Tanker fra lokummet. Live.

Minder jeg aldrig glemmer #1 Glimmer-røven.

Vi har dem alle. De der minder. En i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling, der engang har gjort et stort indtryk på én. Ikke kun gode minder, men de minder som har indprintet sig i vores hjerner. De minder som vi for evigt vil huske.

Jeg vil gerne dele mine minder med jer. Store som små, alvorlige som sjove, korte som lange. Og ikke på nogen måder i kronologisk rækkefølge, men bare som det falder mig ind.

Jeg vil kalde min lille følgeton af minder for MINDER JEG ALDRIG GLEMMER.

Vi starter i den lettere afdeling.

Her er min første fortælling:

Vi skal næsten 6 år tilbage til en forårsdag i 2011. Jeg har på denne dag iført mig stramme grå bukser med glimmer. Vi er ikke i nærheden af en disco-buks, men de er ikke kedelige. Jeg har i øvrigt ikke haft dem på siden denne dag, for kort tid efter denne dag blev jeg gravid for anden gang, og siden da har jeg simpelthen ikke kunne klemme det nederste af mit korpus ned i dem.

Nå, men på denne forårsdag har jeg netop hentet min, på det tidspunkt, 2 årige søn fra vuggestuen, og har sat ham bag på cyklen.

På vores tur hjem kommer vi forbi en stor flok forældre, der står og venter på at deres udflytter-børnehavebørn skal komme hjem med bussen. De står ALTID der, og venter på samme tid hver dag, og vi cykler ALTID forbi dem på dette tidspunkt.

Men denne dag skal blive lidt anderledes. På denne forårsdag udbryder min søn nemlig pludseligt MEGET højt: Mor, du har en stor flot numse på i dag! Ja, han nærmest råber det, i netop det øjeblik vi passerer 20 forældre, som bryder højlydt ud i latter over min søns rosende ord om min numse.

Hvad de nok ikke nåede at se var, at jeg havde glimmerbukser på, og at det med garanti var dem min søn hentydede til. 🙂

Det glemmer jeg aldrig ❤️

Ps: Hvorfor han valgte at sige STOR flot numse, ved jeg simpelthen ikke, for så stor var den altså ikke. 🙂 VAR.

.glimmer


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

   

5 kommentarer

  • Ååååh en kongekommentar!
    Det har med garanti været grundet glimmer..!

    Jeg har også stået og ventet mange eftermiddage på udflytterbussen, ved min søns børnehave på Ryesgade.
    Damn jeg savner Østerbro og de dér vente-samosaer vi spiste ufatteligt mange af, når bussen var forsinket, og turen genne, Palles legeplads og Fælledparken hjem. Åh Nana, nyd lige Østerbro lidt ekstra for mig i dag ikk…
    Kh Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Tanja. Du kan tro at jeg har nydt Østerbro for os begge i dag <3 Palles legeplads? Hvor ligger den? Hermans bus er ALDRIG forsinket. Ingen samosaer til mig… pis 🙂 Tak for din kommentar 🙂 <3 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Palles Legeplads er så vidt jeg ved nu blevet til “Tårnlegepladsen” v. Rigshospitalet 🙂 TAK for nydning, og vær ikke ked af bus til tiden, de samosaer fandt selv direkte vej ned på hofte 2!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Tanja. Nåååååhh, ok det giver mening. Elsker den legeplads 🙂 Sjovt at den har heddet Palles legeplads, hahahahaha… Er dine hofter i bedring? 🙂 Elsker samosaer! Kh.Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tænker, at bossen for bemandingen hed Palle, hehe..
      Mine hofter er sgu aldrig kommet sig sådan helt over de vente-samosaer. Måske jeg skulle gøre noget ved det..?
      Kh T

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Tanker fra lokummet. Live.