“Du er en klog pige” Siger han.

Min krop er slet ikke klar til en ny uge, da alarmen på min rådne telefon råber fra dybet.

Kl. er kun 5.08.

Jeg fatter ingenting. Hvad fanden er det der bipper et sted i det fjerne, og stadig føles som små hårde slag direkte i min tinding? Og så går det op for mig… Det er mandag. Det er morgen. Jeg skal op. Jeg skal på arbejde. Og jeg skal ha’ kvalt den satans telefon. NU!
Jeg graver den frem under en bamse i fodenden. Trykker på snooze. Altid snooze.
Min søn på 4 år ligger på tværs af sengen ovenpå dynen. Han må være kommet ind i løbet af natten. Min mand er væk.
Jeg skal op. Jeg skal møde tidligt. 6.30 for at være helt præcis. Det er fandme alt for tidligt på en mandag. Putter mig ind til min søn og dufter til hans bløde krop. Kysser hans ene skulder og lægger dynen over ham.
Jeg er væk igen i hvad der føles som 10 sekunder, og så ringer lorte-alarmen igen.
Op. På toilettet. Min krop er for træt til at skide. Jeg laver et black-snap med teksten “en ny uge truer” og smider den ud i cyperspace. Så ved verden, at jeg er oppe. En af mine snapfølgere skriver “god morgen”. Det hjælper. Så er jeg ikke den eneste der er oppe kl. 5.30 en mandag.
Går ind på drengenes værelse, hvor jeg finder min mand og min ældste søn i nederste køje. Så fredfyldte.
I bad, creme i hovedet, mascara ud over det hele. Håret i en hestehale. Tilfældigt tøj på kroppen. Bare ben. Det bliver vist varmt i dag.
Kys til min sovende familie og afsted. Ned til cyklen.
Jeg er næsten helt alene på sådan en mandag morgen kl. 6. København sover.
En ældre dame med en stor kuffert står ved et busstop. Hvor skal hun hen denne tidlige mandag morgen?

En enkelt kvinde kommer løbende i lavt tempo, og løber overfor rødt. Kommer til at tænke på den kvinde, der blev voldtaget og forsøgt kvalt kun 500 meter herfra. Frygteligt. Håber hun bliver hel igen. Håber.
Jeg cykler forbi søerne og ser, at der ligger friske sprøde kastanjer på stierne. Overvejer et kort øjeblik at hoppe af cyklen og samle nogle sammen i en pose. Om to timer er de væk. Taget af små hænder på vej til skole, børnehave, vuggestue…
Jeg overhaler en ældre dame, og kæmper mig frem til lyskrydset overfor Østerport station. Det er i dette lyskryds, at en ung pige mistede livet for et par uger siden. Højresvingsulykke. Tilbage ligger der nu kun omkring 10 indtørrede buketter, som ingen har nænnet at fjerne.
Der holder en lastbil på min vestre side. Den blinker til højre. Jeg er den eneste på cykelstien, og jeg prøver ihærdigt at få øjenkontakt med chaufføren. Han kigger endelig min vej og jeg vinker. Bare et lille vink. Chaufføren kører vinduet ned og læner sig i min retning. Han ser spørgende på mig. “Jeg ville bare være sikker på, at du havde set mig” får jeg sagt med min rustne stemme. Det går op for mig, at det er første gang jeg siger noget i dag.
Chaufføren smiler skævt og nikker. “Du er en klog pige” siger han med en sjov dialekt. Måske er han fra Lolland. “Nu har jeg set dig” siger han, og så bliver der grønt.
Stadig ikke skyggen af andre cyklister. Jeg har hele cykelstien for mig selv. Den cykelsti som bare en time senere vil være proppet.
Over Kongens Nytorv. Byen er så småt begyndt at vågne. Langsomt.
Forbi koen på taget af et busstop. Håber den står godt fast. Man kan sgu dø af at få sådan en ko over sig. Øko-ko eller ej. Der står en due og holder koen med selskab. Den flytter sig ikke. Først da jeg er helt tæt på, flyver den op på koen. Fucking due.

Over Knippelsbro hvorfra det fineste morgenlys oplyser kanalen. Magisk.
Forbi Christianshavns torv, hvor der står en flok søvnige mennesker og venter på bussen. Der breder der sig en duft af morgenbrød fra Holms bageri, som efter sigende skulle have de bedste snegle. Sådan en vil jeg købe en dag. Snart.
Jeg bliver overhalet af en mand på racercykel. Han har helt hvidt tøj på, kun brudt af lidt logoer hist og pist.
Hans cykelhjelm sidder på skrå, og hans ene spænde på pedalen sidder nedad. Sløset.
Og så er jeg fremme. I mål.
Idet jeg sætter nøglen i og åbner døren, går alarmen igang. Det er meningen, men jeg bliver alligevel altid nervøs. Og så stopper den, og alt er igen helt stille.
Det er mandag. Det er tidligt. Og min tur gemmen København denne tidlige mandag morgen, har fyldt mig med god energi. En ny uge truer. Og jeg er klar!

Elskede København ❤️

Hvad giver dig god energi? Og har du set koen?

Fik du læst dette indlæg, som handler om de der skide cyklister? Eller hvad med dette indlæg, som handler de der fucking fodboldtrøjer.

---

I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?