Hellere en diller i nakken end en hjerneskade... Som man siger :-)

Fra tyndfed til sukkerfri…

…Og noget med at finde den der satans balance!

FullSizeRender (1)

“Du begår hybris med alle de flødeboller du spiser, og nemesis står og venter lige rundt om hjørnet” sagde en veninde til mig i en alder af 14. Eller, det var før vi havde deltaget i oldtidskundskab i gymnasiet, og det var derfor helt sikkert ikke termer som “hybris” og “nemesis” hun brugte, men meningen var den samme.

Hendes mors nye kæreste arbejdede på et lager, hvor der bla. blev opbevaret store tyske flødeboller, og vi måtte bare æde dem til vi revnede. Og det gjorde vi. Jeg var ustoppelig. Jeg kunne æde en hel pakke uden at få det dårligt, og kunne blive ved langt efter min veninde måtte kaste håndklædet i ringen.

Jeg var på det tidspunkt åleslank. Som en pind! Lige op og ned og uden former. Jeg gik i farvede satinbukser fra Diesel, T-shirt fra Nørregård på Strøget, Dr. Martins støvler og en stor cardigan af mærket Petroleum. Alle der har været unge i 90’erne ved lige præcis hvad jeg snakker om her. Har jeg ret?
Nå, men mig og min veninde spiste altså ret mange flødeboller i en periode, og jeg forblev tynd som en pind. Jeg åd og åd og åd og ingenting skete.
Nemesis fik selvfølgelig taget i mig på et tidspunkt. Men først mange år senere, da jeg som 19-årig flyttede til USA i et år. Bum! Så oplevede jeg for første gang, at jeg lige skulle overveje min indtagelse af chokolade, chips og fedt. På det tidspunkt var det nemlig fedtet der var det farlige, og hele bølgen med fedt-reducerede varer skyllede ind over hele verden. Chips uden fedt, hurra. Chips uden kalorier, og fucking Zero mig her og der og allevegne. Yes baby. Ja, det var det jeg tænkte den gang. Halleluja 🙂
Jeg tabte et par kilo igen, men kom stadig hjem med 10 kg. mere på kroppen.
Da jeg flyttede hjemmefra, levede jeg mest af ris og pasta med smør eller ketchup. Jeg var ung og single og gad ikke bruge tid på at stå i et køkken.
Da jeg et års tid senere arbejdede på Cafe Sebastopol, levede jeg en hel sommer af koldskål, øl, og en masse af de der små chokolader vi lagde ved kaffen. Nå ja, og en stor portion passiv røg. Det var dengang man gerne måtte storryge på cafeer. Hold kæft hvor var det egentlig klamt!
Det var den sommer jeg mødte Lasse. Det var sommeren 2001.
Jeg havde på det tidspunkt smidt USA-kiloene og var slank og rimelig lækker. Altså lækker målt ud fra hvor mange lapper med telefonnumre jeg dagligt havde med hjem fra cafeen. Men jeg var ikke sund. Slank ja, men ikke sund. Jeg var tyndfed. Jeg indtog minimale mængder af grøntsager og enorme mængder sukker.

Tiden gik og jeg forblev slank. Altså, min vægt har altid svinget sådan plus minus 5 kilo, men jeg har aldrig rigtig vejet mig og på ingen måde gået op i min vægt. Jo, måske har jeg hvis bukserne har strammet for meget, prøvet en eller anden suppekur, men jeg er sgu ikke god til sådan noget, og har hurtigt opgivet sådanne slankekure og hurtigt gået tilbage til at indtage enorme mængder hvide kulhydrater.

Jeg fik Arthur i en alder af 28 og smed hurtigt graviditetskiloene igen. Uden på et eneste tidspunkt at løbe en tur eller skære ned på kagen eller være på nogen former for kur.

Så gik der 3 år og så kom Herman til verden. Han er lavet af 50% marcipanbrød fra Anthon Berg, 40% krydderboller med tandsmør og 10% rigtig mad, hvis man skal dømme det ud fra mit indtag af fødevarer under graviditeten. Jeg tog 20 kg. på, men jeg er en høj pige og det har sin fordel. Igen tabte jeg rimelig hurtigt kiloene efter han var poppet. Igen uden nogen form for træning eller kur. Herman havde kulik, så jeg var presset og fik måske ikke lige spist så meget.

Og så flyttede jeg til Abu Dhabi, og så viste Nemesis sit klamme ansigt. Eller, det er jo sket før, at jeg måske har taget 5 kilo på, men det har altid kunne løse sig med en stor sweater. Det er svært  i 40 graders varme. Det ville være mærkeligt at pakke sig ind i en sweater for at skjule mavefedtet. Nej, i Abu Dhabi er det bikinisæson fucking 24-7 og så tog fanden ved mig! Jeg lagde jeg min kost om og begyndte at træne som en sindssyg. Kiloene forsvandt langsomt og musklerne blev større. Jeg sagde farvel til sukker og hej til kål. Det stod på i et års tid. Et år hvor jeg måske indtog sukker svarende til en uges indtag i mit “gamle” liv. Det var mega udfordrende og svært. Men det var fedt at prøve. Jeg mærkede hvordan sukkeret langsomt slap sit tag i mig, og hvordan min indre sukkerjunkie gav op. Og når man har været sukkerafhængig i 35 år, skal der sgu noget til. Men hold nu op en forandring. Jeg gik f.eks. ikke sukkerkold, som jeg før havde haft tendens til, og min afføring ændrede sig markant til det bedre og mere behagelige selskab, hvis I forstår 🙂

Jeg levede sådan 99% sukkerfrit og når sukkerjunkien brølede fra dybet og jeg lod ham komme op til overfladen, fik jeg det ret dårligt. Faktisk både fysisk og psykisk. Det var noget rod.

Min nye livsstil blev sgu sådan lidt en besættelse for mig. Selvom min krop og specielt mine tarme elskede alle grøntsagerne og det mega lækre LCHF mad jeg indtog, var det svært for mig at være en “anden”. Jeg var jo Nana, som altid sagde ja til kage, elskede filmaftner med slikskåle og biografture med popcorn. Nana som bagte hvedeboller og spiste dem til natmad med smør og ost. Jeg var pludselig blevet Nana, der takkede nej til kage og is og ikke rørte hvidt brød. Og jeg var Nana, som gik fra ALDRIG at have sat en fod i et træningscenter, til pludselig at træne 5 gange om ugen og løfte tunge vægte. Jeg syntes det var fedt at prøve, men jeg var bare ikke den rigtige udgave af mig selv. Giver det mening?

De kloge siger, at det handler om balance.

Det tog mig et år at finde balancen. Et år hvor jeg først var ekstremt dedikeret til en helt ny livsstil og langsomt prøvede at finde et leje, hvor mit gamle og nye jeg kunne mødes. For jeg kunne godt lide mit gamle jeg, som levede livet lidt mere. Drak store øl og bestilte den største burger når jeg var på cafe.  Jeg troede det endte med at lykkes sådan rimeligt godt, men det er faktisk først efter, at vi er flyttet hjem til Danmark igen, at jeg faktisk har kunne trække vejret rigtigt igen.

Jeg lever ikke længere det sukkerfrie liv, men jeg spiser langt mindre sukker end i mit “gamle” liv. Jeg spiser kål og andre grøntsager i massevis og jeg elsker det. Jeg spiser ris og pasta og kartofler, men det er ikke noget jeg er afhængig af, og jeg fravælger det tit. Jeg spiser rugbrød. Og kage. Og jeg elsker det. Jeg løber et par gange om ugen og jeg elsker det. Jeg kan da godt se på min krop, at jeg ikke længere træner en million timer om ugen, men jeg trækker vejret.

Ok, det jeg nok prøver at skrive her, er at det har været en ret vild rejse for mig, at ændre min livsstil så markant. Det har rykket mig helt vildt, og jeg har lært min krop meget bedre at kende. Jeg har lært at træne og fundet ud af hvor fedt det kan være. Jeg har lært at løbe uden at kaste mine indvolde op. Jeg har lært at spise grøntsager på 117 forskellige spændende måder. Jeg har lært, at jeg IKKE kan leve et sukkerfrit liv, men at jeg ikke behøver 1 kg sukker om ugen for at fungere.

“Du begår hybris med alle de flødeboller du spiser, og Nemesis står og venter lige rundt om hjørnet” sagde en veninde til mig i en alder af 14. Der skulle gå yderligere 20 år før Nemesis sådan for alvor viste sig, og jeg rent faktisk tog hende seriøst. Jeg er sgu glad for at hun dukkede op. Og ja, nemesis er en HUN. 🙂

At have en slank krop, er ikke ensbetydende med at have en sund krop, men det er svært at foretage en livsstilsændring når man har lange slanke ben og en flad mave. For mig var det åbenbart nødvendigt at flytte til et bikinihelvede af et land, for at ændre livsstil.

I Abu Dhabi mødte jeg en fantastisk dejlig pige, som havde lagt sine kostvaner om pga. smerter i ryggen. Hun blev smertefri på 5 uger, ved at undgå bestemte madvare. Er det ikke vildt og ret fantastisk hvor meget en bestemt kost kan påvirke ens helbred? Jeg er pjattet med sådan noget 🙂

Jeg er stadig slank, men ikke tyndfed. Og jeg har endelig fundet den der satans balance. Tror jeg.

Og så er det bare så fedt at være tilbage i Danmark, hvor man ikke skal være bikiniklar 24-7. Kæmpe KÆMPE lettelse. Jeg render ikke rundt med en flad mave, men jeg trækker vejret og byder min store sweater hjertelig velkommen 🙂

Har I nogensinde foretaget en markant livsstilsændring? Og var det pga. ønsket vægttab, smerter, sygsom eller andet? Fortæl fortæl…

Møs fra mig og tak fordi du læste med ❤️

Og hey, hvis du vil vide lidt mere om mig, så kan du læse lidt mere eller mindre tossede facts om mig her og her 🙂


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

 

 

 

   

13 Mega lækre kommentarer

  • Hej Nana,
    Super fedt indlæg og dejligt, at du ikke er fanatisk 🙂 Virkelig en god og sjov blog du har bygget dig og endnu mere fedt at du også tager seriøse emner op.
    Det er en VIRKELIG svær balance du nævner her i indlægget og det er nok ikke muligt at holde balancen helt, hele livet..
    For efterhånden næsten 15 år siden (WTF), da jeg var 19 år, jeg er 33 år i dag begyndte jeg en lang rejse mod BALANCEN og et vægttab på 35 kilo.
    Jeg har måtte sande, at det i perioder er (forholdsvis) nemt at holde balancen og i andre, ikke så nemt, men sådan er livet. Og det bliver en livslang udfordring.
    Er bare lykkelig for at jeg har holdt vægten (kan svinge +/- nogle kilo) og for det meste ikke er styret af den indre sukkergris MEN hvis jeg lader den få magt, så er den ikke bleg for at tage over…
    Kh. Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Maria. 1000 tak for dine søde ord og kommentar. Fuck, hvor er du sej! At tabe 35 kg, tror jeg alle kan. Men alt holde vægten, er det ikke mange der kan. Du har helt ret i at rejsen mod balancen kan være både svær og lang. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg får lidt lange nosser, når tynde veltrænede piger råber højt om at det BARE handler om at finde balancen og ALT MED MÅDE osv. Det er fandme svært. Jeg er heldig, at jeg er nogenlunde slank, men jeg kæmper stadig med at holde balancen og ikke give efter for sukkermonsteret og min evige trang til at overspise. Jeg elsker virkelig mad 🙂 Fik jeg skrevet at du er MEGA SEJ! Du skal være så stolt af dig selv 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde Nana. og JA jeg får også lange nosser (eller måske bryster) når tynde fitness freaks taler om at finde balancen, for de er jo så åbenlyst på den helt anden (men mere socialt accepteret) side af den sunde balance..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Så sejt! 🙂 endnu et inspirerende indlæg 🙂
    Så flot du har købt en cykelhjelm og sejt du kan undgå sukker 🙂 jeg har valgt ikke at spise sikker når jeg er på arbejde. For så stikker det helt af 🙂 spiser dog chips hvis de er der 🙂 men prøver generelt at holde mig fra slik for der kan jeg ikk stoppe igen 🙂 måske kommer jeg dog til at starte mens baby nr 2 er i maven 😉 haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Emilie. Tak 🙂 Det gælder om at få indarbejdet nogle regler, som ikke er sure regler. Hvis det bliver for surt, holder det ikke. Jeg spiser sukker, men det tager ikke overhånd som i gamle dage, hvor jeg kunne leve af slik og kage en hel dag. Og så handler det for mig om IKKE at købe det 🙂 Hvis det ligger i skabet, kaster jeg mig over det som en sulten løve. I sær hvis det er chokolade. mmmmm… Held og lykke med at få baby nr. 2 i maven 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har tabt ca 15 kg på et år. Var vist oppe på 17 kg, men ny har det stabiliseret sig på et fint leje.

    Grunden var at mit datter fik mælkeallergi og i en sådan grad ar jeg heller ikke måtte indtage produkter med mælkeprotein. Er du klar over hvor sindssygt mange produkter som indeholder mælk på den ene eller anden måde. Også sort set alt halvfakrika som manueller kan falde i I en barsel og som desuden også er fyldt med salt. Og kagen kunne jet jo kun spise hvis jeg selv bagte osv. Elsker stadig pasta, men alene det ikke at må bruge ost eller fløde gør jo også meget .
    Så jeg fik dræbt sullermonsteret og da det samtidig var mens vores datter begyndte ar spise af vores mad udelod vi også salt derfra og det var nok heller ikke dårligt.

    Nu er jeg starter i et “nyt ” job og hsr lige skullet lære det der med stabilt blodsukker om eftermiddagen. Er stadig ikke helt god til at huske ar have mad med til turen hjem (har en times transport), men jeg er de sidste par uger blevet bevist om at der er noget jeg skal bære obs på og det er jo også en start.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Stine. Wow, det må ha’ været den vildeste udfordring. Dejligt at der kom noget godt ud af det 🙂 Flot at smide 15 kg på et år. Det kræver altid nye rutiner, når man f.eks starter nyt job, flytter osv. Jeg har næsten altid et stykke hjemmebagt knækbrød med i tasken, så jeg ikke ender i en situation, hvor jeg køber hele bageren eller en marsbar. Det bliver jeg nemlig hverken mæt eller glad af. Tak for din historie og held og lykke med dit “nye” job. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Du er KÆMPE inspiration Nana! Jeg har så mange veninder der kører helt sukkerfrit, mens jeg altid har været en sukkergris, og selvom jeg langsomt begynder at finde balance, så er det svært når andre kører den 100% i en retning. Du er for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Laura. Hvor er du sød 🙂 Tak. Jeg har INGEN veninder der kører det sukkerfrie liv, og det var en ret stor udfordring for mig, da jeg selv tog en kold tyrker på sukkerfronten. Fedt at du er ved at finde balancen. Den er så pisse svær at finde. Du er sej. Tak for din kommentar og rigtig dejlig weekend. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg er enten seller. Det vil siger enten holder jeg den sunde livsstil 100% eller også slet ikke. Det sidste års tid har det været helt skidt, of jeg har det ikke godt med det. Kiloerne er for mange og mullerne for små. Det skal det laves om på, jeg skal finde balance, men tror det kræver assistance fra en prof. Ellers holder det vist ikke.
    Sejt du har formået det, det tager tager keg hatten af for!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lene. Det handler om den der skide balance, men den er så svær. For mig var det nok nødvendigt at gå all in på den sunde livsstil, og jeg synes det var sjovt at udfordre min sukkerafhængighed. Jeg spiser sundt varieret mad nu, og har den holdning at intet som sådan er forbudt. MEN, jeg spiser ikke Chokolade til morgenmad, som jeg godt kunne finde på før i tiden.
      Jeg synes det lyder godt med assistance fra en prof. God ide 🙂 Og husk at trække vejret. Et stresset krop kan godt ha’ svært ved at tabe sig. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Det med den stressede krop har du helt ret i – tænk man som hjemmegående expat kan have en stresset krop! Heldigvis er vi snart hjemme I DK (18 dage til afrejse!!!) og forhåbentlig er det styr på fremtidsplanerne inden så længe, det skal nok hjælpe på tankemylderet!
      Tak fordi du altid tager dig tid til at svare på de indlæg der kommer!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lene. Ja, det er helt tosset ikke? 18 dage, wow. Alt skal nok blive pisse godt og vejret er pt. fantastisk. Glæd dig 🙂 Måske kan du komme ind i nye gode rutiner, nu når I flytter hjem. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Hellere en diller i nakken end en hjerneskade... Som man siger :-)