Cyklister!

FullSizeRender (5)

Jeg cykler hver dag fra Østerbro til Amager og retur igen. Ned ad Østerbrogade, forbi Trianglen og Østerport Station, ned ad St. Kongensgade, over Kgs. Nytorv, videre over Knippelsbro, gennem
Christianshavn, og så er jeg på Amager. Hvis man bor i København, kender man helt sikkert denne rute og ved, hvor heftig morgen- og eftermiddagstrafikken er på cykelstierne denne vej. Det er sgu crazy shit!

Jeg elsker min cykeltur, men for helvede hvor elsker jeg ikke altid mine medcyklister.

Der er noget, der er direkte livsfarligt, og så er der de ting, som bare irriterer mig grænseløst. Sidstnævnte har i den grad noget at gøre med, hvor meget søvn jeg har fået om natten, og om jeg har travlt.

Nå, men kender I de cyklister, der:

1. Ikke kigger sig over skuldrene inden de foretager en overhaling? Stop!

2. Ifører sig alt for stramt cykeltøj med pude i røven og små latterlige vanddunke på ryggen, og som tror de kan køre 120 km. i timen på cykelstierne i den vildeste rush hour? Der burde fandme være en fartgrænse på cykelstierne. I øvrigt gør click-sko INTET godt for nogen. Så bare stop! Eller dyrk din gedebukke-hoppy og glatbarberede ben uden for byen. Merci!

3. Har investeret i en lækker ladcykel, men tydeligvis ikke kender de uskrevne regler om, hvordan man kører på sådan én? Lad nu være med at køre midt ude på cykelstien! Og ja, jeg ved godt at de der afløb i højre side af cykelstien er pissetrælse, når man kører på sådan en skude af en cykel, men for helvede altså! Stop!

4. Lægger an til at overhale, men ikke rigtig får gjort noget ved det og derfor ligger halvt i overhalingsbanen, så ingen andre kan overhale? Ta’ nu en beslutning. Overhal eller lad vær’!

5. Sms’er mens de kører. Bare stop!

6. Snapchatter når de cykler. Det er både dumt og ser endnu dummere ud. Jeg kommer til det i ny og næ, men kun på de stille strækninger. Det er stadig dumt. Stop med det, Nana!

7. Kører hånd i hånd med sin kæreste. Det giver mig sgu næsten kvalme. Og de kører jo altid EKSTREMT langsomt, og det tager dem forever and ever, at få viklet deres hænder ud af hinanden. Og så får man altid lige det der bebrejdende blik fra dem, fordi man muligvis har været lidt for aggressiv med klokken. Jamen for helvede altså.

8. Besøger København og tænker, at de vil opleve byen på en lejecykel. Ja, det er turisterne, jeg snakker om. Turister, som helt klart ikke er komfortable med livet på 2 hjul og samtidig skal fotografere alle seværdigheder på deres vej. Og når de så oven i købet vælger at leje en motordrevet cykel, er det helt galt. Oh help me God. Det er jo fucking livsfarligt.

9. I en alder af 18 år sparer sammen til en backpacker-tur til Østen ved at cykle rundt med pakker. Cykelbudene!  Damn it, hvor er de sindssyge i trafikken. Wow.

10. Forældre, der tager deres nyudklækkede cyklister med ud i trafikken. Og ja ja, det er sådan, de lærer det, de små hoveder, men fuck hvor er det nervepirrende at være vidne til. Så vil jeg sgu næsten foretrække den fandens ladcykel.

11. Sagtner farten 50 meter før et rødt lys, for uhhhh hvor ville det være forfærdeligt at skulle stoppe helt op. Så hellere stoppe hele bagtroppen af cyklister. Kør nu bare og stop, når der er rødt. Pretty simple.

 

Hænderne op hvis I kender til de ovennævnte cyklister. Og kør lige fornuftigt, og hey, husk nu cykelhjelmen. 🙂

Rigtig dejlig sensommeraften fra mig ❤️

 

Og hey, fik du læst mit sidste indlæg “fodbold er mit liv? Eller hvad med dette indlæg, som jeg selv griner ret meget af? 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

   

Fodbold er mit liv!

Jeg er på skideren, og jeg har måske behov for et medlidenhedskram eller en lussing. Kan ikke helt beslutte mig for, hvad jeg har mest brug for.
Det kan I måske hjælpe mig med at beslutte?

Sagen er den, at jeg går op i, hvordan mine drenge går klædt og sgu ikke køber hvad som helst til deres garderobe. Jeg har været i børnetøjsbranchen i rigtig mange år, så selvfølgelig går jeg op i børnetøj. Alt andet ville være mærkeligt.

Jeg går som sådan ikke op i, om mine drenge går klædt i mærkevarer, og jeg køber ofte tøj til dem på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Men det skal være pænt.
Jeg HADER syntetisk børnetøj, og jeg hader, når det bliver for vildt i farverne. Jeg er i virkeligheden nok alle drenges værste mareridt af en mor, når det kommer til tøj. Mor, må jeg få en Spiderman T-shirt? NEJ! Mor, må jeg få en T-shirt med en eller anden superhelt på maven? NEJ!
Der er bare noget tøj, jeg nægter at købe til deres garderobe. Slut.
At mine drenge har haft lange perioder, hvor de hver dag har iført sig tylskørt og leopard-leggings rører mig forbavsende nok ikke. At Hermans periode i tylskørt var RIGTIG lang, var jeg faktisk nogenlunde cool med. Nogenlunde.

Og nu til problemet.
Min søn på 7 (et halvt) er pludselig blevet voldsomt fodboldinteresseret og har i et pænt stykke tid plaget om en fodbold T-shirt. Og jeg har bare sagt “NO José! Honey, det bliver simpelthen et kæmpe rungende NEJ herfra.”
“Jamen, alle de andre har fodbold T-shirts på i skolen, mor” og det var jeg da sådan set udmærket klar over. Jeg ser jo den ene hæslige syntetiske kreation efter den anden, når jeg henter ham på fritten, og jeg tænker bare fuck, hvor gør det lort INTET godt for jeres børn. De der skide fodbold T-shirts er noget af de mest uklædelige stykker tøj EVER. Selv for en veltrænet fodboldspiller vil jeg da til hver en tid foretrække ham uden et syntetisk helvede trukket ned over hovedet.
Jeg bor på Københavns vildeste spelt-matrikel, hvor børn og voksne generelt går ret pænt klædt, spiser økologisk og bliver set ned på i Netto, hvis der ryger skrabeæg eller færdigretter i pølse-poser ned i indkøbskurven. Jeg er godt nok ret bramfri og ret ligetil, men jeg er samtidig den vildeste snob og kan f.eks. sagtens lade mig forarge over, at min søns lærer deler slik ud i klassen. Heldigvis har jeg en mand, der ret hurtigt kan pille mig ned og sige “Hold nu kæft Nana” og det gør jeg så. Nogle gange altså.
Ok, tilbage til de der fodboldtrøjer, for efter en lang periode med plageri og en søn, der havde været helt på knæ, sagde han en morgen med store bedende øjne “Mor, fodbold er mit liv,” og så var der intet andet, jeg kunne gøre, end at pakke mine fine fornemmelser sammen og tage ham med i Sportsmaster. KUN for at kigge. Inden da havde jeg aftalt med min mand, at det måske var ok, at vi gav ham en enkelt fodboldtrøje, hvis vi kunne finde en nogenlunde neutral en af slagsen. Og at det var ok, at han havde den på nogle gange i ugens løb.

En time efter, vi var trådt ind i Sportsmaster, gik vi ud igen med TO fodboldtrøjer, fodboldstøvler, fodboldsokker og fucking benskinner. OG en MEGET glad dreng og en MEGET udmattet mor.

arthurfodbold

Og her en uge efter har han muligvis været verdens lykkeligste dreng.

Og hvad så med mig? Ja, jeg klarer den nok og må bare tage mig sammen og pakke mit had til fodboldtrøjer pænt sammen. Det er faktisk ikke så svært, som jeg havde troet, for min søn stråler indenunder sit syntetiske helvede, og det er næsten det hele værd.

 

Ok, det blev en lussing. Det er det, jeg fortjener.

Men please giv mig ret i, at fodboldtrøjer er noget, Satan har skabt. Please. Og please fortæl mig, at det snart går over? Og at jeg ikke skal bruge en million kroner (for fuck hvor er de urimeligt dyre) på fodboldtrøjer de næste 10 år, oh help me God.

Over and out fra Østerbro-snobben.

Rigtig dejlig fredag aften fra mig ❤️

Og hey, fik du læst mit indlæg fra i søndags, hvor jeg fortæller, hvor vild jeg er? Eller mit forrige indlæg,  som handler om en bryllupsgave bestående af blandt andet en tube glidecreme? 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

SÅ VILD ER JEG.

FullSizeRender copy 3

Måske er der nogle af jer, der følger med på bloggen MIG OG MIN TINDERBABY, som en ung pige ved navn Alexandra står bag. Jeg følger hendes blog, og synes hun er skøn og virkelig gakket. Jeg har mødt Alexandra et par gange eller tre, og hun er smuk med vildt hår og et drilsk blik. Det var blandt andet Alexandra jeg en fredag nat endte sammen med på en virkelig ærgerlig karaoke-bar i indre København. Nå, men det skal jeg bestemt ikke dvæle for længe ved.

Alexandra skriver råt for usødet om livet som mor med en pilotmand, der rejser verden rundt imens hun dealer med opkast, lort, vågne nætter og hvad livet ellers kan byde én med en 1-årig i hjemmet.

Forleden skrev hun et indlæg som jeg grinede ret meget af. Hun er en provokatør uden lige, og kan lide at sætte tingende på spidsen. Og hun er god til det. Hendes indlæg deler tit vandende, men de giver mig næsten altid stof til eftertanke. Jeg er bestemt ikke altid enig i hendes holdninger, og jeg ville nok pisse lidt i bukserne af skræk, hvis en af mine to drenge hev en type som hende med hjem og præsenterede hende som moderen til mit kommende barnebarn. Når det er sagt, er det mit klare indtryk, at der bag ved alt dramaet gemmer sig en klog og ansvarsbevidst pige, som uden tvivl er en fuldstændig fantastisk mor, søster, datter, veninde og kæreste.

Nå, men i forlængelse af hendes indlæg har jeg lyst til at fortælle jer hvor sindssyg vild jeg er.

Here goes:

Jeg foretrækker 8 timers nattesøvn, har INGEN tatoveringer, og prissammenligner i den grad varerne i Netto. Er faktisk flittig bruger af prisscanneren. 🙂 En krone sparet en krone tjent ikke? Jeg foretrækker til hver en tid sperm i fitten frem for anus, og har ingen piercinger. Hverken i ørerne, fissen eller andre steder. Jeg drikker meget sjældent alkohol i hverdagene og bryder mig desuden ikke om hverken kaffe eller cola. Jeg drikker altid bare vand til maden og takker næsten altid nej til vin. Jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Jeg ryger ikke og har aldrig gjort det. De par gange jeg har forsøgt mig med en god koger, mindes jeg ikke at effekten var stor nok til at ville prøve det igen. Jeg har i hvert fald ikke røget hash siden jeg var 15. Jeg elsker at hækle, har for nylig investeret i et broderi-kit og er med i en nørkleklub. Jeg har aldrig været mine kærester utro (sådan for real) og jeg går 9 ud af 10 dage i Sloggi underbukser. Jeg er pt. i gang med at hækle et par grydelapper og mit synlige stempel på min højre arm, som måske kunne være et tegn på en våd aften i byen, vidner blot om en tur i børnelegelandet i fucking IKEA. Fuck. 🙂

Det jeg prøver at fortælle er, at jeg på ingen måder er en badass. Jeg kommer højst sandsynligt aldrig til at havne hos en tatovør i lædervest og få tatoveret mit røvhul. Og det er jeg ikke ked af. Jeg er som jeg er, og hviler i mine tiltider kedelige valg.

MEN, jeg synes faktisk godt, at jeg kan lære lidt af Alexandra og måske være lidt bedre til at råbe PIK (ok, måske dårligt eksempel, for det råber jeg vist ret tit) eller FISSE og slå mig lidt mere løs. Det er nu ikke fordi jeg SLET ikke slår mig løs, og de fleste der kender mig ved, at jeg har en bramfri og fandenivoldsk tone, bevares, men jeg kunne godt være bedre til at slippe kontrollen lidt mere. Jeg vil gerne forsøge at blive lidt mere modig. Forsøge at skubbe mine grænser en smule hele tiden. Det tror jeg faktisk kun er sundt. Hvad tænker I?

I kan læse Alexandras indlæg her 🙂

Må jeg høre hvor vilde I er?

Rigtig dejlig søndag aften fra mig ❤️

Og hey, fik du læst mit indlæg fra i går som handlede om en bryllupsgave bestående af blandt andet glidecreme? 🙂 Eller hvad med dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

   

Ja, det lyder måske lidt mærkeligt…

…men er det muligt at få et byttemærke på? Spurgte jeg i går ekspedienten på apoteket, efter jeg havde sat en tube glidecreme på disken. Ja, det var faktisk lidt et awkward moment.
Øh, ja selvfølgelig! Sagde hun meget professionelt, selvom hendes ansigtsudtryk signalerede alt andet. Det var nok en blanding af, at være ved at bryde ud i latter og en undren over hvorfor fanden en kunde beder om at få et byttemærke på en glidecreme.
Og jeg kunne tydeligt fornemme, at hun tænkte “Jeg ved jo udmærket godt, at den er til dig selv, for hvem fanden giver en tube glidecreme i gave?”
Men altså, hvis hun havde kendt mig bare en lille smule, ville hun faktisk være udmærket klar over, at jeg hverken er bange for at stå ved, at jeg er en tør københavnerfisse, og sagtens kan finde på at give glidecreme i gave. 🙂
Jeg kunne se at en million spørgsmål pressede sig på, og jeg måtte derfor fortælle hende, at jeg skulle til et bryllup, og at glidecremen skulle være en lille lummer gimmick, og at byttemærket ene og alene var for at signalere, at det altså IKKE var en af mine egne tuber jeg havde pakket ind. Det havde sgu ellers været lækkert hva’?

Og pinlighederne stopper ikke her, for da jeg lidt senere stod i min boghandler, var korrespondancen mellem ret tør leverpostejs-ekspedient og undertegnede følgende:

Mig: Hej. Jeg leder efter den bog der hedder Kvinde kend din pik. Har I den?

Leverpostej: Kvinde kend din krop, siger du?

Mig: Nej, Kvinde kend din PIK.

Leverpostej: Pik?

Mig: Ja, PIK. Har I den?

Leverpostej, nu forklædt som tomat: Øh, jeg slår den lige op i systemet… Nej, den har vi desværre ikke hjemme.

Mig: Øv, men har I måske andre bøger hjemme med en titel indeholdende pik? Eller endnu bedre, diller?

Tomaten: Jeg kigger lige i systemet… Nej, vi har desværre intet hjemme, men skal jeg bestille noget hjem til dig?

Mig: Nej, pyt, jeg finder på noget andet, men 1000 tak for din hjælp.

Leverpostej, helt klart lettet: Det var så lidt. Du kan altid bestille på Saxo.dk. Vi har ikke så meget af sådan noget hjemme.

SÅDAN NOGET? Hahahaha 🙂 🙂

Og hvem skulle så have en tube glidecreme og en bog i gave, tænker I nok?
Jamen, det skulle ingen mindre end Lillemor, som I måske kender fra hendes blog af samme navn. Skønne og dejlige Lillemor sagde nemlig i dag ja til Lillefar, som slet ikke er spor lille. Det er lillemor i øvrigt bestemt heller ikke, da hun er et tårnhøjt helvede af en lækker sag.

Nå, men i dag drog Heidi og jeg hele vejen til Vestegnen med blandt andet glidecreme under armen for at ønske brudeparret tillykke. Altså ikke glidecreme under armen på den måde. 🙂

At vores pakke måske skilte sig en anelse ud blandt de firkantede pakker fra Inspiration og andre smukt indpakkede gaver, kan umuligt undre brudeparret, men de skulle jo ikke være i tvivl om, at medlemmer af dillerbanden havde været forbi vel?  🙂

IMG_5838

Kæmpe tillykke til Lillemor og hendes Lillefar som strålede af lykke.

Jeg ønsker jer et langt, lykkeligt og lummert ægteskab ❤️

Og apropos glidecreme, så hører der selvfølgelig en historie med til det. Måske kan I huske, at jeg for en ugens tid siden udtalte mig om glidecreme? Nå ikke? Men det er der altså kommet et indlæg ud af, som I kan læse eller nærmere hører på både Lillemors blog og Fyrsten og Fruens blog. Det er film nr. 2 🙂 Gå direkte til den, for den første film er noget om børn og bleer. Fucking kedeligt!

Ciao og rigtig dejlig lørdag aften. 🙂

Her hjemme står den på Nexflix i sofaen. Min pegefinger er i øvrigt ok igen efter slagsmål med gigantisk Toblerone i går. De trekanter er jo fucking livsfarlige efter de har været på køl. Tak for omsorg og kærlige tanker på snappen. Fandme nogle søde mennesker der hver dag kigger med og sender mig snaps. Tak for jer.

Lumre hilsner fra mig ❤️

Og apropos PIK  fik du så læst mit indlæg om  dengang min mor forsøgte at smule en kæmpe fallos med ind i Abu Dhabi eller om dengang min mand fik en noget uheldig træ-diller af en af hans ansatte i Abu Dhabi?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

FullSizeRender copy 2

Heidi, mig og Lillemor ❤️

 

 

Men kan Instagram Stories det her?

Det er ingen hemmelighed at jeg er tosset med Snapchat, og da jeg forleden opdagede den nye Instagram Stories funktion, skulle den selvfølgelig afprøves. 🙂

Meeeeeeen, den har jo slet slet ikke de samme fede funktioner. Hvor er filtrene? Hvor er alle de fede emojis? Hvor er tungen, næsen, hånden og de frække dråber?

Jeg holder mig sgu til Snappen so far, og I skal selvfølgelig være mere end velkomne til at følge mig. 🙂 I finder mig under navnet Nanavoxtrup. Kom glad!

IMG_5782

Masser af snap hilsner fra mig og rigtig dejlig søndag ❤️

Hvis du har lyst til at blive lidt på bloggen, kan du f.eks. læse dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder? Eller om min Harry Potter affære, som jeg skrev om forleden.


I kan også følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. 🙂

Potter-krisen! Eller affære om man vil…

harrypotter

Som de fleste nok ved, er der kommet en 8. bog i Harry Potter serien (Harry Potter and the cursed child). Den er udkommet på engelsk, og fans fra hele verden har stået i kø for at få fat i de første eksemplarer. Jeg gjorde ikke. Så meget Potter fan er jeg trods alt ikke mere. I hvert fald ikke så meget, at jeg kunne finde på at afbryde vores sommerferie for at få fingrene i den nye bog.

MEN…

Jeg kan SAGTENS forstå, at folk får jern på over, at der er kommet en ny bog, og at Harry nu er blevet voksen og veludrustet, kan vel få de fleste kvindelige fans til at få våde drømme om Harry og hans magic stick. 🙂

Lad mig lige tage jer 11 år tilbage.

Jeg boede på det tidspunkt sammen med min kæreste (nuværende mand) i en lejlighed på Østerbro i København. Kun ca 25 meter fra hvor vi bor nu, men det er sådan set totalt underordnet.

Jeg havde købt de 5 første Harry Potter bøger i et antikvariat til en 50’er stykket. Den 6. bog var netop udkommet og Potter bølgen rasede som aldrig før. Jeg var kommet lidt sent i gang, og havde derfor hele 6 bøger at glæde mig til. YAY motherfucker!

Og så skete det! Jeg blev FULDSTÆNDIG opslugt af fortællingen om Potter og De Vises Sten, som vel nærmest ikke var faldet ned i pungen i den første bog. Altså Harrys sten. 🙂

Nå, men jeg var hvad min mand kaldte ikke kontaktbar, og i starten grinede jeg nok bare af ham, og fortsatte med hovedet dybt begravet i Potter-bøgerne.

Men det blev værre! Jeg mistede al lyst til noget som helst andet end at læse om Harry Potter og hans venner, og det sled sgu på vores forhold. Jeg kunne godt se, at jeg var ude på et sidespor, og jeg forsøgte derfor at skjule min læsning. I ved… meget lange toiletbesøg, fiktive møder med veninder, som i virkeligheden bare var med mig og Harry på en cafe osv. I skal vide, at det her altså er det tætteste, jeg nogensinde har været på at have en affære. 🙂

Det stod på en måneds tid, måske lidt længere, og først efter jeg havde færdiggjort den 6. bog, kunne jeg se, at jeg havde været fuldstændig fraværende og urimelig i alt for lang tid. Vi snakker en måned uden nogen form for intimitet og tilkendegivelser af min kærestes tilnærmelser. No shit.

Jeg lyver ikke når jeg siger, at min mand i den periode helt seriøst var ved at forlade både mig, Harry og magien. Han følte sig som tredje hjul i mig og Harrys tosomhed, og det er sgu ikke rart for en mand i midten af 20’erne. Han var tæt på at sadle om, og overlade mig til mig selv og det tomrum jeg snart ville føle indtil bog nr. 7 ville udkomme.

Han valgte heldigvis at tilgive min og Harrys affære, og den dag i dag er vi både gift og har 2 drenge uden ar i panden eller andre Harry-træk. Pyha…

MEN…

Den dag i dag, bliver vores POTTER-KRISE stadig nævnt, og det var ikke ligefrem med begejstring, at Lasse forleden læste, at der var kommet en ny bog i serien. Hahahaha… Ej det er sgu lidt komisk ikke? 🙂

Jeg er jo blevet ældre, og kan af flere årsager ikke vælge at hive stikket ud i en uge for at læse Potter. Jeg har både fuldtidsarbejde, mand, børn, huslige pligter og en del sociale medier der skal passes, men HOLD NU KÆFT hvor jeg glæder mig til at læse den nye Harry Potter bog engang til efteråret.

Bare et eneste lille problem… Det er jo ved at være rigtig mange år siden, jeg læste den sidste bog, og jeg kan sgu ikke huske hvad der skete 🙂 🙂 Løsning: Min søn på 7 et halvt er ved at være gammel nok til at få dem læst højt. Muhahahahaha… Pisse smart ikke? Vi er faktisk allerede gået i gang med den første, og det tegner godt, omend det nok er min begejstring der er størst. Hvis min plan nr. 1 går i vasken, må jeg ty til filmene. Det går nok også i en snæver vending. 🙂

Nå, må jeg høre om I også fik en kæmpe orgasme optur over, at der er kommet en ny Harry Potter bog? Og at han oven i købet pludselig er blevet buksemyndig er slet ikke dårligt vel? Ok, det var han vist også i bog nr. 6 og 7, men så meget en Cougar er jeg trods alt ikke 🙂 Er I?

Del gerne med alle de Harry Potter fans du kender og god læsning.

Hep hep og masser af magiske Potter-hilsner fra mig ❤️ Og tak til Cecilie AKA Sneglcille, som opfordrede mig til at få skrevet dette blogindlæg om min Potter affære.

 

Og apropos COUGAR og kriser, fik du så læst mit indlæg om mig og Christopher? Ja, den Christopher! 🙂 Du kan også læse om dengang min mor forsøgte at smule en kæmpe fallos med ind i Abu Dhabi eller om dengang min mand fik en noget uheldig træ-diller af en af hans ansatte i Abu Dhabi.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

   

Så ta’ dig dog sammen!

Da vi for 6 år siden købte vores sommerhus, besluttede vi os for, at lågen til vores kosteskab skulle males. Derfor afmonterede min mand grebene, som er sådan nogle, der vel var fast inventar i alle køkkener i 70’erne. Right?
Jeg fik slebet lågen og så… Skete der ligesom ikke mere. INTET! I 6 år! Der var mange projekter, der skulle færdiggøres og kosteskabet blev ikke prioriteret.
I 6 fucking år, har vi været irriterede på det skide skab uden greb. Når vi skulle åbne det, brugte vi et gammelt søm, som vi skulle stikke ind i hullet for at låsen gik op. 6 år! Tit forsvandt sømmet, og vi måtte finde et nyt frem. I en periode på et års tid, lå der en lille skruetrækker, som erstattede sømmet. Ikke på et eneste tidspunkt overvejede vi at sætte grebet på igen. 🙂 Lågen var jo slebet og klar til at blive malet, og det ville den jo blive snart. Og så gik der 6 år, hvor den skide låge har gået os så meget på nerverne. “Skaaaat, hvor fanden i helvede er det lortesøm?” er der nok blevet råbt en million gange i løbet af de 6 år. Eller bare “søøøøømmet?” 6 år!

Og NU…

Efter alle de år, er der nu endelig sket det, at jeg har fået malet lågen. Halle-fucking-luja! Men tror I så, at vi kunne finde grebet, da lågen var blevet malet? Hahahaha… Fuuuuuck!! Resultatet blev, at vi har måtte låne et greb fra skabet i vores gæsteværelse. Og netop som man troede, at man var fri for at hidse dig op over et manglende rustent søm, kan man endnu engang høre sig selv råbe: HVOR FANDEN I HELVEDE ER DET FUCKING LORTESØM?!?! Ja, dobbelt op på udråb og spørgsmålstegn. 🙂

Nå, men lågen er blevet pisse flot. Jeg kan nyde den fra lokummet, når jeg sidder der og skider for åben dør, og jeg er vild med det. 🙂

Greb

MEN…

Det her er simpelthen os i en nøddeskal. Vi er vel egentlig nogle ret tjekkede mennesker på mange punkter, men vi har nogle seriøse brister. Hvordan kan det tage 6 år at male en låge, som var helt slebet og klar? Det tog jo sammenlagt en halv time, da jeg først havde taget mig sammen.

Min veninde fortalte mig forleden, at hun i et HELT år havde haft to flyttekasser stående ved siden af sin seng efter et længere udlandsophold. HVER dag i et år, havde hun været irriteret over de to flyttekasser, uden at hun havde taget sig sammen til at få pakket dem ud. Nu havde hun endelig fået pakket en af dem ud, og det tog hende et kvarter. Totalt fjollet. Jeg skal lige huske at høre hende, om hun har fået pakket den sidste ud, eller om den stadig står ved siden af hendes seng og råber ad hende, eller om hun har investeret endnu et kvarter på at få den tømt og få den til at holde sin kæft.

Men hvorfor fanden kan det være så svært at tage sig sammen til at få bugt med de fandens hængepartier? Hvorfor?

Hvad har I af hængepartier, som I dagligt er irriterede over uden at få gjort noget ved det? Stort som småt. Måske hjælper det at få det skrevet ned, og jeg lover at kvittere med god karma og masser af styrke 🙂

Jeg har stadig masser af åndssvage hængepartier. Bla. tabte jeg en fin underkop for snart 4 år siden, som bare lige skal limes. De støvede skår står på en hylde i vores sommerhuskøkken, og skriger på at blive forenet af en sølle klat superglue, og jeg får det bare ikke gjort. But why? Måske er det bare sådan jeg er. Måske skal jeg bare slutte fred med dem og acceptere deres tilstedeværelse, men FUCK hvor er det dejligt at få bugt med nogle af dem en gang i mellem og få sat det der hak på listen.

Hep hep og masser af sommer hilsner fra mig ❤️

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder? Eller hvad med dette indlæg, som handler om sommerhus-mode? Eller mode er vel så meget sagt 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

Og så fik han sgu udleveret en kniv… Men øvelse gør jo mester :-)

-Indeholder reklame-

Mor, skal jeg lige lave lidt morgenmad til dig? Hvad siger du til æg og bacon? Spurgte INGEN 7 årige drenge nogensinde 🙂 Så kan I forestille jer, at undertegnede var rimelig måløs, da Arthur netop stillede mig dette spørgsmål forleden?

Han havde netop deltaget i en uges kokkeskole, og var helt “nede Mette” i et køkken. Lad mig spole tiden lidt tilbage.

timm og arthur2

En mandag i starten af juli, afleverer min mand en meget spændt 7 årig dreng i Timm Vladimirs køkken i Valby. Sammen med 12 andre børn i alderen 7-12 år, skal han lave alverdens mad hele ugen igennem, og undertegnede er nok en anelse spændt på projektet. Arthur er såmænd glad for at hjælpe mig i køkkenet, men jeg mister lynhurtigt tålmodigheden over, at det tager ham en halv time at hakke 2 champignons og samtidig er ved at skære alle 10 fingre af.  Jeg bliver simpelthen nervøs og stresset over situationen og Arthur er klog nok til at fordufte ret hurtigt. Det er min skyld. Jeg er simpelthen for utålmodig og i en presset hverdag, skal det bare gå stærkt. Det er død ærgerligt, for jeg elsker ideen om, at mine unger skal være med i køkkenet og lære at lave mad.

Nå, men tilbage til Timm Vladimirs køkken. Arthur bliver den første dag tildelt sit eget forklæde, kokkehue og en kniv med indgraveret navn. En rigtig kniv, som er mega skarp og stor. Shit. Mikkel, som er deres mester i ugens løb, er helt cool med 13 unger og 13 mega skarpe knive på samme tid, så os forældre kan bare pakke vores bekymringer helt væk. Bevares.

knive

De “små” unger får ugen igennem lavet det mast fantastiske mad. Créme brûlée, Bøf bernaise, dampet fisk, kanelsnegle, rabarberkompot, pizzaer og is lavet med flydende nitrogen er bare noget af det de lærer at lave. Wow.

Om torsdagen bliver alle forældre inviteret på en 3 retters menu, og jeg er sgu ved at tabe både kæbe og mund over hvordan alle børnene går til deres tildelte opgaver med et kæmpe overskud og ro. Jeg har forventet 13 forvirrede unger og et kæmpe kaos af mad, knive og fedtede glas, men der må jeg sgu endnu engang pakke mine fordomme sammen. Ungerne har denne torsdag aften lavet den fineste menu bestående af nordisk maltpizza, dampet fisk med grøntsager og rabarbertrifli med knas. Og ungerne spiser skam ikke med, nej nej, de går rundt med deres hvide kokkehuer og serverer maden for os. Arthur er så stolt og jeg er sgu ved at knibe en lille tåre.

forret pizza

hoved

dessert

Timm er der selvfølgelig også, og han fortæller om hans kokkeskole-koncept, som han gennem mange år har arbejdet på. Wow, hvor har jeg meget respekt for folk der tør hoppe ud i sådan et projekt, og får det til at lykkes. For det må man i den grad sige at han har. Han startede skolen op i 2012 og den har siden da dannet ramme for adskillige madkurser. Vi er simpelthen ude i en moderne gastronomisk kursusvirksomhed, og jeg synes simpelthen at det er en vildt fed ide.

FullSizeRender

Skolen tilbød indtil i år kun kurser til voksne, men Timm har længe haft en drøm om at starte en madskole op for børn, da det på så mange fronter giver god mening at formidle kærlighed til gode råvarer og hjemmelavet mad til de mindste.

Desværre kunne han hurtigt se, at det ville blive en ren underskudsforretning, da folk jo ikke vil betale 2500 kr for at sende deres børn på kokkeskole. Det er en fair pris for voksne, men ikke for børn, og han droppede derfor tanken igen. Heldigvis kom Electrolux på banen med et sponsorat, hvilket pludselig kunne gøre Timms drøm om en børne kokkeskole til virkelighed. Fantastisk. Hvilket der også ret fantastisk, er de Electrolux kombidampovne, som ungerne brugte under deres forløb.  I kan se en lille video med Timm der laver Créme brûlée og fisk i ovnen her. En ovn er sgu ikke bare en ovn, og jeg ved godt hvilken en der står på min ønskeseddel, når vores 15 år gamle ovn brænder sammen.

Mor, skal jeg lige lave lidt morgenmad til dig? Hvad siger du til æg og bacon? Spurgte min søn mig altså forleden dag, og gæt selv hvad mit svar var. 🙂

Hurra for en fantastisk uge i Timm Vladimirs køkken. Hvor er jeg stolt af min lille store dreng, som er så modig i et køkken. Jeg skal blive bedre til at tage ham med, også på de travle hverdage. Han har pludselig fået en kæmpe interesse, nysgerrighed og respekt for mad og spørger ind til alt hvad jeg laver i køkkenet. Han stiller spørgsmål som “mor, hvad er dit yndlingskrydderi?” Og “mor, hvad er forskellen på rugmel og hvedemel” 🙂 Hvis der er igen bliver afholdt madskole i Timms køkken næste sommer, er vi de første til at melde Arthur til. Øvelse gør mester, er deres motto, og jeg kan kun give dem ret ❤️

diplom

Har jeres unger været på madskole eller kunne I tænke jer at sende dem afsted?

Tak fordi du læste med ❤️

Og hey, fik du læst dette indlæg om BØRNEHAVEBØRN? Eller hvad med dette indlæg, som er en lidt pinlig prutte-historie fra Abu Dhabi. Ups.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Lad mig for en god ordens skyld fortælle jer at Arthur var blevet inviteret med på denne kokkeskole af Electrolux, og jeg er så benåret og glad for, at han fik denne mulighed. Tak ❤️

 

 

 

Sommerferie-challenge og et meget ømt korpus… Kan ikke engang gå på lokum. Fuck.

nanaWOD

Jeg kunne næsten ikke komme ud af sengen her i morges og endnu værre stod det til, da jeg skulle morgenskide. Hele min næsten 180 cm lange krop gjorde så ondt, at jeg følte et jeg var blevet kørt ned. Ikke at jeg nogensinde har prøvet det, men tænker at det må føles nogenlunde sådan. Av for fucking helvede. Og den gør, her 5 timer senere, stadig sygt ondt.

Jeg ved, at mit ømme korpus ikke skyldes hed sex i umulige positioner. Til det er jeg hverken smidig eller modig nok, og desuden har jeg, som jeg skrev tidligere om på bloggen, været sammen med min mand i 15 år. Behøver jeg at sige mere? 🙂

Nej, mine smerter skyldes, at jeg ikke har fået trænet i MEGET lang tid, og for to dage siden satte gang i en lille sommerferie challenge.

Jeg trænede som død og helvede, da vi boede i Abu Dhabi, og jeg synes det var ret fedt. Jeg kunne mærke, at min krop blev stærk og det var en fed følelse at mærke, at jeg pludselig kunne løfte tunge ting, som jeg aldrig havde troet muligt at løfte.

Efter vi er flyttet hjem, har jeg ikke løftet tungere ting end fyldte netto-poser, og har på ingen måde sat mine ben i et fitnesscenter AKA fitten. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor, men jeg har på en eller anden måde ikke kunne overskue det. I Abu Dhabi var det så trygt. Jeg trænede med de samme 5 tøser i vores bygning 4-5 gange om ugen, og vores træner kendte næsten vores kroppe bedre end os selv.

Men men men… Jeg har jo slet ikke tid til at træne 4-5 gange om ugen, med fuldtidsjob, 2 unger og en direktørmand. Overskuddet er der bare slet ikke. Det er jeg sikker på, at alle mødre i min situation kan relatere til. Ikke? Bare tanken om at trække i træningstøjet, er nok til at slå mig helt ud af træthed, og selvom jeg er klog nok til at vide, at det ville være godt for mig og min hej-jeg-er-lige-startet-med-at-arbejde-et-sted-hvor-der-er-fucking-kage-på-bordet-HVER-dag-krop at få opbygget lidt muskelmasse, får jeg ikke slæbt min engang ret stramme mås ned i fitness.dk, som i øvrigt kun ligger 5 minutters gang fra os.

Nå, men tilbage til min åh så ynkelige krop, så har jeg som skrevet sat gang i en lille sommerferie-challenge, som jeg grundet min nuværende tilstand allerede fortryder en smule.

Vi skal HVER dag lave følgende WOD. For dem der ikke er så hjemmevandte i Crossfit verdenen, betyder det altså Workout of the Day. 🙂

Ok, here goes:

2 runder af:

-10 burpees (De ser nemme ud, men de er ganske forfærdelige)

-20 squats

-20 walking lunges

-10 Dead stop push ups (20 for Lasse)

-Planken i 1 minut.

Hey, hvis du ikke ikke ved hvad de ovennævnte øvelser er, kan du se mig og mine unger udføre dem her 🙂 Det er tilladt at grine. 🙂 Der er absolut plads til forbedring. 🙂

Det er ret simple øvelser og det tager ikke alverdens tid, men det er mere end nok til at få pulsen i vejret, og nok til at jeg nærmest ikke kan komme på lokum her på 2. dagen. Det skal nok blive bedre i løbet af de næste par uger. 🙂 Håber jeg. Jeg ændrer nok lidt på vores WOD i løbet i sommeren, men det er vigtigt for mig, at det er overskueligt, og ikke tager mere end et kvarters tid.

Jeg håber i hvert fald, at jeg er i stand til at gennemføre min challenge, for jeg har i den grad brug for at få pulsen op og holde mig lidt i gang. Måske kan dette være starten på, at jeg igen får blod på tanden, og får mod til at træne igen.

Vil I være med?

Og hey, må jeg lige høre jer, om I er sådan nogle der træner og hvad jeres absolutte bedste træningstips er?

For mig tror jeg det handler om tryghed. Jeg tror jeg har brug for en fast træningsmakker, en personlig træner eller noget der er sjovt. Hvad holder jer i gang? Hit me 🙂

Rigtig dejlig dag og tak fordi du læste med.❤️

 

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om den der satans balance, eller hvad med dette indlæg, som handler om sommerhus-mode? Eller mode er vel så meget sagt 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

   

I spurgte selv…

Den der snap, som jeg er rimelig aktiv på, er virkelig et sjovt medie. Det er virkelig meget uden filter og ret upoleret. Helt som jeg bedst kan li’ det. Jeg får vist sagt en masse tossede ting, men så er det jo smukt, at det forsvinder efter 24 timer. 🙂 Jeg hedder Nanavoxtrup på snappen, og hvis I ikke allerede følger med, skal I være så velkomne i mit uperfekte snap-univers.

Jeg får en del spørgsmål på snappen, og det elsker jeg virkelig. Det er fedt at få noget respons fra jer der kigger med, og det er slet ikke så få efterhånden. Dejligt.  Jeg prøver altid at få svaret tilbage på jeres spørgmål, og hvis jeg misser et spørgsmål, så spørg endelig igen. Ok? 🙂

Nå, men jeg er altså blevet spurgt virkelig mange gange om, hvad det er for noget regntøj mine drenge  render rundt i ret tit (blame the fucking weather), og det kan jeg sådan set godt forstå. Det er nemlig det fineste og lækreste regntøj ever. 🙂

Det virkelig smarte er, at man kan bruge jakken som alm. jakke, da den både er vindtæt, regntæt og åndbar, og ikke føles som en decideret regnjakke. Det er jo smart i det her nu-skinner-solen-nej-hov-nu-blæser-det-nej-shit-nu-pisser-det-ned-lorte-sommervejr! 🙂 Den har en perfekt krave og hætte, og er udstyret med foer. Hurra siger jeg bare!

Nå, men eftersom jeg er blevet spurgt ret mange gange, tænkte jeg, at I allesammen skulle vide, at den er fra mærket MarMar Cph. og kan købes lige her 🙂

FullSizeRender (4)

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker MarMar Cph., og dem af jer der har fulgt mig længe, ved at jeg har været en fast del af MarMar teamet i over 4 år. Det var før vi flyttede til Abu Dhabi. 🙂 Nu arbejder jeg et andet sted, men det ændrer ikke på, at jeg stadig er kæmpe fan af MarMar ❤️ Også til mig selv! Jeg købte for nylig denne jakke og den er så fin og lækker og oven i købet sat ned til halv pris lige nu. Elsker udsalg!

Nå, det var sådan set bare det. Over and out og klask i måsen fra mig. ❤️

 

Billedet er i øvrigt fra vores fantastiske tur Fårup Sommerland. Den kan I læse om, ved at trykke her. I kan også læse lidt om mit forhold til offentlige toiletter her hvis det er noget der lyster 🙂 Ciao.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

 

 

Oversættelse af sms mellem mand og kone…

Min mand og jeg har været sammen snart i 15 år. SAY WHAAAAAT? Jep, den er sgu god nok. Det der startede som et uskyldigt kys i sommeren 2001, har siden hen udviklet sig til ægteskab, to børn og en helvedes masse andet dejligt. ❤️

Når man har været sammen SÅ længe, er det ikke altid nødvendigt at sige så meget, før den anden ved hvad der menes. Kender I det?

Denne sms korrespondance fra i går er et udmærket eksempel på, at få ord kan betyder virkelig meget mere.

IMG_5578

Jeg har analyseret lidt på det.

Min mand: Kommer du hjem i dag eller skal du bare flyde rundt ude i det københavnske byliv??

Oversættelse: kl. er fucking 17. Har du ikke fri fra arbejde? Skulle du ikke se at komme hjem? Eller har du tænkt dig at komme hjem kl. 3 i nat IGEN ligesom i går hvor du bare skulle ud at spise? Hallooooo?? Ja, TO spørgsmålstegn.

Mig: Hahahaha (i emojies) Jeg kommer hjem (emoji-fjæs med hjerte-øjne) Hvad tid tager du afsted? Kys

Oversættelse: Ja, det blev sgu lige lidt sent i går, ups. Ved godt at jeg sagde, at det bare var en middag og vi vist mellem linjerne aftalte, at vi skulle knalde ligge i ske når jeg kom hjem. Beklager honey. Jeg kommer hjem til dig snart. Men må jeg lige minde dig om at du skal ud i aften? Hilsen din elskede kone

Min mand: Lidt i 19.

Oversættelse: Skal mødes med gutterne kl. 19 jo. Hallo.

Min mand: Spiser hjemme

Oversættelse: Ved godt at du tolker mit “Lidt i 19” som at jeg ikke spiser hjemme. Men det gør jeg altså.

Min mand. Drikker the.

Oversættelse: Av av av, jeg har stadig ondt i min hals. Jeg er faktisk syg. Ha’ ondt af mig. Kom hjem og nus mig lidt, mens jeg ligger her i fosterstilling og er døden nær. Av av av av min hals. Skynd dig hjem. Av av av…

 

Og gæt hvad tid jeg var hjemme? 18.40! Kom lige i snak med en kollega, og så forsvandt der lige en time. Hov. Men vi nåede at spise en håndmad sammen, og vi fik talt lidt om min mands helbred. Han var næsten døden nær, men ikke mere død end han godt kunne overskue, at flyde rundt i det københavnske byliv. 🙂

Og i aften skal vi på date ❤️ Halleluja for bedsteforældre der tager ungerne med på landet og lader os småbørns forældre komme lidt ud i bylivet sammen. Og hurra for kærlighed.

Rigtig dejlig weekend og en masse kærlighed i jeres retning.

Hey, hvor længe har I været kærester med jeres partner og snakker I også sammen uden ord?

Tak fordi du læste med ❤️

 

Hvis du har lyst til at læse mere her på min blog, kan du f.eks. læse dette indlæg, som handler om kønsbehåring eller dette, som handler om børnehavebørn.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

Kender I det… #2

-Når man i et øjebliks morgentræthed glemmer, at man IKKE har en sprød ungpigekrop længere, og fejlagtigt ifører sig en lidt for stram heldragt? I leopardstof!

-Når man falder i søvn midt i at bygge en LEGO bil med ens 4 årige søn? “Mor, hvil dig bare lidt mens jeg bygger din bil” sagde INGEN 4-årige nogensinde. Til gengæld sagde han “mor, skal jeg klø dig lidt på ryggen med mine dinosaurer klør” Ja tak skat  ❤️

-Når man med 100% sikkerhed ved, at man ikke er gravid, og alligevel overvejer at tage en test, fordi det ville forklare den enorme træthed og den ekstra delle på maven?

-Når man inderst inde godt ved, at de ekstra kilo på kroppen og den vanvittige træthed skyldes ens nye job, hvor der i er fucking kage på bordet næsten HVER dag? Eller slik. Eller is. Fuck.

-Når man ingen rygrad har, og desuden heller ikke vil være hende den nye på jobbet som takker nej til kage? Kæmpe dilemma.

-Når man har malet et helt gulv og der flyver en fucking flue lige forbi en med en kæmpe fuckfinger, og gnider sig i den våde maling og derefter sætter sig fast? Lige et sted hvor man ikke kan nå den! For helvede altså.

-Når man en sjælden gang i mellem synes at ens egen prut dufter godt? Fandme weird 🙂

-Når man sidder på lokum med en hel leopard heldragt nede om anklerne og ret tydeligt bliver mindet om, at den der sprøde krop kun er et fjernt minde? Hello delle delle delle.

-Når man har ferie om 2 dage. 🙂 🙂 Hell yes motherfuckers.

buksedragt toilet

Mit liv i en nøddeskal! Fuck.

Nå, men kender I det? Hit me 🙂

Over and out.

Møs fra mig, og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️

Og hey, apropos “mig i en nøddeskal” fik du så læst dette indlæg, hvor jeg fik slået en lille bitte ufrivillig prut på et femstjernet hotel?  Eller dette her indlæg som handler om neglelak og lort?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?