MENS VI LEVER

Jer med små børn! Det bliver nemmere.

Det bliver nemmere, sagde jeg forleden dag til min veninde med små børn. Og pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk næsten har glemt, hvor hårdt jeg syntes det var at være småbørnsmor. Næsten. For jeg glemmer nok alligevel aldrig, hvor udkørt, udmattet og opgivende jeg var i nogle perioder. De perioder hvor søvn var en mangelvare, ungerne lå syge på skift, hjemmet lignede et bombet lokum og vasketøjet hobede sig op, og angreb mig i mine søvnløse nætter. At jeg bare havde lyst til at sætte mig ned og tude af selvmedlidenhed. At jeg faktisk satte mig ned og tudede. Fordi alting bare var for meget, og fordi jeg ikke vidste hvornår det fik en ende. Bare fortæl mig hvornår denne ulidelige fase af et lorte-tigerspring får en ende, så klarer jeg den. Bare fortæl mig hvornår jeg kan sove igen, så klarer jeg den. Men ingen vidste det med sikkerhed.

Og nu skal det ikke tolkes som om, at jeg hadede hvert et minut af livet som småbørnsmor. SLET IKKE. Det var sgu også en dejlig tid, og jeg ville aldrig være den periode i mit liv foruden. MEN, der var bare perioder som trak tænder ud. Hvor jeg virkelig var udfordret. I sær den periode hvor jeg havde to små børn var hård. Holy fuck altså. Er sikker på at de fleste småbørnsmødre og fædre kan nikke genkendende til det.

Man sidder alt for tidligt i en sandkasse en kold søndag morgen, og prøver at være den bedste mor eller far, samtidig med at man bare har lyst til at lægge sig ned i sandkassen og sove for evigt. Sove fordi ens andet barn på et halvt år, som ligger og sover dejligt i barnevognen, har en fucking tand på vej og har skreget hele natten. Og når der, midt i sandkage-legen, pludselig lugter af lort fra ens ældste barns flyverdragt. Og dette ældste barn lige er holdt op med at bruge ble. Og ens bedre halvdel først kommer hjem sent, og man har 10 timer tilbage af dagen. Og man græder lidt. Og man finder ud af, at man allerede har spist den chokoladebar man lagde i tasken. Og man desperat har brug for at kunne ringe til en livline. Og skrige. Og græde lidt igen.

frustreretfuck-my-life-2-giffrustreret2the-lord-is-testing-me

 

Og så bliver det pludselig nemmere. Pludselig begynder ungerne at sove om natten. Pludselig kan de være med i køkkenet uden af tømme alle skufferne. Pludselig kan man komme ud af døren på et splitsekund. uden at slæbe udstyr med, til hvad der ligner en oppakning, til en måneds ophold i ingenmandsland. Pludselig er man ikke styret af middagslure, middagsmad uden salt kl. 17.30 og langtrukne putteseancer. Pludselig begynder ungerne at lege sammen, og i sit stille sind tænker man, at det var DERFOR man fik flere børn. 🙂

Tror for alvor at vores liv blev markant nemmere da vores yngste var 2 år. Sådan cirka.

Jeg har nu børn på 5 3/4 og 9 år og det meste er bare nemt. Virkelig. Ikke at vi ikke har udfordringer, men vi sover om natten. Vi sover længe i weekenderne. Vi går impulsivt på cafe og drikker varm kakao efter børnehave og skole. Vi spiser aftensmad ved 18 tiden, men hvis den bliver 19, er det også fjong. Vi får dem passet, så vi kan få en kæresteaften. Ikke at man ikke kan det når man har små børn, men det er bare nemmere nu, og ungerne nyder det mindst lige så meget som os.  Vi spiser krydret mad og efter aftensmaden skal vi ikke fjerne madrester fra alle husets flader. Ungerne tager selv tøj på, og de tørrer sig selv, når de har været på lokum. Hallelujah.

hallelujah hallelujah2 freedom

 

Så småbørnsforældre. Jer som sidder i sandkassen en alt for tidlig søndag morgen. DET BLIVER NEMMERE. I kommer til at sove igen. Sove længe igen.

Alle aldre har hver deres charme, men ikke alle aldre er lige nemme. Vel? Fat mod.

 

Psssst… Hvis I har børnehavebørn, så kan I måske nikke genkendende til DETTE? 🙂

 

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   
   

13 Mega lækre kommentarer

  • Tak for opmuntring, det er godt at vide, at der er lys derude et sted… Jeg ved dog ikke helt om jeg tør tro på det🙈 KH damen i sandkassen med to ørebørn på hhv. 1 og 3 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Line. Tro på det. Det er lige præcis nu det er momster-hårdt, og fuck hvor må det også bare være ekstra hårdt med TO ørebørn. Jeg hepper på dig. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Tak <3 Godt, at der er lys forude. Men fuck der er lang tid til, at jeg kan sove igen. Vil du babysitte et 1-årig- bare et år? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Arhmen jeg kan så meget genkende den tid – nu er mine 7 og 9 år – og jeg har stadig dårlig samvittighed over hvad jeg nogle gange har tænkt, sagt og gjort…! 2 ørebørn med 21 måneders mellemrum var bare for hårdt med 2 gange 37 timers arbejdsuge plus det løse, en større husrenovering og inden bedsteforældre der kunne/ville tilbyde deres hjælp. Det var simpelthen så hårdt. Oveni havde jeg bækkenløsning i begge graviditeter og en voldsom efterfødselsreaktion, fyringsrunder på arbejdet. Og alt i alt endte jeg med en krop der lukkede og hjerne der kortsluttede. Det er 2 år siden – og jeg tager indimellem mig selv i at ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, starte forfra og gøre det bedre. Men omvendt verdens bedste og Mega udfordrende børn er her, min mand er her endnu, huset er færdigt og mit nye liv starter snart 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Line. Shit, det lyder hårdt. Både psykisk og fysisk. Glad for at høre at du er ude på den anden side igen. Drop den dårlige samvittighed. Den kan ingen bruge til noget nu. Er sikker på at du har gjort det bedste du var i stand til og mere til. <3 Tanker til dig og tillykke med det nye hus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tak!! Tak for at skrive, at det bliver bedre. Jeg ved det godt, for det var lige blevet godt og nemt med den ældste på 3,5, og så slår man ligesom lidt sig selv hjem i ludo ved at få nr 2 synes jeg. Glæder mig til vi runder det første år med den mindste, så bliver det hele lidt nemmere, synes jeg at kunne huske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Katrine. Man slår nemlig sig selv totalt hjem i ludo ved at få nr. 2. Det er det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Hæng i. Lige om lidt bliver det super fedt, og du vil tænke nååååååhh ja, det var derfor vi fik et barn mere. 🙂 Det er jo ikke hårdt 24-7, men det er lidt af en rutsjetur. Hepper på dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak Nana! Er ikke sikker på, at jeg er veninden, du sagde det til, men det kunne det have været. Ved jo godt det bliver nemmere, men det er nu meget dejligt når jer der ikke er der mere og næsten har glemt hvordan det (også) var, sender en tanke til os der er midt i det😊❤️ Møs til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Louise. Jeg sagde det vist også til dig gjorde jeg ikke? 🙂 Og jeg mente det. Det bliver nemmere. Og det sjove er, at jeg tænker “godt det ikke er mig” og “shit, det gad jeg godt igen” når jeg ser folk med små børn. Super skørt! Ses ved bussen i morgen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Tak ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Tak. Det var præcis det jeg havde brug for. Jeg er lige midt i det og græder ca hver dag i en blanding af vanvids-latter, udmattelse, og selvmelidenhed, mens jeg råber ud i regnen på legepladsen WHO AM I?!?!? Det er så megafucking hårdt med små børn. Og alligevel ville man aldrig bytte. Det er for vildt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej M. Hahahahaha… det er ret vildt. Det er den hårdeste, dejligste og mest frustrerende periode i mit liv. Aldrig har jeg haft så ondt af mig selv. Og aldrig har jeg følt mig så heldig. Det er super skørt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

MENS VI LEVER