Uge-rapporten #33 Om blandt andet tæer, ny blog & Jack D.

Ta’ nu den cykelhjelm ordentligt på God Damn It!

spænd hjelmen

Om folk cykler med cykelhjelm eller ej, må de helt selv om. Jeg bliver aldrig den, der kigger skævt til dem uden hjelm, for det er folks eget ansvar. Alle ved jo godt, at det er det bedste at køre med hjelm. Det var jeg da også udmærket klar over, dengang jeg ikke gjorde det, og alligevel var det bare ikke noget jeg gad. Det ødelagde min frisure og jeg fik bumser i panden og bla bla bla… Jeg har, som I måske kan huske, investeret i en ret smart HÖVDING hjelm for et års tid siden, og jeg er stadig meget glad for den. Og vigtigst at alt, så har jeg den på 99% af den tid jeg cykler. Den sidste procent skyldes forglemmelse og på ingen måde forfængelighed.

Nå men…

Dette indlæg skal faktisk ikke dreje sig om hvorvidt man bruger cykelhjelm eller ej. Det skal handle om, at man da for helvede skal tage hjelmen rigtigt på, når man nu rent faktisk har valgt, at man vil cykle med sådan en fætter.

Jeg ser alt for mange både børn og voksne, der ikke har iført sig hjelmen rigtigt, og det er fandme træls at se på. En hjelm der ikke sidder ordenligt, er jo fuldstændig ubrugelig. Som en regnjakke, der ikke er regntæt. Som en taske uden bund. Jeg kunne blive ved, men jeg er sikker på, at I forstår hvad jeg mener.

Jeg ser folk der cykler med hjelme, hvor remmen hænger som en lang slap diller ned ad maven. Jeg ser folk med hjelme, der sidder så langt oppe i nakken, at hele panden og halvdelen af hovedet ikke er beskyttet. Jeg ser folk med hjelme, som sidder omvendt. Ok, det er primært turisterne på de eldrevne lejecykler, som tydeligvis hverken har siddet på en cykel før, og ej heller har været iført en cykelhjelm nogensinde.

Det er fandme dumt, og synd for de mennesker, som faktisk i bedste mening har iført sig en hjelm. Det er bare dobbelt op på spild af en god hårdag. 🙄

Når man nu rent faktisk har taget stilling til om man vil køre med hjelm, og har været ude at investere i en virkelig flot hjelm, så er det sgu ærgerligt, at den sidder forkert. Ikke?

SÅ DERFOR! Sørg nu for at dit barn og din egen cykelhjelm sidder rigtigt. Der er jo ikke for synets skyld, at vi ifører os hjelmen vel? Det er jo meningen at den skal beskytte vores små kloge hjerner hvis uheldet er ude.

I kan se hvordan man sætter en hjelm korrekt LIGE HER.

Del gerne med jeres venner, så er I ekstraordinært lækre og kan måske ligefrem være med til at redde liv. 🙂

Pssssst… Hvis du vil læse lidt om mine erfaringer med min Hövding hjelm, så læs med LIGE HER

 

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   
   

2 Mega lækre kommentarer

  • Ninna

    Enig! Er så tæt på at stoppe folk og spænde hageremmen, trække hjelmen frem, spænde nakkefidusen osv. Men tænker alligevel det bliver for mor-agtigt. Men er bange for det sker en dag hvor mit filter er utæt….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Ninna. Hahahahaha… Har det på præcis samme måde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Uge-rapporten #33 Om blandt andet tæer, ny blog & Jack D.