Skal vi være venner?

“Du er en klog pige” Siger han.

Min krop er slet ikke klar til en ny uge, da alarmen på min rådne telefon råber fra dybet.

Kl. er kun 5.08.

Jeg fatter ingenting. Hvad fanden er det der bipper et sted i det fjerne, og stadig føles som små hårde slag direkte i min tinding? Og så går det op for mig… Det er mandag. Det er morgen. Jeg skal op. Jeg skal på arbejde. Og jeg skal ha’ kvalt den satans telefon. NU!
Jeg graver den frem under en bamse i fodenden. Trykker på snooze. Altid snooze.
Min søn på 4 år ligger på tværs af sengen ovenpå dynen. Han må være kommet ind i løbet af natten. Min mand er væk.
Jeg skal op. Jeg skal møde tidligt. 6.30 for at være helt præcis. Det er fandme alt for tidligt på en mandag. Putter mig ind til min søn og dufter til hans bløde krop. Kysser hans ene skulder og lægger dynen over ham.
Jeg er væk igen i hvad der føles som 10 sekunder, og så ringer lorte-alarmen igen.
Op. På toilettet. Min krop er for træt til at skide. Jeg laver et black-snap med teksten “en ny uge truer” og smider den ud i cyperspace. Så ved verden, at jeg er oppe. En af mine snapfølgere skriver “god morgen”. Det hjælper. Så er jeg ikke den eneste der er oppe kl. 5.30 en mandag.
Går ind på drengenes værelse, hvor jeg finder min mand og min ældste søn i nederste køje. Så fredfyldte.
I bad, creme i hovedet, mascara ud over det hele. Håret i en hestehale. Tilfældigt tøj på kroppen. Bare ben. Det bliver vist varmt i dag.
Kys til min sovende familie og afsted. Ned til cyklen.
Jeg er næsten helt alene på sådan en mandag morgen kl. 6. København sover.
En ældre dame med en stor kuffert står ved et busstop. Hvor skal hun hen denne tidlige mandag morgen?

En enkelt kvinde kommer løbende i lavt tempo, og løber overfor rødt. Kommer til at tænke på den kvinde, der blev voldtaget og forsøgt kvalt kun 500 meter herfra. Frygteligt. Håber hun bliver hel igen. Håber.
Jeg cykler forbi søerne og ser, at der ligger friske sprøde kastanjer på stierne. Overvejer et kort øjeblik at hoppe af cyklen og samle nogle sammen i en pose. Om to timer er de væk. Taget af små hænder på vej til skole, børnehave, vuggestue…
Jeg overhaler en ældre dame, og kæmper mig frem til lyskrydset overfor Østerport station. Det er i dette lyskryds, at en ung pige mistede livet for et par uger siden. Højresvingsulykke. Tilbage ligger der nu kun omkring 10 indtørrede buketter, som ingen har nænnet at fjerne.
Der holder en lastbil på min vestre side. Den blinker til højre. Jeg er den eneste på cykelstien, og jeg prøver ihærdigt at få øjenkontakt med chaufføren. Han kigger endelig min vej og jeg vinker. Bare et lille vink. Chaufføren kører vinduet ned og læner sig i min retning. Han ser spørgende på mig. “Jeg ville bare være sikker på, at du havde set mig” får jeg sagt med min rustne stemme. Det går op for mig, at det er første gang jeg siger noget i dag.
Chaufføren smiler skævt og nikker. “Du er en klog pige” siger han med en sjov dialekt. Måske er han fra Lolland. “Nu har jeg set dig” siger han, og så bliver der grønt.
Stadig ikke skyggen af andre cyklister. Jeg har hele cykelstien for mig selv. Den cykelsti som bare en time senere vil være proppet.
Over Kongens Nytorv. Byen er så småt begyndt at vågne. Langsomt.
Forbi koen på taget af et busstop. Håber den står godt fast. Man kan sgu dø af at få sådan en ko over sig. Øko-ko eller ej. Der står en due og holder koen med selskab. Den flytter sig ikke. Først da jeg er helt tæt på, flyver den op på koen. Fucking due.

FullSizeRender (8)
Over Knippelsbro hvorfra det fineste morgenlys oplyser kanalen. Magisk.
Forbi Christianshavns torv, hvor der står en flok søvnige mennesker og venter på bussen. Der breder der sig en duft af morgenbrød fra Holms bageri, som efter sigende skulle have de bedste snegle. Sådan en vil jeg købe en dag. Snart.
Jeg bliver overhalet af en mand på racercykel. Han har helt hvidt tøj på, kun brudt af lidt logoer hist og pist.
Hans cykelhjelm sidder på skrå, og hans ene spænde på pedalen sidder nedad. Sløset.
Og så er jeg fremme. I mål.
Idet jeg sætter nøglen i og åbner døren, går alarmen igang. Det er meningen, men jeg bliver alligevel altid nervøs. Og så stopper den, og alt er igen helt stille.
Det er mandag. Det er tidligt. Og min tur gemmen København denne tidlige mandag morgen, har fyldt mig med god energi. En ny uge truer. Og jeg er klar!

Elskede København ❤️

Hvad giver dig god energi? Og har du set koen?

Fik du læst dette indlæg, som handler om de der skide cyklister? Eller hvad med dette indlæg, som handler de der fucking fodboldtrøjer.


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

   

18 Mega lækre kommentarer

  • Henriette

    Så hyggeligt et indlæg, som giver københavneren i Jylland fugt i øjnene og savnet til hjem vokseværk.
    Jeg vil pacer mine piger til at København er det eneste rigtige sted for dem at læse videre – og så flytter jeg med og hjem igen. Bum

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Henriette. Det lyder som den eneste rigtige plan. BUM! Kom fluks hjem til København. I øvrigt… hvor gamle er dine piger? Tak for din kommentar 🙂 Kh. Københavneren

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    UNDSKYLD ! Byttede lige om på dig og bloggeren Cana. Mente selvfølgelig Nana

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej igen Sophie. Hahahaha, det er helt ok. Cana og jeg er jo nærmest lige store bloggere, så kan godt forstå du lige byttede om 🙂 Eneste forskel på Cana og jeg er faktisk, at hendes mand har en del mere hår på hovedet en min. 🙂 🙂 Ellers er det same same 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hej Cana,

    Har du på noget tidspunkt lavet et indlæg omkring hvad dit arbejde er? Måske jeg har overset det. I så fald kunne det være interessant at høre om 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Sophie. Jeg har aldrig skrevet om mit arbejde, og det kommer jeg nok heller aldrig til. I hvert fald ikke præcist hvor jeg arbejder. Men jeg kan fortælle dig, at jeg arbejder i et dansk firma, hvor jeg til dagligt har kontakt med rigtig mange mennesker. Der står i min kontrakt at jeg ikke skal blande min blog og arbejde sammen 🙂 Så det er altså ikke for at være mystisk eller højrøvet at jeg ikke vil skrive om det. Det er bare rart at holde det adskilt. 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Åh, hvor savner jeg at bo inde i byen, når du skriver dette! Bare sidde på cyklen, i toget eller bussen og kigge på mennesker!

    Det er bare ikke det samme i bilen! Selvom jeg elsker at bo “på landet” som mange vil sige. Eksil jyden mener stadig hun bor i nærheden af hovedstaden og familien memer jo det er København vi bor i😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Karina. Ja, byen (den rigtige by) kan altså noget helt specielt. Er sikker på at også landet har så mange skønne kvaliteter. Hvor “på landet” bor du? Kan du nemt komme til København og lure på mennesker? 🙂 Det håber jeg. 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig med de andre damer, skønt skriv 🙂 Har hverken set ko eller cykler i Kbh, Bor jo på den mørke Vestegn. Cykler dog på job, hele 1,5 km har jeg, så en smule når jeg da at vågne op 🙂 Energi, det får jeg nok af at sove, ret meget.. 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej RijaH. 1000 tak 🙂 Du er fandme så sød til at kommentere på mine indlæg, og du skal vide at det betyder SÅ meget <3 Og ja, at sove er jeg også kæmpe fan af. 🙂 Kh. Nnaa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noget så simpelt, som at have et job i cykelafstand, er virkelig en hverdags luksus. Jeg elsker lige det friske pust som opvarmning til en dag indendøre, og at betragte byen. Ser ikké frem til, når det skal foregå i sne og frost, for når man arbejder aftenvagt, så er der edderrandme mørkt og sort is er svært at spotte. Men cykle, det vil jeg nu stadig – hellere trække et stykke og nyde den kolde luft, end at sidde i bus.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej A. Jeg er HELT enig. Det er nemlig en luksus at kunne cykle på arbejde. I al slags vejr! Men sne er sgu ikke en cyklists bedste ven. Fucking hader det! Tak for din kommentar <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Dorte

    Det her tror jeg er et af mit favorit indlæg fra din hånd – det er virkelig en fangende og dejlig beskrivelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Anne-Dorte. 1000 tak <3 Det gør mig fandme glad. Det er jo blandt andet derfor jeg elsker at blogge. Hvis jeg bare kan glæde et par stykker ved mine skriverier, er det det hele værd 🙂 TAK <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • … Og så glemte jeg “hvad der giver mig energi”. Det er klart også stemningerne i bylivet. Elsker at blive en del af folks små hverdagsritualer og så smitter det, hvis man er kommet lidt dumt af sted, at en fremmed stikker en et smil – eller bedre, at man selv får sendt et af sted. Og ja, en smuk solopgang med tågen over Amager Fælled!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej igen Frk. C. Åhhh, det er nemlig lige det byen kan give en. Jeg elsker også at blive en del af folks hverdagsritualer. Og bare observere. Jeg har en solopgang over Amager Fælled til gode kan jeg høre <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et skønt skriv. Læst her i metroen på en onsdag morgen. Og jeg må give lastbilchaufføren ret – du er klog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Frk. C. 1000 tak 🙂 Og rigtig dejlig weekend <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Skal vi være venner?