Nu skal dusken sgu på disken… Eller skal den?
Jeg er nok tilbøjelig til at fokusere lidt for meget på dilleren, og jeg synes ærlig talt, at vi burde snakke lidt om det kvindelige køn. Eller nærmere dusken. Måtten. Busken. Bæveren. Pudlen. Puben. For hvordan står det egentlig til på den front nu om dage?
Og lad mig lige stoppe op et kort sekund, så alle mine mange forældre plus svigerforældre har mulighed for at forlade bloggen. Tak.
Ok, godt så…
Altså, det var dusken jeg kom fra. For hvad fanden stiller vi lige op med den i disse hårforskrækkede tider?
Jeg var ung i 90’erne, og på det tidspunkt var det ikke ligefrem moderne at barbere eller vokse fitteletten. Måske højst bikinilinjen. Max.
Da jeg boede i USA i år 2000 havde jeg til gengæld en lidt for lang periode, hvor jeg gik ret meget i byen uden trusser. Ja, Welcome to Miami. Skørt og helt meningsløst. Det var sådan set ikke fordi jeg spredte ben i tide og utide, slet ikke. Alligevel tænkte jeg på et tidspunkt, at jeg vist hellere måtte få gjort noget ved dusken, og jeg købte derfor en klat voks og gav mig i kast med projekt “min fitte skal være glat som en babynumse”. Fuck! Største fejltagelse EVER.
Det et muligvis det dummeste projekt jeg NOGENSINDE har udsat mig selv for. Fuck fuck fuck. Endte med ufrivilligt at få vokset alt andet end min filét. Den var sådan set bare fyldt med størknet voks. Ligesom badekaret og vasken og resten af badeværelset. Pis. Sådan noget varm voks er sgu noget fanden har skabt. Shit noget lort.
Jeg opgav projektet og levede med behåringen (velfriseret og velstudset, bevares) og lovede mig selv, at jeg ALDRIG mere ville nærme mig varm voks igen. ALDRIG!
En del år senere var det ved at ende galt. Jeg havde booket tid til en ansigtsbehandling ved et af de der super lækre steder på Frederiksberg. Da jeg ankommer, bliver jeg budt velkommen, og får pænt at vide, at jeg gerne må gøre mig klar og tage tøjet af, og det gør jeg så. Altså jeg tager min jakke og sko af og lægger mig godt tilrette på briksen og lukker øjnene. klar til halvanden time in heaven med massage, masker, cremer osv. Da kosmetologen kommer ind, hører jeg lyden af hendes gummihandskers smælden og noget med “nå, skal vi få styr på dusken” og så åbner jeg øjnene og ser sgu nok lidt mærkelig ud i hovedet… Dusken? Ja, har du ikke bestilt tid til en Brazilian? Spørger den søde pige, og jeg tager mig straks til skridtet, mens jeg i et lidt klodset rullefald vælter ned af briksen. “Nej for fanden da! Der er sgu ikke nogen der skal nærme sig min tissekone med varm voks.” For satan da.
Et par år senere i Abu Dhabi, køber min venindes mand et “FULL Body vax” gavekort til os begge. Ikke at han går op i min behåring, men hans kone vil gerne vokses, og tør ikke alene. Det kan jeg godt forstå, og derfor indvilliger jeg mere eller mindre frivilligt i at tage med. Hvad gør man ikke for en god veninde? Jeg er ved at dø af skræk, men forsøger virkelig at tage mig sammen. Jeg har sgu for helvede født to børn uden nogen form for smertelindring, så nu må jeg lige komme ind i kampen. Der er trods alt gået 16 år siden min vagina sidst har været udsat for voks, og jeg håber inderlidt, at der er sket lidt fremskridt på den front, siden jeg selv gav mig i kast med projekt vax it yourself.
Jeg snakker længe med min mand om hvordan min dusk skal designes, og vi bliver sådan set enige om, at det er alt eller intet. Det der med at have en fartstribe, har vi begge svært ved at se fidusen i.
Ok, så vi ankommer altså til klinikken, og det er ikke umiddelbart et rart sted. Jeg lægger mig først på briksen og hun begynder at vokse mine ben. AV for satan i helvede det gør ondt. Fuck. Jeg laver de der åndedrætsøvelser jeg flittigt brugte, da jeg fødte begge drenge og det hjælper en smule. Så kommer turen til armhulerne og det er et endnu større smertehelvede. Det skal senere hen vise sig, at hun har fjernet meget mere end blot hår. Crap! Hun har simpelthen fjernet både hud og hår. Fucking amatør! Heldigvis hører Fitten åbenbart IKKE under en FULL Body vax og selvom det sgudda er en kæmpe løgn, er jeg trods alt ret taknemmelig over at min fitte ikke fik en tur af denne fuldstændig vanvittige dame og hendes vax. Det var sgu nok endt med en permanent fisse-skade på aller værste vis. Fuck.
Nå, men som I nok kan forstå, har jeg aldrig haft held med at komme af med min bæverdusk, og nu vil jeg lige spørge jer. Ladies and gentlemen. Skal man i en alder af snart 36, mor til to unger og lykkeligt gift, slå op i banen eller give den en over nakken og få vokset måtten?
Med andre ord. Skal jeg lade dusk være dusk og bare tilpasse den årstiden eller skal jeg komme ind i kampen og smække svesken på briksen og sige hjerteligt velkommen til den varme voks?
Jeg vil høre alle jeres erfaringer og gode råd! Jeg vil høre om man skal gå efter en speciel teknik, voks eller design. Jeg vil høre hvor tit den skal på briksen og hvor stort et smertehelvede det er. Er der nogle af jer der har erfaringer med laser? Og hvad er moderne når det kommer til fitte-design år 2016? Alle råd modtages med kyshånd og pikslag.
Hit me!
Jeg er jo faktisk ved at være frisk på, at der skal ske noget nyt, og jeg tør godt. Tror jeg.
Og hey, hvis jeg kaster mig ud i projekt “Ny fisselet anno 2016”, så lover jeg, at give et fyldigt referat til de nysgerrige og til dem der måske også overvejer samme sindssyge puddel-projekt.
Møs fra dusken og tak fordi du læste med. TAK ❤️
Og hey, apropos briks, fik du så læst om dengang jeg slog en ufrivillig fis eller om dengang min søn gjorde? Nå ik. Jamen så er det jo heldigt, at jeg lige har linket til de to indlæg 🙂
I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?
hmmm kan se det er noget siden den sidste skrev, men… Jeg synes du bare skulle se at få fjernet dusken, du vil blive så glad for det, at du aldrig vil få dusk igen… Jeg har selv været glat de sidste 20 år, ja lige siden jeg begyndte at få hår på. De første gange man får den Waxet gør det lidt av !. Men efter 2-3 gange er der kun små dun tilbage, og så er det ligesom at få ordnet benene. Får den selv ordnet 4-5 gange om året, når den er ved at være ”for dunet”. Da jeg mødte min nuværende kæreste for 5 år siden, havde han også en ordentlig manke dernede, som han måtte smide før han fik lov at komme i kanen med mig.