engang en fed aften, hvor jeg lærte helt nye sider af forældrene. En af mødrene havde jeg faktisk aldrig rigtig mødt før, da vores veje aldrig har været krydset. Der blev danset og sunget og spillet diller-bingo, og før jeg vidste af det, stod jeg og skrålede ned i en knækpølse til en gammel melodi gran prix sang. Måske Birthe Kjær. Og min mand lavede ormen og scorede så mange point. De andre forældre har vel nærmest aldrig set manden i andet end jakkesæt og slips, og nu vil de for evig tid huske ham for hans orm. Det er så fantastisk befriende.

SÅ NEJ. Det er ikke bare en fest. Det er SÅ meget mere. Det er den vildeste investering i dit barns fremtid. Hvis der er er konflikter i klassen, er et sammenhold mellem forældrene SÅ meget værd. Et helt specielt sammenhold, der blandt andet er bygget på grin, drinks, dans og fortrolige snakke en alt for sen nat. Snakke om en hård skilsmisse, ny kærlighed, et dødsfald i familien eller andet. Snakke som er svære at tage når børnene er i nærheden. Snakke som er svære at tage hul på en tidlig tirsdag morgen. Snakke som måske kræver en flaske rødvin. Min pointe er bare, at hvis lokummet brænder i en familie, er det meget nemmere når man kan blive mødt af et kram i skolegården. Det er lettere at hjælpe. Lettere at blive hjulpet. Lettere at stå sammen hvis man er blevet rystet sammen i en fjollet dans og en sang i en knækpølse.

Det er sgu ikke bare en fest. Det er en kæmpe gave til ens barn, at man tager med til de forældrearrangementer der nu måtte være. Så jer, der ikke prioritere de der forældrearrangementer, hank nu op i jer selv, og gør jer selv og jeres børn den tjeneste at tage med næste gang. GØR DET NU BARE!

Og hvor bliver jeg glad, hvis I vil dele dette indlæg. Jeg synes det er SÅ vigtigt, at det kommer ud til en masse forældre. Måske kan lige netop dette skriv få dem med til det næste forældre-arrangement. Måske? Jeg håber 🙂

Peace, love and harmony fra mig.

Ciao amigos 💋 Og god weekend 🙂

foraeldrefest2


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

   

Uge-rapporten #4 Om afsked med mit job, hjemløse og pølser.

I denne 4. uge af 2017 har jeg forsøgt at lave så lidt som muligt. Det er gået overraskende godt.

Har dog alligevel:

-Fået set sidste afsnit af Westworld (TV-serie på HBO, red.). Og skal nu vente helt til engang i 2018 for at 2. sæson kommer. Det er lidt noget lort. Hvis I ikke har set første sæson, kan jeg varmt anbefale den. Fed fed serie. Se traileren her 🙂

 

-Købt en grovbolle og en kop kaffe til en hjemløs. Han sad der foran lagkagehuset og frøs. Han ville måske hellere ha’ haft de 39 kr, men nu fik han altså kaffe og en grovbolle med smør.

-Holdt afsked med mit arbejde, selvom jeg først har sidste dag tirsdag. De havde købt en stor kage og champagne og ovenikøbet købt en fin gave til mig. Det var sgu sødt af dem <3 Kommer til at savne mine fantastiske kollegaer virkelig meget.

img_1050

 

-Skrevet et indlæg, hvor jeg fortæller lidt om hvorfor, jeg har valgt at sige mit job op. Det kan du læse her 🙂 Og tak for alle kommentarerne. De varmer SÅ meget.

-Haft besøg af min søster, som bliver tykkere og tykkere på maven. Fik jeg fortalt at hun er gravid? Glæder mig så meget til at skulle være moster til sommer.

-Fået en gave bestående af en pose blandede pølser fra 3-stjernet. Nogle vil mene, at det er en lidt pudsig gave, men jeg elsker pølser, og at få lov til at teste nogle nye varianter, er top fedt. Desuden redede pølserne lige vores fredagsmiddag, da jeg ikke havde fået købt ind. Halleluja 🙂 Vores 3-stjernede middag så sådan ud, og jeg kan fortæller jer at min klare favorit er den økologiske peber spegepølse.

img_1054

 

-Givet et forældreråd, som I måske kan få glæde af af? Det er ikke rocket science, men det virker for os 🙂 Jeg bliver tit inspireret af andre forældre, måske kan jeg også inspirere andre. Det håber jeg.

-Spist for meget slik. IGEN. Og kage. IGEN. Fatter slet ikke, at jeg har levet uden sukker i et helt halvt år. Det smager jo så lækkert. Tror aldrig jeg kommer til at leve sukkerfrit igen, men overvejer kraftigt at skære ned på det. For let’s face it, min krop havde det sgu bedre uden alt det sukker.

Nå, det var ikke den mest ophidsende uge. Næste uge bliver en del sjovere tror jeg. 🙂

Tak fordi I læser med 🙂 🙂

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

Jeg sætter en kæp i hamsterhjulet!

hamsterhjul

Vi er en helt almindelig familie bestående af en fuldtidsarbejdende far, en fuldtidsarbejdende mor, en børnehavedreng på 5 år og en skoledreng på 8 år.

Vi kæmper for, at få alle ender til at mødes og gerne med et smil på læben. Vi sætter pris på at have et rent, ryddeligt og velduftende hjem. Vi vil gerne have sund hjemmelavet mad hver dag. Vi vil gerne kunne tilbyde vores drenge, at de hver især kan have en kammerat med hjem et par gange om måneden. Vi vil gerne selv bage kagen når det er vores tur til at have kage med i skole, børnehave og job. Vi vil også gerne kunne se vores venner ret ofte og derudover have et sundt sexliv. Alt dette giver os nemlig energi.

MEN…

Vi drøner rundt for at nå det hele, og mens vi tonser rundt i vores hamsterhjul, bliver drengene større og større, og før vi ved af det,  giver de os en stor fuckfinger og flytter hjemmefra. Det er jo sådan det går.

Vi har kun vores børn i vores hule hånd i så kort tid. Og den tid er så fandens kostbar.

For to år siden flyttede vi til udlandet og brød ud af hamsterhjulet. Den fuldtidsarbejdende far havde fået tilbudt et job i Abu Dhabi og den fuldtidsarbejdende mor, sagde sit job op, og blev hausfrau på fuld tid. Børnehavedrengen skiftede til en Abu Dhabi-børnehave, og skoledrengen begyndte på en international skole.

Pludselig gik det op for os, at det liv vi havde levet i Dk havde været enormt stressende for os alle, og at vi havde glemt os selv og hinanden i forsøget på at have det perfekte liv i overhalingsbanen.

Vi flyttede til Danmark igen for 10 mdr. siden hjemme, og vi er for længst tilbage i hamsterhjulet. Mor og far med fuldtidsarbejde og børnene i børnehave og skole på fuld tid. De voksne arbejder og børnene er i institution fra kl. lort til kl. lort. Det er jo sådan man gør i Danmark.

Eller gør man?

FANDME NEJ!

Jeg vil ikke mere. Vores familie kan ikke holde til det. JEG kan ikke holde til det!

Derfor taget en lidt drastisk beslutning. Gennemtænkt, men stadig lidt drastisk.

JEG HAR SAGT MIT JOB OP!

Bum.

Hvis jeg ikke selv havde trukket stikket, er jeg bange for, at jeg inden længe var gået ned med stress. Symptomerne var allerede begyndt at vise deres fæle ansigt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal, når jeg på tirsdag siger farvel og tak til min arbejdsplads, men det føles rart. Det føles rigtigt. Jeg skal nok finde et andet job på et tidspunkt, for jeg elsker jo faktisk at arbejde, men først skal jeg lige trække vejret og nyde min børn og min mand og vores liv meget mere.

Jeg råber PIK og hopper ind i et nyt kapitel af mit liv.

Håber I har lyst til at følge med. Det betyder MEGET for mig.❤️

Ciao amigos 💋

Ps: Det er min far der har tegnet tegningen, er den ikke bare fin? Elsker hans streg. 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

Det der helt specielle rum – Børnefilmskolen

-Sponsoreret-

arthur-boernefilmskolen-billede

Kender I det, når ens barn åbner op for de gode snakke? Hvor de fordyber sig i samtalen og giver sig tid til tænke over et spørgsmål, man har stillet, eller selv stiller spørgsmål. Hvor de beder dig om uddybning og har overskud til at bolden kastes frem og tilbage mange gange?

Kender I også det, at det sker ret sjældent?  At man, når man spørger om noget, bliver spist af med et ja eller nej eller det ved jeg ikke eller måske. Som var det et skide multiple choice ark, man havde stukket dem.

Personligt synes jeg, det kan være svært at nå ind til min søn på 8 år. Svært at være vedholdende. Både for ham, min mand og jeg. Der er sgu altid lige noget vasketøj, en opvask eller en skærm, der kommer i vejen for de gode snakke, og det er så ærgerligt.

Da Psykiatrifonden spurgte, om jeg ville lave et samarbejde i forbindelse med deres nye site Børnefilmskolen sagde jeg straks ja. Kæmpe ja. Det er nemlig en fantastisk god og brugbar ide, som jeg meget gerne vil være med til at promovere.

Og hvad går det så ud på?

Ideen er simpelthen, at man sammen med ens barn, laver en film. Børnefilmskolen er ment som et filmunivers, der gennem leg og filmskabelse, lægger op til samtale mellem forældre og børn. Det lyder jo simpelt nok, og det er det bestemt også. På Børnefilmskolen finder man en masse redskaber, som er yderst nyttige, når man skal lave en film, og det kræver intet professionelt kameraudstyr, klippestudie eller andet fancy. Du kan simpelthen nøjes med din telefon, som selvfølgelig skal kunne filme.

Hvordan griber man det an, og hvor starter man?

Der er helt sikkert mange måder at gribe det an på, men jeg kan jo fortælle jer, hvordan vi gjorde det.

Vi startede med at vælge et emne. Noget, vi syntes, det kunne være sjovt at lave en film om. Det kunne ha’ været hvilket som helst emne. Det behøver ikke at være et tungt eller svært emne. Emnet er efter min mening slet ikke det afgørende i dette projekt.

Min dreng og jeg valgte emnet Abu Dhabi. Det var egentlig min ide, fordi jeg havde et brændende ønske om at snakke med ham om vores tid i Abu Dhabi. Ikke fordi vi ikke havde snakket om det, for selvfølgelig havde vi det, men vi havde ikke fordybet os i det og fået talt det hele igennem. Jeg havde simpelthen ikke kunne fastholde ham i snakken, og jeg havde en ide om, at det var fordi, han syntes, det var svært. Svært at flytte til udlandet som 6-årig og starte i en stor international skole og komme hjem igen og starte forfra i en dansk skole.

Min søn var straks med på ideen om, at vi skulle lave en film, og emnet var fint for ham. Det var slet ikke det vigtige for ham. Det, der var vigtigt og som lyste ud af ham, var, at vi skulle lave en film, og at det bare var os to, der skulle lave den. Det var vores lille projekt.

Inspiration og hjælpemidler.

Da vi havde emnet på plads, gik vi på Børnefilmskolen og søgte inspiration. Der ligger nemlig så mange fine hjælpemidler på sitet. Blandt andet små overskuelige film om hvordan man spiller skuespil, instruerer og klipper film. Min søn syntes, at det med, at man kunne klippe, var klart det mest spændende. Han havde i måneden forinden, vi startede på dette projekt, øvet sig som en sindssyg på at knipse, og vi blev hurtige enige om, at han selvfølgelig skulle knipse i filmen.

Og så gik vi ellers i gang med at lave et manuskript. Og det var specielt i denne proces, at vi fik snakket rigtig meget. Vi hev hans gamle skolebøger og uniform frem, og han fandt billeder af sine gamle skolekammerater. Det satte gang i en masse snak. Ikke kun om Abu Dhabi, men også om alt muligt andet.

Filmen.

Vi fik efterhånden skrevet alt det, han gerne ville sige ned, og så gik vi ellers i gang med at filme. Jeg legede instruktør og han var skuespilleren. Det var skide sjovt, og han var så stolt, når replikken endelig sad lige i skabet. Vi endte med at have en times optagelser, der skulle koges ned til 3 minutter. Det var den svære del, men en god udfordring for mig. Min søn var med på sidelinjen og heppede på mig.

Når filmen er færdig…

Så smider man den på youtube og uploader den på Børnefilmskolen. Hvis man har lyst. Måske har man bare lyst til at lave filmen, og så er det selvfølgelig fint. Det sjove ved at lægge den op på Børnefilmskolen er dog, at ens video bliver ratet, og at der bliver uddelt forskellige priser for blandt andet månedens bedste film. Og med tiden vil der forhåbentlig komme til at ligge rigtig mange fine film, som andre kan blive inspireret af. Det håber jeg.

Børnefilmskolen skaber et rum til dialog mellem forældre og børn, der rækker langt ud over filmene. Det kan jeg klart skrive under på. Vi har haft en fed oplevede med at lave denne film, og vi er allerede ved at planlægge vores næste film. Det handler om skabe dette helt specielle trygge rum, hvor det er tilladt at fejle, grine, give ros, være frustreret og føle sig hørt. Det rum fandt vi, og jeg håber virkelig, at I har lyst til at prøve kræfter med det selv.

Jeg er så stolt af vores lille film. Vores lille projekt. Vores lille rum. Helt specielle rum.

Og jeg har glædet mig til at dele filmen med jer.

Hvad synes I? Og kunne I selv tænke jer at lave en film med jeres børn? I så fald vil jeg anbefale jer at tjekke Børnefilmskolen.dk ud 🙂

I øvrigt var vi jo i aftenshowet og fortælle lidt om projektet. Det kan I se og læse om i dette indlæg.

Tak fordi I læser med 🙂 🙂

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?