“Fastbrændt mad i gryde” dilemmaet og løsningen. Tadaaaa.
Hvis du er den lidt distræte type i et køkken, har du sikkert prøvet at brænde mad på i din gryde i ny og næ ikke?
Jeg har vist været ude for dette et par gange eller 20, og forleden skete det igen. Pik. Denne gang var det risene der fik en times tid for meget, og alle kan vist regne ud, at det er lige i overkanten. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg glemte risene pga. et pludseligt opstået knald med min mand, men sagen var desværre bare, at jeg satte ris over, og blev opslugt af at lave perleplader med min søn på 4 år. Rock on.
Heldigvis er jeg i besiddelse af et godt husmoder-fit, og det har jeg simpelthen tænkt mig at dele med jer nu. 🙂
Glemt alt om at bruge en million skurresvampe. Glemt alt om at sætte gryden i blød i varmt vand og sulfo. Det hjælper ikke en skid når vi er ude i et af de slemme tilfælde, hvor hele bunden er sort.
Her er hvad du skal gøre, hvis du brænder mad på i din gryde:
1. Smid en kvalitets-opvasketab ned i gryden.
2. Hæld varmt vand i gryden, så det dækker den brændte bund/sider.
3. Lad gryden stå med vand og opvaske-tab natten over.
4. Vask gryden op.
Bum.
Så er det trick givet videre.
Ciao amigos 💋
Har du et godt husmoder-fif du vil dele med mig så hit me i kommentarfeltet. Jeg er en sucker for gode tricks, så på forhånd kæmpe TAK ❤️
Hvis du syntes det her indlæg var røvsygt, så har jeg her linket til tre andre indlæg, så du hurtigt er videre til f.eks…
noget om den der Møgsæk eller…
noget om de der Cyklister eller…
Noget om ham den norske Drittsekk og den TV-serie, som jeg STADIG er helt på røven over.
I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?
i sidste uge skulle jeg også lige lege overskuds-husmor og lave pæremos! Skræller pærer i en halv time, sætter det tilfreds på blusset, og sætter mig så ellers i sofaen og her går det så galt… jeg blir jo selvfølgelig opslugt af et eller andet på fjernsynet, og en halv time senere opfatter jeg en lugt, og tager mig selv i at tænke i et sekund: er jeg ved at lave noget i køkkenet…?!? Løber ud til gryden, der nu indeholder meget sorte pærer og knap så meget lækkert pæremos…! Anyways, her bruger jeg noget lignende dit, en sjat vaskepulver og vand i gryden, koger det op, og så er det lige til at vaske af… 😊