Wow, hvor har du flotte skamlæber!

Det kan umuligt være gået nogens næse forbi, at jeg er helt på røven over den norske TV-serie SKAM.

Jeg fabler op om den til gud og hver mand, og det gælder også på mit arbejde, hvor jeg nok har været skyld i, at det helt store samtaleemne i sidste uge var om netop denne serie. Jeg har efterhånden fået en del med på SKAM-vognen, og alle er glade og ovenud begejstrede over Eva, Noora, Vilde, Chris, Sana, Isak og ikke mindst William (seriens hovedpersoner, sidstnævnte 19 årige Thomas Hayes, red.) som er dritthot. Og ja, han er kun 19, og det er helt klart på grænsen til upassende at have et crush på en 19 årig i en alder af 36. Ikke? Jeg troede ellers, at jeg var ovre de unge mænd, efter min og Christophers hede romance, men så dukker William pludselig op og gør mig til en endnu større cougar. For helvede Nana.

Nå, men det var faktisk ikke meningen at dette indlæg skulle handle om SKAM, for I må efterhånden være dødtrætte af at høre om den. Men det kommer det så til at gøre lidt alligevel. Sorry not sorry som man siger.

Jeg har nemlig tænkt lidt på de der røde læber, som Noora render rundt med.

Vidste I godt at røde læber symboliserer det kvindelige kønsorgan? At man ved at male sine læber røde tiltrækker mænd? At man praktisk taget går rundt med en kæmpe fitte i hovedet? 🙂 Ok, det er måske at sætte det lidt på spidsen, men det er jo ikke helt løgn.

Jeg synes røde læber kan være så vanvittigt yndefulde. Det kan også se virkelig sløjt, konet og billigt ud. Især hvis der ufrivilligt ender en rød klat på fortanden. Bare ikke særligt tjekket vel? Personligt synes jeg, at ligner en kæmpe klovn med røde læber, og jeg har derfor aldrig læbestift på. Men for helvede hvor ville jeg dog ønske, at jeg ligesom Noora kunne slippe afsted med blodrøde læber og en blond page uden at se billig ud.

Jeg er slet ikke modig nok, men det er der heldigvis mange der er, og BLIV VED med det.

En af mine kolleger havde forleden taget de helt røde læber på. Hun er en pige i slutningen af 20’erne og hun har en fantastisk og misundelsesværdig stil. Og så er hun med på SKAM-bølgen, hvilket kun gør hende mere interessant.

Nå, men forleden havde kun altså rød læbestift på, og det er altså ikke noget hun normalt har.

OG SÅ SKER DET!

Pludselig hører jeg mig selv udbryde, lidt for højt. “WOW, hvor har du flotte SKAM-læber”. Og på skrift er det jo nemt at se, hvad jeg mener, men i tale kom det virkelig til at lyde MEGET uheldigt. Hahahahaha… “Altså jeg mener SKAM (pause) LÆBER. Ikke skamlæber.” får jeg sagt, men den kan ikke reddes. Jeg har lige brølet ordet skamlæber ud på min forholdsvis nye arbejdsplads. Flot Nana. Heldigvis har jeg nogle ret fantastiske kolleger, som er nogenlunde bekendt med min lumre og ret bramfrie side, og alle grinede heldigvis af denne lille episode.

Men sig mig lige, er I med på SKAM-læbe bølgen? Og hvis jeg nu skulle kaste mig ud i projekt SKAM-læber, hvilken læbestift kan I så anbefale? Jeg har ikke ejet en læbestift siden et sted midt af 90’erne, så jeg tænker at der er sket lidt på den front. Hit me i kommentarfeltet. TAK ❤️

Kys fra mig om mine SKAM-læber 💋

SKAMlæber

Og hey, Apropos SKAM, fik du så læst dette indlæg? Gør det, og SE SÅ DEN SERIE, hvis du endnu ikke har fået den set. Ok? Og med hensyn til min før omtalte hede romance med Chrizzer, så kan I læse om den her.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Se i øvrigt de to første sæsoner af SKAM her: SKAM-sæson 1 & 2

 

   

Drittsekk!

WilliamSkam

Hvis man forstår norsk, ved man selvfølgelig godt hvad DRITTSEKK betyder. Man ved også hvad det betyder, hvis man har set den norske TV-serie SKAM.

Og det har jeg!

Jeg så de første 3 afsnit med min mand for efterhånden længe siden, og vi synes måske begge, at den var lige lovlig ung til sådan et par gamle røvhuller som os. Vi lagde den derfor på hylden.

Først i sidste uge genoptog jeg den efter utallige opfordringer.

Og så skete det.

JEG BLE HELT BETATT!

HELT OPPSLUKT.

HELT AVHENGIG!

Jeg så hele sæson 2 i lørdags. Til kl. 2 om natten sad jeg bare helt pacefiseret i sofaen, og slugte alle 12 afsnit råt.

Og hvad handler denne, åh så fantastiske, serie så om?

Den handler om noget så enkelt som en flok teenagere på et gymnasium i Oslo. Om alt hvad teenagelivet indebærer på godt og ondt. Kærestesorger, druk, opkast, forældrekonflikter, forelskelser, spiseforstyrelser, bumser, venskaber… Alt det som vi alle har været igennem på egen krop eller har været vidne til, skildrers i denne serie på den på den fineste måde med respekt for teenagelivets alvor. At serien foregår i Norge, og at der ikke er et klogt hoved der har lavet danske undertekster til serien, betyder ikke så meget. Man kommer langt hvis man kender ordet DRITT. Og Doruller. Og Kødder. Og ass. 🙂

Jeg er fuldstændig blown away over dette mesterstykke af en velproduceret serie. Den trykker på alle de rigtige knapper, og jeg mærkede hele følelses registret fysisk på min egen krop. Jeg blev suget ind i deres verden. Blev taget 20 år tilbage i tiden hvor verden var så jævlig sårbar. Hvor hele verden gik i stykker hvis en fyr eller veninde svigtede og hvor hemmeligheder, intriger, kys og alkohol var omdrejningspunktet for hele ens eksistens.

Den tid betød virkelig noget, og alligevel tænker jeg så sjældent på den. Min verden i dag er så fjern fra dette teenageliv. Jeg er blevet så fandens voksen, selvom jeg gør mit bedste for at rive lidt op i leverpostejs-hverdagen med dillersnak, drinks og spas.

SKAM åbnede op for et mekka af de skrøbelige, sårbare og finurlige følelser, som var så stærke i teenageårene.

Luk øjnene og mærk følelsen af det der kys, af den der tilfældige berøring, af øjenkontakten med den helt specielle fyr som alle var forelskede i, skuffelsen over at han valgte en anden, sejren over at en af de ældre og uopnåelige drenge valgte netop dig, svigt, tilgivelse, forelskelse…

SKAM vækker alle følelserne igen på den blideste og fineste måde. Jeg er helt blæst omkuld.

Please se den! Bliv suget ind i SKAM. Lad dig forføre. ❤️

Alle afsnit af SKAM ligger på NrK og der kommer snart en tredje sæson, som jeg glæder mig så drittmeget til at se.

Se de to første sæsoner af serien her: SKAM-sæson 1 & 2

Hvis I allerede har set den, så smid lige en kommentar. Synes I også at den er drittcool?

Kys fra mig ❤️

 

Og apropos DRITTSEK  fik du så læst mit indlæg om dengang jeg slog en ufrivillig prut på et 5 stjernet hotel? Fandme pinligt.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

Og hvad betyder DRITTSEKK i øvrigt? Og alle de andre fantastiske norske ord, der er gode at kunne inden du begynder at se SKAM. Det kan du læse her 🙂

 

 

 

 

Kan I huske Kylletterne?

kylletter

Ja, Kylletterne!

Selv min telefons autocorrect stiller sgu spørgsmålstegn ved ordet kylletter, og jeg må nok også sande, at det er mindst et årti siden, jeg selv satte tænderne i sådan en fætter.

Alligevel kom jeg pludselig til at tænke på dem i går. Ud af det blå.

Ikke at det som sådan er noget jeg har savnet. Det er jo ikke ligefrem en delikat spise, men i min barndom, i de glade 90’ere, var der altså kylletter på menuen mindst en gange om ugen hjemme ved os. Kylletter med diverse tilbehør. Helst noget med sovs. Og ærter. Det var ikke med min mors gode vilje, men min søster og jeg elskede disse panerede sataner og i en presset hverdag, kan jeg sgu godt forstå, at min mor gav efter, og gav grønt lys for dette festmåltid.

Men hvor blev de af? De der flade ovale banditter bestående af en tvivlsom mængde hakket “kylling” paneret til ukendelighed. Og hvad med fiskepindene, som også var et kæmpe hit i 90’erne?

Nå, men min top tre over Kyllette-retter var:

  1. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med kartoffelmos, bearnaise og ærter.
  2. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med ris, smørsovs og ærter.
  3. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med kogte kartofler, persillesovs og ærter.

ALTID ærter! 🙂

Åhhh, de glade 90’ere! Er det ikke sjovt som en kyllette kan bringe så mange minder frem?

Kan I huske kylletterne og hvad var din yndlingskombination? Og hvornår har I sidst spist en KYLLETTE? Hit me! 🙂

Del gerne dette indlæg med din Kyllette-veninde, for sådan en har man altså, hvis man var ung i 90’erne.

Klem fra mig ❤️

 

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder? Eller hvad med dette indlæg, som handler om sommerhus-mode? Eller mode er vel så meget sagt 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

   

Jeg burde helt klart…

FullSizeRender (9)

lige sætte en vask over. Bare én vask.

rydde op i lejligheden. Bare overfladisk.

overveje at gå i bad. Min numse klør. Det plejer at være tegn på at man skal gå i bad. Ikke?

Samle de der sure underbukser op, som min søn smed ude i gangen i går.

få lagt den store bunke vasketøj sammen og på plads.

vande den plante, som er begyndt at hænge med bladene.

gå i Netto og købe ind til noget aftensmad.

overveje at lette min røv fra sofaen?

 

NÆ!

 

Gu gider jeg ej! Jeg har mandefri og børnefri og ved I hvad jeg helt klart burde?

Jeg burde…

blive liggende her i sofaen med dynen og klø i min røv.

nyde at jeg for én gang skyld har en lørdag uden aftaler.

lade være med at spekulere over hvor mange drinks jeg egentlig drak i går. 🙂

helt sikkert udrydde den bøtte is fra i torsdags. Holdbarheden på sådan en is er jo ikke mere en 2 dage. MAX.

se de sidste 5 afsnit af SKYLD.

glemme alt om at gå i Netto og smøre en god ostemad.

liste mig ned i slikbutikken overfor og blande slik for en million kroner.

falde i søvn på sofaen til en tøsefilm.

slet ikke have dårlig samvittighed over at jeg ikke får lavet en skid.

NEMLIG!

Halle-fucking-luja.

Rigtig dejlig lørdag aften fra mig ❤️

 

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg fortæller, hvor vild jeg er? Eller hvad med dette indlæg, som handler om en bryllupsgave bestående af blandt andet en tube glidecreme? 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

 

 

 

 

“Du er en klog pige” Siger han.

Min krop er slet ikke klar til en ny uge, da alarmen på min rådne telefon råber fra dybet.

Kl. er kun 5.08.

Jeg fatter ingenting. Hvad fanden er det der bipper et sted i det fjerne, og stadig føles som små hårde slag direkte i min tinding? Og så går det op for mig… Det er mandag. Det er morgen. Jeg skal op. Jeg skal på arbejde. Og jeg skal ha’ kvalt den satans telefon. NU!
Jeg graver den frem under en bamse i fodenden. Trykker på snooze. Altid snooze.
Min søn på 4 år ligger på tværs af sengen ovenpå dynen. Han må være kommet ind i løbet af natten. Min mand er væk.
Jeg skal op. Jeg skal møde tidligt. 6.30 for at være helt præcis. Det er fandme alt for tidligt på en mandag. Putter mig ind til min søn og dufter til hans bløde krop. Kysser hans ene skulder og lægger dynen over ham.
Jeg er væk igen i hvad der føles som 10 sekunder, og så ringer lorte-alarmen igen.
Op. På toilettet. Min krop er for træt til at skide. Jeg laver et black-snap med teksten “en ny uge truer” og smider den ud i cyperspace. Så ved verden, at jeg er oppe. En af mine snapfølgere skriver “god morgen”. Det hjælper. Så er jeg ikke den eneste der er oppe kl. 5.30 en mandag.
Går ind på drengenes værelse, hvor jeg finder min mand og min ældste søn i nederste køje. Så fredfyldte.
I bad, creme i hovedet, mascara ud over det hele. Håret i en hestehale. Tilfældigt tøj på kroppen. Bare ben. Det bliver vist varmt i dag.
Kys til min sovende familie og afsted. Ned til cyklen.
Jeg er næsten helt alene på sådan en mandag morgen kl. 6. København sover.
En pige med en stor kuffert står og krammer sin store hovedpude ved et busstop. Hvor skal hun hen denne tidlige mandag morgen?

En enkelt kvinde kommer løbende i lavt tempo, og løber overfor rødt. Kommer til at tænke på den kvinde, der blev voldtaget og forsøgt kvalt kun 500 meter herfra. Frygteligt. Håber hun bliver hel igen. Håber.
Jeg cykler forbi søerne og ser, at der ligger friske sprøde kastanjer på stierne. Overvejer et kort øjeblik at hoppe af cyklen og samle nogle sammen i en pose. Om to timer er de væk. Taget af små hænder på vej til skole, børnehave, vuggestue…
Jeg overhaler en ældre dame, og kæmper mig frem til lyskrydset overfor Østerport station. Det er i dette lyskryds, at en ung pige mistede livet for et par uger siden. Højresvingsulykke. Tilbage ligger der nu kun omkring 10 indtørrede buketter, som ingen har nænnet at fjerne.
Der holder en lastbil på min vestre side. Den blinker til højre. Jeg er den eneste på cykelstien, og jeg prøver ihærdigt at få øjenkontakt med chaufføren. Han kigger endelig min vej og jeg vinker. Bare et lille vink. Chaufføren kører vinduet ned og læner sig i min retning. Han ser spørgende på mig. “Jeg ville bare være sikker på, at du havde set mig” får jeg sagt med min rustne stemme. Det går op for mig, at det er første gang jeg siger noget i dag.
Chaufføren smiler skævt og nikker. “Du er en klog pige” siger han med en sjov dialekt. Måske er han fra Lolland. “Nu har jeg set dig” siger han, og så bliver der grønt.
Stadig ikke skyggen af andre cyklister. Jeg har hele cykelstien for mig selv. Den cykelsti som bare en time senere vil være proppet.
Over Kongens Nytorv. Byen er så småt begyndt at vågne. Langsomt.
Forbi koen på taget af et busstop. Håber den står godt fast. Man kan sgu dø af at få sådan en ko over sig. Øko-ko eller ej. Der står en due og holder koen med selskab. Den flytter sig ikke. Først da jeg er helt tæt på, flyver den op på koen. Fucking due.

FullSizeRender (8)
Over Knippelsbro hvorfra det fineste morgenlys oplyser kanalen. Magisk.
Forbi Christianshavns torv, hvor der står en flok søvnige mennesker og venter på bussen. Der breder der sig en duft af morgenbrød fra Holms bageri, som efter sigende skulle have de bedste snegle. Sådan en vil jeg købe en dag. Snart.
Jeg bliver overhalet af en mand på racercykel. Han har helt hvidt tøj på, kun brudt af lidt logoer hist og pist.
Hans cykelhjelm sidder på skrå, og hans ene spænde på pedalen sidder nedad. Sløset.
Og så er jeg fremme. I mål.
Idet jeg sætter nøglen i og åbner døren, går alarmen igang. Det er meningen, men jeg bliver alligevel altid nervøs. Og så stopper den, og alt er igen helt stille.
Det er mandag. Det er tidligt. Og min tur gemmen København denne tidlige mandag morgen, har fyldt mig med god energi. En ny uge truer. Og jeg er klar!

Elskede København ❤️

Hvad giver dig god energi? Og har du set koen?

Fik du læst dette indlæg, som handler om de der skide cyklister? Eller hvad med dette indlæg, som handler de der fucking fodboldtrøjer.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

Skal vi være venner?

Jeg skrev dette for en måneds tid siden, men fik aldrig udgivet indlægget. Bedre sent end aldrig ikke? 🙂

Håber du har lyst til at læse med.


Vi har lige vinket farvel til en fantastisk familie, som vi har haft fornøjelsen af i et døgn. En familie, som vi mødte da vi boede i Abu Dhabi. En familie, som vi nok ALDRIG havde stødt på og kommet ind på livet af, hvis vi ikke havde mødt dem på vores udenlandseventyr. En familie,  som snart rejser “hjem” til Abu Dhabi, mens vi bliver i Danmark.

Det gør mig sgu lidt ked af det, samtidlig med at jeg føler mig så glad og taknemmelig over, at vi overhovedet mødte dem i første omgang. Det lå nemlig slet ikke i kortene. Det lå i det hele taget slet ikke i kortene, at vi skulle flytte til Abu Dhabi, men hvor er jeg glad for at vi tog dette uventede spring, og brød ud af vores danske trivielle småkedelige trygge hverdag. Det kommer jeg aldrig til at fortryde!

Nå, men denne her før omtalte familie, vi mødtes altså kort tid efter vi var flyttet ind på 48. etage i Abu Dhabis højeste bygning.

Vi kom til Abu Dhabi på nogenlunde samme tid, og første gang jeg mødte Mette (“hun var nede Mette…” Agrr… er jeg den eneste der ikke kan sige Mette uden, at jeg får den sang på hjernen? Fuck), vidste jeg bare at vi ville blive veninder. Sådan er det bare med nogle mennesker.

Vi inviterede dem ret hurtigt på middag. Det er jo ikke sådan noget man normalt gør med mennesker man kun har mødt en enkelt gang. Forestil jer at man møder en pige til et arrangement. En pige man ALDRIG har mødt før. Et par dage efter inviterer man denne pige og hendes mand og børn til middag. Lidt weird ikke? Det var nok aldrig sket i Danmark. 🙂 Eller, det havde jeg nok aldrig gjort i Danmark. Det er jo nærmest en desperat handling. Som at være 5 år igen og spørge “skal vi være venner?” Men sådan er det altså lidt at være expat. Man er jo væk fra ens trygge netværk af venner og familie, og man må ret hurtigt skabe sig et nyt for ikke at blive ensom. Det er ens for alle, og derfor gør alle noget for at finde nye bekendtskaber. Nogle vil mene, at det er en enorm overfladisk verden, og jeg kan godt være tilbøjelig til at være enig. Udefra virker det overfladisk, men det var altså ikke mit indtryk da vi boede i Abu Dhabi. Slet ikke.

Er der nogle expats på linien der kan give mig ret i det?

At man lynhurtigt får en masse bekendtskaber, som ikke holder ved er helt rigtigt. Det kan vel på en måde sammenlignes med et højskoleophold, hvor man hurtigt bliver tætte med en masse fremmede mennesker, som man glider fra i det øjeblik højskoleopholdet slutter. Måske holder man fast i en lille gruppe mennesker, og måske er man heldig, at man forbliver venner resten af ens liv.

Nå, men vi inviterede altså denne her familie på middag, og de syntes hverken at det var mærkeligt eller desperat. Eller… det ved jeg faktisk ikke om de gjorde. 🙂 Det kan faktisk godt være at de har tænkt “det her er sgu lidt mærkeligt, men wtf, det er et free meal” Hahahaha… Det må jeg lige spørge dem om.

Vores mænd og unger faldt fantastisk godt i spænd. Heldigvis. Alt var godt. Slet ikke akavet og unaturligt. Vi havde selvfølgelig meget til fælles i og med, at vi havde jævnaldrende børn, var fra Danmark, og havde taget springet og var flyttet til Ørkenen, men ud over det, var der ikke så mange fællesnævnere.

Inden de flyttede til Abu Dhabi boede de i et hus i en lille by uden for Århus. Vi boede i en lejlighed på Østerbro i Kbh., og havde på det tidspunkt ikke været i nærheden af Jylland i mange mange år. Det har vi nu 🙂

Vi havde med garanti aldrig mødt dem, hvis vi ikke var mødtes i Abu Dhabi. Det er jeg næsten 100% sikker på.

Oh well, der er jo virkelig mange mennesker man aldrig kommer til at møde og blive venner med, bevares, men jeg er nu virkelig glad og taknemmelig over, at vi mødte netop denne søde familie, og at vi stadig har kontakt.

Vi har for første gang haft glæde af dem på dansk jord, og jeg ved bare, at vi kommer til at se dem igen og igen og resten af livet. Det håber jeg i hvert fald af hele mit hjerte ❤️

Og denne familie, var langt fra den eneste familie vi mødte i udlandet og vil komme til at holde kontakt med.  I ved hvem I er 🙂

Har I mødt nogle helt særlige mennesker på jeres vej, som I nok ikke havde mødt, hvis I ikke havde foretaget et uventet sving i livet?

Klem fra mig❤️

C8DA3562-02F4-4195-9E6F-DC8ADFE4922B.medium

 

Hvis du har lyst til at læse lidt andre Abu Dhabi relaterede indlæg, kan I f.eks. læse de her:

Slavehandel… Bagsiden af det søde expatliv i mellemøsten.

Historien om Mari…

5 spørgsmål til en expat hausfrau…

Dengang min mor forsøgte at smugle en penis ind i Abu Dhabi…

Den om receptionisten, træpenissen og de forbudte filer…


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

   

Jeg lærer sgu nok aldrig…

At stave til Oehlenslægersgade… Oehlenslägersgade… Oehlenschlægersgade. Agrrr… Og vil I høre noget skørt? Jeg har faktisk boet i den gade. I et halvt år. Og jeg formår stadig ikke at stave til det. Fuck.

At drikke kaffe. Har forsøgt at lære det utallige gange, men det bliver bare ved med at smage forfærdeligt!

At stille støvsugeren på plads efter jeg har brugt den. Min mand er pisse træt af det, men accepterer vores stiltiende aftale om, at han stiller den på plads, når jeg har været så pisse sød at støvsuge. Det er i øvrigt samme historie med gulvskrubben.

At se gyserfilm. Jeg kan simpelthen ikke holde til det. Den sidste jeg så var Scream, så det er vel ved at være omkring 20 år siden. Scary shit. Både filmen men faktisk også det faktum at det er 20 år siden. 🙂

IMG_0059

At forstå facebook-statusopdateringer som “øv” eller “skuffet” eller “glad” eller endnu værre, “er ked af det, men vil ikke snakke om det”! What the fuck! Gider sgu ikke de der fucking gættelege. Skriv dog hvad du synes, der er øv, eller hvad du er glad, ked eller skuffet over eller shut the fuck up.

At finde vej. Jeg har den dårligste stedsans, og det hjælper faktisk ikke at min mand har verdens bedste en af slagsen. Stedsans altså. 🙂 Google Maps er min bedste ven, og før ham gik jeg ikke uden for døren uden mit Kraks kort.

At smide ud. I følge mig kan man nemlig aldrig vide, om man skulle få brug for liiiige præcis denne dims eller stykke tøj eller knap eller papkasse eller et eller andet ubrugeligt. Min mand er træt af det, og det er jeg sådan set også selv.

At kunne lide agurkesalat og rå løg. Jeg er trods alt 36, så hvorfor skulle jeg pludselig begynde at kunne li’ det?

At forstå hvorfor folk ikke putter smør under deres honning.

 

Forstår I det? Eller hvad lærer I aldrig at forstå? Hit me?

 

Rigtig dejlig lørdag aften fra mig ❤️

 

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg fortæller, hvor vild jeg er? Eller hvad med dette indlæg, som handler om en bryllupsgave bestående af blandt andet en tube glidecreme? 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

Cyklister!

FullSizeRender (5)

Jeg cykler hver dag fra Østerbro til Amager og retur igen. Ned ad Østerbrogade, forbi Trianglen og Østerport Station, ned ad St. Kongensgade, over Kgs. Nytorv, videre over Knippelsbro, gennem
Christianshavn, og så er jeg på Amager. Hvis man bor i København, kender man helt sikkert denne rute og ved, hvor heftig morgen- og eftermiddagstrafikken er på cykelstierne denne vej. Det er sgu crazy shit!

Jeg elsker min cykeltur, men for helvede hvor elsker jeg ikke altid mine medcyklister.

Der er noget, der er direkte livsfarligt, og så er der de ting, som bare irriterer mig grænseløst. Sidstnævnte har i den grad noget at gøre med, hvor meget søvn jeg har fået om natten, og om jeg har travlt.

Nå, men kender I de cyklister, der:

1. Ikke kigger sig over skuldrene inden de foretager en overhaling? Stop!

2. Ifører sig alt for stramt cykeltøj med pude i røven og små latterlige vanddunke på ryggen, og som tror de kan køre 120 km. i timen på cykelstierne i den vildeste rush hour? Der burde fandme være en fartgrænse på cykelstierne. I øvrigt gør click-sko INTET godt for nogen. Så bare stop! Eller dyrk din gedebukke-hoppy og glatbarberede ben uden for byen. Merci!

3. Har investeret i en lækker ladcykel, men tydeligvis ikke kender de uskrevne regler om, hvordan man kører på sådan én? Lad nu være med at køre midt ude på cykelstien! Og ja, jeg ved godt at de der afløb i højre side af cykelstien er pissetrælse, når man kører på sådan en skude af en cykel, men for helvede altså! Stop!

4. Lægger an til at overhale, men ikke rigtig får gjort noget ved det og derfor ligger halvt i overhalingsbanen, så ingen andre kan overhale? Ta’ nu en beslutning. Overhal eller lad vær’!

5. Sms’er mens de kører. Bare stop!

6. Snapchatter når de cykler. Det er både dumt og ser endnu dummere ud. Jeg kommer til det i ny og næ, men kun på de stille strækninger. Det er stadig dumt. Stop med det, Nana!

7. Kører hånd i hånd med sin kæreste. Det giver mig sgu næsten kvalme. Og de kører jo altid EKSTREMT langsomt, og det tager dem forever and ever, at få viklet deres hænder ud af hinanden. Og så får man altid lige det der bebrejdende blik fra dem, fordi man muligvis har været lidt for aggressiv med klokken. Jamen for helvede altså.

8. Besøger København og tænker, at de vil opleve byen på en lejecykel. Ja, det er turisterne, jeg snakker om. Turister, som helt klart ikke er komfortable med livet på 2 hjul og samtidig skal fotografere alle seværdigheder på deres vej. Og når de så oven i købet vælger at leje en motordrevet cykel, er det helt galt. Oh help me God. Det er jo fucking livsfarligt.

9. I en alder af 18 år sparer sammen til en backpacker-tur til Østen ved at cykle rundt med pakker. Cykelbudene!  Damn it, hvor er de sindssyge i trafikken. Wow.

10. Forældre, der tager deres nyudklækkede cyklister med ud i trafikken. Og ja ja, det er sådan, de lærer det, de små hoveder, men fuck hvor er det nervepirrende at være vidne til. Så vil jeg sgu næsten foretrække den fandens ladcykel.

11. Sagtner farten 50 meter før et rødt lys, for uhhhh hvor ville det være forfærdeligt at skulle stoppe helt op. Så hellere stoppe hele bagtroppen af cyklister. Kør nu bare og stop, når der er rødt. Pretty simple.

 

Hænderne op hvis I kender til de ovennævnte cyklister. Og kør lige fornuftigt, og hey, husk nu cykelhjelmen. 🙂

Rigtig dejlig sensommeraften fra mig ❤️

 

Og hey, fik du læst mit sidste indlæg “fodbold er mit liv? Eller hvad med dette indlæg, som jeg selv griner ret meget af? 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Fodbold er mit liv!

Jeg er på skideren, og jeg har måske behov for et medlidenhedskram eller en lussing. Kan ikke helt beslutte mig for, hvad jeg har mest brug for.
Det kan I måske hjælpe mig med at beslutte?

Sagen er den, at jeg går op i, hvordan mine drenge går klædt og sgu ikke køber hvad som helst til deres garderobe. Jeg har været i børnetøjsbranchen i rigtig mange år, så selvfølgelig går jeg op i børnetøj. Alt andet ville være mærkeligt.

Jeg går som sådan ikke op i, om mine drenge går klædt i mærkevarer, og jeg køber ofte tøj til dem på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Men det skal være pænt.
Jeg HADER syntetisk børnetøj, og jeg hader, når det bliver for vildt i farverne. Jeg er i virkeligheden nok alle drenges værste mareridt af en mor, når det kommer til tøj. Mor, må jeg få en Spiderman T-shirt? NEJ! Mor, må jeg få en T-shirt med en eller anden superhelt på maven? NEJ!
Der er bare noget tøj, jeg nægter at købe til deres garderobe. Slut.
At mine drenge har haft lange perioder, hvor de hver dag har iført sig tylskørt og leopard-leggings rører mig forbavsende nok ikke. At Hermans periode i tylskørt var RIGTIG lang, var jeg faktisk nogenlunde cool med. Nogenlunde.

Og nu til problemet.
Min søn på 7 (et halvt) er pludselig blevet voldsomt fodboldinteresseret og har i et pænt stykke tid plaget om en fodbold T-shirt. Og jeg har bare sagt “NO José! Honey, det bliver simpelthen et kæmpe rungende NEJ herfra.”
“Jamen, alle de andre har fodbold T-shirts på i skolen, mor” og det var jeg da sådan set udmærket klar over. Jeg ser jo den ene hæslige syntetiske kreation efter den anden, når jeg henter ham på fritten, og jeg tænker bare fuck, hvor gør det lort INTET godt for jeres børn. De der skide fodbold T-shirts er noget af de mest uklædelige stykker tøj EVER. Selv for en veltrænet fodboldspiller vil jeg da til hver en tid foretrække ham uden et syntetisk helvede trukket ned over hovedet.
Jeg bor på Københavns vildeste spelt-matrikel, hvor børn og voksne generelt går ret pænt klædt, spiser økologisk og bliver set ned på i Netto, hvis der ryger skrabeæg eller færdigretter i pølse-poser ned i indkøbskurven. Jeg er godt nok ret bramfri og ret ligetil, men jeg er samtidig den vildeste snob og kan f.eks. sagtens lade mig forarge over, at min søns lærer deler slik ud i klassen. Heldigvis har jeg en mand, der ret hurtigt kan pille mig ned og sige “Hold nu kæft Nana” og det gør jeg så. Nogle gange altså.
Ok, tilbage til de der fodboldtrøjer, for efter en lang periode med plageri og en søn, der havde været helt på knæ, sagde han en morgen med store bedende øjne “Mor, fodbold er mit liv,” og så var der intet andet, jeg kunne gøre, end at pakke mine fine fornemmelser sammen og tage ham med i Sportsmaster. KUN for at kigge. Inden da havde jeg aftalt med min mand, at det måske var ok, at vi gav ham en enkelt fodboldtrøje, hvis vi kunne finde en nogenlunde neutral en af slagsen. Og at det var ok, at han havde den på nogle gange i ugens løb.

En time efter, vi var trådt ind i Sportsmaster, gik vi ud igen med TO fodboldtrøjer, fodboldstøvler, fodboldsokker og fucking benskinner. OG en MEGET glad dreng og en MEGET udmattet mor.

arthurfodbold

Og her en uge efter har han muligvis været verdens lykkeligste dreng.

Og hvad så med mig? Ja, jeg klarer den nok og må bare tage mig sammen og pakke mit had til fodboldtrøjer pænt sammen. Det er faktisk ikke så svært, som jeg havde troet, for min søn stråler indenunder sit syntetiske helvede, og det er næsten det hele værd.

 

Ok, det blev en lussing. Det er det, jeg fortjener.

Men please giv mig ret i, at fodboldtrøjer er noget, Satan har skabt. Please. Og please fortæl mig, at det snart går over? Og at jeg ikke skal bruge en million kroner (for fuck hvor er de urimeligt dyre) på fodboldtrøjer de næste 10 år, oh help me God.

Over and out fra Østerbro-snobben.

Rigtig dejlig fredag aften fra mig ❤️

Og hey, fik du læst mit indlæg fra i søndags, hvor jeg fortæller, hvor vild jeg er? Eller mit forrige indlæg,  som handler om en bryllupsgave bestående af blandt andet en tube glidecreme? 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

   

SÅ VILD ER JEG.

FullSizeRender copy 3

Måske er der nogle af jer, der følger med på bloggen MIG OG MIN TINDERBABY, som en ung pige ved navn Alexandra står bag. Jeg følger hendes blog, og synes hun er skøn og virkelig gakket. Jeg har mødt Alexandra et par gange eller tre, og hun er smuk med vildt hår og et drilsk blik. Det var blandt andet Alexandra jeg en fredag nat endte sammen med på en virkelig ærgerlig karaoke-bar i indre København. Nå, men det skal jeg bestemt ikke dvæle for længe ved.

Alexandra skriver råt for usødet om livet som mor med en pilotmand, der rejser verden rundt imens hun dealer med opkast, lort, vågne nætter og hvad livet ellers kan byde én med en 1-årig i hjemmet.

Forleden skrev hun et indlæg som jeg grinede ret meget af. Hun er en provokatør uden lige, og kan lide at sætte tingende på spidsen. Og hun er god til det. Hendes indlæg deler tit vandende, men de giver mig næsten altid stof til eftertanke. Jeg er bestemt ikke altid enig i hendes holdninger, og jeg ville nok pisse lidt i bukserne af skræk, hvis en af mine to drenge hev en type som hende med hjem og præsenterede hende som moderen til mit kommende barnebarn. Når det er sagt, er det mit klare indtryk, at der bag ved alt dramaet gemmer sig en klog og ansvarsbevidst pige, som uden tvivl er en fuldstændig fantastisk mor, søster, datter, veninde og kæreste.

Nå, men i forlængelse af hendes indlæg har jeg lyst til at fortælle jer hvor sindssyg vild jeg er.

Here goes:

Jeg foretrækker 8 timers nattesøvn, har INGEN tatoveringer, og prissammenligner i den grad varerne i Netto. Er faktisk flittig bruger af prisscanneren. 🙂 En krone sparet en krone tjent ikke? Jeg foretrækker til hver en tid sperm i fitten frem for anus, og har ingen piercinger. Hverken i ørerne, fissen eller andre steder. Jeg drikker meget sjældent alkohol i hverdagene og bryder mig desuden ikke om hverken kaffe eller cola. Jeg drikker altid bare vand til maden og takker næsten altid nej til vin. Jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Jeg ryger ikke og har aldrig gjort det. De par gange jeg har forsøgt mig med en god koger, mindes jeg ikke at effekten var stor nok til at ville prøve det igen. Jeg har i hvert fald ikke røget hash siden jeg var 15. Jeg elsker at hækle, har for nylig investeret i et broderi-kit og er med i en nørkleklub. Jeg har aldrig været mine kærester utro (sådan for real) og jeg går 9 ud af 10 dage i Sloggi underbukser. Jeg er pt. i gang med at hækle et par grydelapper og mit synlige stempel på min højre arm, som måske kunne være et tegn på en våd aften i byen, vidner blot om en tur i børnelegelandet i fucking IKEA. Fuck. 🙂

Det jeg prøver at fortælle er, at jeg på ingen måder er en badass. Jeg kommer højst sandsynligt aldrig til at havne hos en tatovør i lædervest og få tatoveret mit røvhul. Og det er jeg ikke ked af. Jeg er som jeg er, og hviler i mine tiltider kedelige valg.

MEN, jeg synes faktisk godt, at jeg kan lære lidt af Alexandra og måske være lidt bedre til at råbe PIK (ok, måske dårligt eksempel, for det råber jeg vist ret tit) eller FISSE og slå mig lidt mere løs. Det er nu ikke fordi jeg SLET ikke slår mig løs, og de fleste der kender mig ved, at jeg har en bramfri og fandenivoldsk tone, bevares, men jeg kunne godt være bedre til at slippe kontrollen lidt mere. Jeg vil gerne forsøge at blive lidt mere modig. Forsøge at skubbe mine grænser en smule hele tiden. Det tror jeg faktisk kun er sundt. Hvad tænker I?

I kan læse Alexandras indlæg her 🙂

Må jeg høre hvor vilde I er?

Rigtig dejlig søndag aften fra mig ❤️

Og hey, fik du læst mit indlæg fra i går som handlede om en bryllupsgave bestående af blandt andet glidecreme? 🙂 Eller hvad med dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

Ja, det lyder måske lidt mærkeligt…

…men er det muligt at få et byttemærke på? Spurgte jeg i går ekspedienten på apoteket, efter jeg havde sat en tube glidecreme på disken. Ja, det var faktisk lidt et awkward moment.
Øh, ja selvfølgelig! Sagde hun meget professionelt, selvom hendes ansigtsudtryk signalerede alt andet. Det var nok en blanding af, at være ved at bryde ud i latter og en undren over hvorfor fanden en kunde beder om at få et byttemærke på en glidecreme.
Og jeg kunne tydeligt fornemme, at hun tænkte “Jeg ved jo udmærket godt, at den er til dig selv, for hvem fanden giver en tube glidecreme i gave?”
Men altså, hvis hun havde kendt mig bare en lille smule, ville hun faktisk være udmærket klar over, at jeg hverken er bange for at stå ved, at jeg er en tør københavnerfisse, og sagtens kan finde på at give glidecreme i gave. 🙂
Jeg kunne se at en million spørgsmål pressede sig på, og jeg måtte derfor fortælle hende, at jeg skulle til et bryllup, og at glidecremen skulle være en lille lummer gimmick, og at byttemærket ene og alene var for at signalere, at det altså IKKE var en af mine egne tuber jeg havde pakket ind. Det havde sgu ellers været lækkert hva’?

Og pinlighederne stopper ikke her, for da jeg lidt senere stod i min boghandler, var korrespondancen mellem ret tør leverpostejs-ekspedient og undertegnede følgende:

Mig: Hej. Jeg leder efter den bog der hedder Kvinde kend din pik. Har I den?

Leverpostej: Kvinde kend din krop, siger du?

Mig: Nej, Kvinde kend din PIK.

Leverpostej: Pik?

Mig: Ja, PIK. Har I den?

Leverpostej, nu forklædt som tomat: Øh, jeg slår den lige op i systemet… Nej, den har vi desværre ikke hjemme.

Mig: Øv, men har I måske andre bøger hjemme med en titel indeholdende pik? Eller endnu bedre, diller?

Tomaten: Jeg kigger lige i systemet… Nej, vi har desværre intet hjemme, men skal jeg bestille noget hjem til dig?

Mig: Nej, pyt, jeg finder på noget andet, men 1000 tak for din hjælp.

Leverpostej, helt klart lettet: Det var så lidt. Du kan altid bestille på Saxo.dk. Vi har ikke så meget af sådan noget hjemme.

SÅDAN NOGET? Hahahaha 🙂 🙂

Og hvem skulle så have en tube glidecreme og en bog i gave, tænker I nok?
Jamen, det skulle ingen mindre end Lillemor, som I måske kender fra hendes blog af samme navn. Skønne og dejlige Lillemor sagde nemlig i dag ja til Lillefar, som slet ikke er spor lille. Det er lillemor i øvrigt bestemt heller ikke, da hun er et tårnhøjt helvede af en lækker sag.

Nå, men i dag drog Heidi og jeg hele vejen til Vestegnen med blandt andet glidecreme under armen for at ønske brudeparret tillykke. Altså ikke glidecreme under armen på den måde. 🙂

At vores pakke måske skilte sig en anelse ud blandt de firkantede pakker fra Inspiration og andre smukt indpakkede gaver, kan umuligt undre brudeparret, men de skulle jo ikke være i tvivl om, at medlemmer af dillerbanden havde været forbi vel?  🙂

IMG_5838

Kæmpe tillykke til Lillemor og hendes Lillefar som strålede af lykke.

Jeg ønsker jer et langt, lykkeligt og lummert ægteskab ❤️

Og apropos glidecreme, så hører der selvfølgelig en historie med til det. Måske kan I huske, at jeg for en ugens tid siden udtalte mig om glidecreme? Nå ikke? Men det er der altså kommet et indlæg ud af, som I kan læse eller nærmere hører på både Lillemors blog og Fyrsten og Fruens blog. Det er film nr. 2 🙂 Gå direkte til den, for den første film er noget om børn og bleer. Fucking kedeligt!

Ciao og rigtig dejlig lørdag aften. 🙂

Her hjemme står den på Nexflix i sofaen. Min pegefinger er i øvrigt ok igen efter slagsmål med gigantisk Toblerone i går. De trekanter er jo fucking livsfarlige efter de har været på køl. Tak for omsorg og kærlige tanker på snappen. Fandme nogle søde mennesker der hver dag kigger med og sender mig snaps. Tak for jer.

Lumre hilsner fra mig ❤️

Og apropos PIK  fik du så læst mit indlæg om  dengang min mor forsøgte at smule en kæmpe fallos med ind i Abu Dhabi eller om dengang min mand fik en noget uheldig træ-diller af en af hans ansatte i Abu Dhabi?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

FullSizeRender copy 2

Heidi, mig og Lillemor ❤️

 

 

Men kan Instagram Stories det her?

Det er ingen hemmelighed at jeg er tosset med Snapchat, og da jeg forleden opdagede den nye Instagram Stories funktion, skulle den selvfølgelig afprøves. 🙂

Meeeeeeen, den har jo slet slet ikke de samme fede funktioner. Hvor er filtrene? Hvor er alle de fede emojis? Hvor er tungen, næsen, hånden og de frække dråber?

Jeg holder mig sgu til Snappen so far, og I skal selvfølgelig være mere end velkomne til at følge mig. 🙂 I finder mig under navnet Nanavoxtrup. Kom glad!

IMG_5782

Masser af snap hilsner fra mig og rigtig dejlig søndag ❤️

Hvis du har lyst til at blive lidt på bloggen, kan du f.eks. læse dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder? Eller om min Harry Potter affære, som jeg skrev om forleden.


I kan også følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. 🙂